»Dette hav er en skat. En skat, som vi alle deler, men også en skat, som vi kan bruge bedre. En skat fuld af grøn energi.«
Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, var i sit poetiske hjørne, da hun for nylig åbnede konferencen Baltic Offshore Wind Forum i det tyske udenrigsministerium med budskabet: »I stedet for Nord Stream bygger vi vindkraft i Østersøen.«
Mere konkret ligger potentialet på godt 90 gigawatt – eller det, der svarer til 90 mindre kernekraftværker på et hav, hvor der næsten altid er mindst ti sekundmeters vind.
Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sparede på vindmødet heller ikke på den retoriske gas om potentialet i Østersøen og på betoningen af, at »energipolitik i dag er sikkerhedspolitik«. En pointe, som også faldt flere gange, da Danmark og otte andre nordsølande i slutningen af april udvidede Esbjerg-erklæringen fra 2022 i den belgiske kystby Oostende.
Her nedfældede de det mål at skabe svimlende 300 gigawatt offshorevind frem til i 2050 med gigantiske vindparker og kunstige energiøer, der skal fordele de enorme mængder strøm og grøn brint ud i Europa.
De nye energiøer og havvindmølleparker skal være ejet af staten. Ikke alene kræver de private hele 33 milliarder kr. i statstilskud. Som en start vel at mærke. Ingen ved, hvor det ender. Det vil også efterfølgende skumme fløden på os alle sammen i årtier. Som vi netop har set det med hæmningsløse og grådige private energiselskaber.
Det her er fælleseje. Det samme gælder indtjeningen. De mange mange milliarder kroner skal ikke tilfalde de få private lommer, som så kan leve et liv i vild luksus for vores penge og vores arbejde - Det rene tyveri.
Dumme politikere og grådige kapitalister danser hånd i hånd om klima-guldkalven - betalt af os.
Hvis vindmøller skal redde energiforsyningen, så vil jeg være energihandler i mit næste liv.
"der skal sikre vores energi i fremtiden"
Når vejrudsigten lyder:
"Et stabilt højtryk har lagt sig over Østersøen,"
bliver 90 GW til præcist 0 GW.
Sikker stabil energiforsyning? Nej!
-Men så bliver det sjovt at være energihandler ...
Når regeringen snakker grønt, bliver også partier som Enhedslisten, Alternativet og SF så stille og tilfredse, at de ikke ser, at regeringen omdanner danske have til råstoflager og industrizoner for energiøer og vindmølleparker.
EU - aftaler om beskyttelse af havmiljø arbejder de danske forhandlere med energiminister Lars Aagaard i spidsen målrettet for at omgå med grøn snak og selvros.
I ly af "grøn omstilling" overdrager regeringen med et passivt folketing offentlige værdier og uoprettelig havnatur til store private aktører indenfor energisektoren..
At den grønne omstilling er gået i stå skyldes primært at det er et luftkastel. Dem er der mange af. Regeringens plan er f.eks. at satse på at brænde træer ("biomasse"), og så vil man satse hårdt på håbet om Carbon Capture (CC). Mkay.
Hvis man brænder organisk materiale, såsom olie eller træ, så frigives der, som mange har lært, CO2. Hvis man f.eks. brænder ét ton olie af, så frigives der, rent kemisk uden politiske snydeberegninger, ca. 3,4 ton CO2.
For at opfange 3,4 ton CO2 skal man bruge energi. Ca. 1200 kWh pr ton, så hvis man brænder et ton olie, skal man bagefter bruge 4.080 kWh på at opfange den CO2 man lige har frigivet ved forbrændingen.
Når man brænder et ton olie frigives der også energi. Noget af den energi som afgives kan vi bruge, og noget går til spilde som varme. Hvis man er meget flink kan vi sige at halvdelen af den energi som afgives kan bruges til noget. Et ton olie som brændes afgiver 11.600 kWh, men reelt kan vi kun bruge halvdelen til f.eks. Carbon Capture, svarende til 5.800 kWh.
For at få energi til alt muligt andet, fødevareproduktion f.eks., skal vi altså regne med at afbrænding af et ton olie giver os ca. 5.800 kWh og så kan vi starte med at bruge 4.080 kWh på at "rydde op", og opfange den ekstra CO2 vi lige har afgivet til atmosfæren. Det svarer til at vi skal bruge mere end halvdelen af den energi vi bruger på Carbon Capture, og det regnestykke gælder i hele Universet, og i andre lande end Danmark. Det i sig selv ville mere end fordoble vores nuværende energiforbrug. BEMÆRK! Regnestykket går kun på "Capture". Derudover er der "and Storage", som også kræver energi.
Træer optager CO2 når de gror, så det "hjælper" på regnestykket at man brænder træer, men for at man kan have træer skal man bruge landareal, og her er situationen den, at vi ikke har mere uudnyttet areal. Vi skal også bruge plads til at producere fødevarer til en globalt voksende befolkning, så her kommer den efterhånden gamle debat om food vs fuel på banen igen. Hvis f.eks. USA skiftede al deres diesel og benzin til personbiler ud med bioetanol, skulle de bruge mere landbrugsjord til at "dyrke" bioetanol end deres samlede landbrugsareal. Sagt på en anden måde kan vi godt brænde træer for at få energi, men træerne gror ikke hurtigt nok op igen til at det på nogen måde er bæredygtigt.
Sådan kan man blive ved, men bundlinjen tæller jo for mange, så for at holde et sygt system kørende, vælger man at sminke fakta, og f.eks. skrive at "the fraction of wind and solar power in the total electricity consumption was 53,3%" (første halvdel af 2022). Det lyder jo unægteligt som om det går den rigtige vej, indtil man læser teksten igen. Der står "electricity consumption", og Danmark bruger meget mere energi end den, som kommer ud af en stikkontakt. Typisk bruger man 5-6 gange mere energi end man bruger el, så reelt får vi stadig 80-90% af vores energi ved at brænde noget organisk, og det udleder altid CO2.
Danmark er dog et rigt land, så mon ikke vi får råd til at snyde på vægten i vækstens hellige navn. Så må vi samtidig håbe på at alle andre ikke også gør det. Med håb kommer man langt, som nogen siger...