Den iøjnefaldende forskel mellem den siddende præsident Erdogan og hans udfordrer, Kemal Kilicdaroglu, er, at oppositionslederen og formand for det republikanske folkeparti, CHP, har tabt alle de valg, han har stillet op til, siden han blev sit partis parlamentariske leder i 2010. Det samme er tilfældet for de to folkeafstemninger i perioden og valget til posten som overborgmester i Istanbul i 2009. På intet tidspunkt har Kilicdaroglu fået over 25 procent af stemmerne i direkte dueller med Erdogan – ved det seneste parlamentsvalg i 2018 hentede CHP sølle 22 procent.
Den tidligere embedsmand i det tyrkiske skattevæsen ligner med andre ord en sikker taber, når han 14. maj i spidsen for seks oppositionspartier i en ’National alliance’ konfronterer Erdogan, der støttes af to små ultraislamiske partier og det nationalistiske MHP, i en ’Folkets alliance’.
Med fire kandidater til præsidentvalget tyder de seneste målinger på dødt løb med 45 procent til hver af de to hovedpersoner, hvilket vil betyde en anden runde, hvis udfald er uforudsigeligt.
Jeg tror ikke, Lasse Ellegaard inderst inde tror på, at nogen eller noget kan vippe Erdogan af pinden ved det kommende valg. Erdogan har flere gange vist, at han ikke spiller efter de regler, man forventer i et sekulært, liberalt og frit demokrati.
Alene hans magt over medierne tyder ikke på, at det på nogen måder bliver et ærligt, frit eller åbent valg, ligegyldigt hvad opinionsundersøgelser på dette tidspunkt så måtte tyde på.
Man håber sådan, de ville vågne op i Tyrket. Men jeg er temmelig sikker på Svend Jespersen har ret. Desværre, for lidt ligesom med Mellemøsten taber man jo tålmodigheden hen ad vejen og der er ikke rigtigt noget i tiden, der taler for en nyorientering mod Vestens værdier, tvært imod. Men der kan selvfølgelig godt ligge et lille håb i at et miltært stærkere Europa formentlig vil virke mere tiltrækkende på lande, som fx Tyrket eller Indien, for den sags skyld, der traditionelt bare er ude på (og hvem er i grunde ikke det) at hyppe deres egne kartofler - eller hvad det nu måtte være i sæson ovre østpå. Tænker de er mere til søde-kartofler.