På videooptagelserne ligner det nærmest en flotille af synkefærdige joller, som kæmper sig over bølgerne. Tirsdag og onsdag i denne uge sejlede 120 af dem i havn på den lille italienske ø Lampedusa. Jollerne var proppet med flygtninge og migranter – næsten 7.000 krydsede Middelhavet fra Tunesien og til europæisk territorium på under to døgn, og straks blev de mast sammen i øens modtagecenter, der egentlig kun har kapacitet til at huse 500 personer.
De har nu overlevet det, som den hollandske migrationsforsker og sociolog Ruud Koopmans kalder det mest dødbringende migrationssystem i verden, og de har fået indløst billet til det, der netop er titlen på hans seneste bog, der nu er udkommet på dansk: Det europæiske asyllotteri.
Passagererne på bådene er ikke nødvendigvis dem, der har det største beskyttelsesbehov, men det er dem, der har haft pengene, fysikken og heldet til at overleve den dødsensfarlige tur gennem Sahara og over Middelhavet, som de er tvunget ud på, da vi i Europa kun hjælper dem, der er i stand til at sætte fod på europæisk jord.
Migrationsflodbølgen fra Afrika mod Europa kyster har mange årsager. Dem der oftest fremhæves i medierne (ikke mindst i Information) er klimaforandringer, krig(e), fattigdom, samt politisk og/eller religiøs forfølgelse. Men en af de rigtigt store årsager er den eksplosive befolkningstilvækst som kontinentet har oplevet gennem de seneste par hundrede år, og som tidligst kan håbes at flade ud omkring midten eller i sidste halvdel af dette århundrede.
For overskuelighedens skyld er her kun gengivet de nyere tal: Afrikas befolkning udgjorde ifølge FN’s officielle statistikker ca. 800 millioner omkring år 2000, i dag, knapt 25 senere, er tallet ca. 1,4 milliard, og omkring år 2050 forventes det at være steget til ca. 2,5 milliard.
Høje vækstrater gør sig også gældende for mange lande i Mellemøsten, samt Pakistan og Afghanistan. Læg dertil for de disse regioners/landes vedkommende religiøs terror, etniske konflikter, samt udbredt korruption. Og så har vi slet ikke regnet Kina og Indien med. Men de to sidstnævnte er imidlertid ikke storproducenter af de migranter med kurs mod Europa, som den aktuelle artikel i Information og Ruud Koopmans’ bog beskæftiger sig med.
I bogen ” Det europæiske asyllotteri - En realistisk utopi der kan løse krisen” går Ruud Koopmans til angreb på den kyniske menneskesmuglerindustri, der lever højt på at transportere migranter til Europa, men gør også op med den forfejlede flygtninge/indvandrer politik som store dele af den politiske centrum-venstrefløj stædigt holder fast i. Europas asylpolitik er bygget på erfaringerne fra 2. Verdenskrig. Da dørene til nabolandene en efter en blev lukket var ikke mindst de europæiske jøder fanget i en dødsfælde hvorfra ingen flugt var mulig. Ruud Koopmans drager en parallel til de ukrainske flygtninge i dag, - som kun har én retning at flygte i, - og påpeger hvorfor en sammenligning mellem Europas villighed til at modtage asylsøgere fra Ukraine og villigheden til at modtage asylsøgere fra fjernere himmelstrøg ikke giver nogen mening. Selv hvis vi åbnede vore grænser på vid gab ville de sidstnævnte stadig være nødt til at krydse dødsensfarlige have for at komme hertil.
Det er desuden primært de mest ressourcestærke der er i stand til at rejse illegalt til Europa, mens tabere er alle dem, der ikke har mulighed for at skrabe penge sammen til menneskesmuglerne. Det er som oftest de ældre eller det er enlige kvinder med børn. Mennesker der aldrig får en chance for at sætte foden på Europas kyster og få deres asylanmodning behandlet. Imens er de europæiske lande nødt til at bruge store økonomiske ressourcer på at behandle asylanmodninger fra immigranter der for manges vedkommende ikke har nogen konventionsmæssigt begrundet ret til asyl. Penge der med langt større gavn kunne være anvendt til at forbedre flygtningenes forhold i nærområderne.
Det vil føre for vidt her at referere yderligere fra Ruud Koopmans’ bog, som imidlertid stærkt kan anbefales. Køb den, lån den, eller stjæl den :-) . Men læs den!
Der findes to slags EU og Vesten. Det officielle, hvor vi er så gode med menneskerettigheder, asyl, demokrati, FN, indsamling til Afrika og andre i nød. Og så er der den anden slags. Den som kaldes virkeligheden. Her er det først og fremmest, er det i vores interesse og hvad for vi ud af det. Det gode gamle kolonisystem nu bare i andre klæder.
Sådan er det jo.
Det er langt fra alle dem, der krydser Middelhavet i både, som kommer for at søge asyl. Mange har ingen realistisk mulighed for asyl og kommer primært for at arbejde illegalt i blandt andet landbruget i Sydeuropa. Det kan nok så mange ændringer af asylsystemet ikke ændre på.