Stormagter og nationalstater anvender historiefortællinger til at legitimere sig selv på verdensscenen. De anvender historiefortællinger til at mobilisere befolkninger på hjemmefronten. Og de anvender historiefortællinger til at forene allierede omkring en fælles sag.
Disse historiefortællinger findes alle vegne i dag:
Kina taler om at overkomme 100 års ydmygelse. Indien taler om fremgang og en uomgængelig storhed. Tyrkiet taler om nødvendigheden af at bevare en forbindelse til en storslået osmannisk fortid. Og Ukraine taler om at dø for demokratiet i kampen mod Vladimir Putins Rusland.
I forrige århundrede – under Den Kolde Krig – havde USA og Sovjetunionen også slagkraftige fortællinger. USA præsenterede kampen mod Sovjetunionen som en retfærdig og sandfærdig frihedskamp mod totalitarismen, mens Sovjetunionen portrætterede sin egen kamp som en lang march mod en uundgåelig sejr over bourgeoisiet.
»Al politik involverer på en måde sentimentale historiefortællinger, og geopolitik er ingen undtagelse« indleder Faisal Devji, professor i historie ved University of Oxford til Information.
Den ulovlige angrebskrig mod Irak i 2003, som Danmark desvære deltog i, fik det globale syd til endegyldigt at sige stop.
Vesten er ikke længere tiltrækkende lyder det, men professoren har dog taget en stilling i London og ikke på et universitet i "det globale syd".
“USA har rigtignok smadret verdensordenen, men USA er også den eneste, der kan genopbygge den”
Så må handling komme før fortælling.
"Siden Den Kolde Krigs afslutning har verden ikke haft en stærk fortælling. Krigen mod terror var en katastrofe, der skabte massiv vold, lidelse og splittelse. Det var en fortælling, der ikke appellerede til alle i det globale syd."
(Citat fra artiklen)
Den såkaldte krig imod terror viste sig at være andet og mere end det; nemlig et grådigt felttog for dominans og olie.
Murens fald medførte i særdeleshed, at alle prætentioner om at have én eller anden slags tryghed og velfærd blev skrottede, fordi det i virkeligheden var neokapitalismen og ej demokratiet, der skulle udbredes vidt og bredt.
Nu sidder Vesten i saksen med befolkninger, der er polariserede, udnyttede, fattiggjorte og rasende, i kløerne på techgiganter, banker der selv trykker pengene og udvider gælden, med klimaødelæggelser og de forhenværende U-lande, nu Det Globale Syd, i skøn forening imod sig.
Her går det godt, fru kammerherreinde.
- og vestens rigdom er stadig attraktiv, hvortil flygtninge flygter! Færre flygter til BRIKS-landene.
USA og amerikanere tror stadig, at man kan leve af penge. Imens falder verden fra hinanden.
Det har verden opdaget og ingen nye penge-fortællinger kan samle verden.
Det handler vel ikke kun om "historiefortællinger" men også om, at lande, hvis økonomi udgør en stadig voksende del af det globale BNP, gør krav på den medindflydelse, der rimeligvis tilkommer dem. Det er egentlig ret naturligt, og det eneste, man for alvor kan ærgre sig over, er, at Ukraine er blevet taget som en slags gidsel i denne kamp.
Historikeren ved ikke hvilken “Historiefortælling” Ruslands krig i Ukraine vil give os. Det giver jeg gerne et bud på. Manglen på atomvåben og svigtet efter 1994, da Ukraine afgav dem. Det vil dominere fortællingen. Troen på stormagtgarantier til mindre lande vil ikke mere være basis for en ny verdensorden, Den vil blive kendetegnet ved at mindre stater knytter alliancer med de store for på måde at sikre deres egen sikkerhed. I fremtidens verdensorden vil alliancefrie lande være uden indflydelse.
Måske får den intet rigtigt centrum og vil heller ikke med rette kunne kaldes en "orden"?
Når vi nu har fået øjnene op for hvad der har foregået i det frankofile Afrika med nykolonialisme og udplyndring af disse landes ressourcer må vi jo erkende at vi er blevet holdt stort set i uvidenhed, hvem kendte til Bongo familiens 53 årige styre i Gabon - og ikke mindst den for Frankrig fordelagtige prisfastsættelse på URAN som nu er blevet afsløret, hvordan befolkningerne i disse lande på ingen måde kan stole på os i Europa eller vesten er jo til at forstå.
Tænk hvis befolkningerne i disse dele af Afrika havde fået del i rigdommen kunne det måske være at de ikke flygtede. Vi må se i øjnene at vi er medansvarlige for denne situation.
Størstedelen af Nigers befolkning har ikke el og rindende vand, det sker samtidig med at landets URAN dækker 80% af Frankrigs elforbrug...
Vi må vågne.. og ikke længere tro at 12% af verdens befolkning kan bestemme over resten..
Slave/undermenneske ideologien fra kolonitiden hænger fortsat ved mange lande i syd og øst, - BRIKS landene inkl. og vi ser de forkaster det overfor Vesten og landende der fortsat taler ned til dem.
Forleden hørte jeg i TV udtrykket; "ordentlige spilleregler", som reelt handlede om vestens spilleregler - som vesten ikke vil indse er forældede og syden og øst vil have dem afskaffet for en ligestilling, - der bryder med vestens forestilling om sin ret til særbehandling som koloniherre.
Man er træt af at skulle sige - Bwanna til vestens ledere i underdanighed.
Det er nok hverken første eller sidste gang, at fortællingen om fortællingerne ender som en kliché. Højrefløjsintellektuelle har i forvejen skrevet om emnet mange gange de sidste 10-20 år, og det går tilbage til Huntingtons forestilling om civilisationernes kamp. Nu hvor emnet også er kommet på mode på venstrefløjen, hengår der næppe så meget som blot en enkelt dag uden at få tudet ørerne fulde af det om og om igen.