Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dyret er løs

Tyske betænkeligheder ved de nye kapitalfonde
Udland
29. marts 2008

Det er den tidligere forbundskansler Helmut Schmidt, som er ophavsmand til udtrykket 'rovdyrskapitalisme' Han er også den, der tydeligst og tidligt har advaret mod, hvad han kalder 'de nye storspekulanter'. Og på tysk grund er der da også på det seneste kommet en del publikationer, som prøver at analysere de nærmere omstændigheder ved en stigende brutalisering og amoralsk optræden i de tyske finansmarkeder og store virksomheder. For nyligt omtaltes her i avisen Hans Leyendeckers bog Die Grosse Gier, om grådighedens hæmningsløse indflydelse på tysk erhvervsliv, og næsten samtidig med Leyendeckers bog er der nu kommet endnu en analyse af denne mindre sympatiske side af den nyere kapitalisme på markedet. Også her er der tale om en af Tysklands respekterede journalistiske profiler, nemlig Dieter Balkhausen, som i 40 år har været den store tyske tv-station ZDF's erhvervsekspert. I sin bog om den fare, som spekulanter, 'finansjonglører' og andre samfundsnyttige borgere udgør, kommer han med veldokumenterede og velskrevne analyser af en lang række af de tilfælde, hvor kapitalfonde og andre får lov at udøve deres tvivlsomme metier.

Hurtige gevinster

Nogle af eksemplerne beskriver brugen af de såkaldte hedgefonde. En hedgefond er en investeringsforening, som kort fortalt tjener penge på faldende aktiemarkeder. Metoden hedder shorting. En investor låner et antal aktier, hvis kurs man forventer skal falde. Efter at have lånt aktierne sælger man dem, og så sætter man sig roligt ned og venter på ('håber på', er vel mere præcist) kursfaldet. Når det så er indtruffet, køber man de lånte aktier tilbage til en lavere kurs og afleverer det antal aktier tilbage. Gevinsten er forskellen mellem de først solgte og de senere tilbagekøbte aktier. Keine Hexerei, men det ligner. Og det giver penge i kassen for den, der ikke kerer sig om noget så naivt som samfundsgavnlig tænkning eller medansvarlighed.

Dem er der efter Balkhausens opfattelse så efterhånden en del af. Om end der også er erhvervsfolk, som tager afstand fra den nye spekulationskultur. Jürgen Heraeus, en af de store kanoner i tysk erhvervsliv, chef for koncernen af samme navn, udtrykte for nylig sin frustration over "tabet af de moralske værdier på de hurtige gevinsters alter". I samme boldgade befinder Jochen Sauerborn sig. Han er en af de øverste chefer i den schweiziske storbank UBS' tyske afdeling og stiller spørgsmålet, om man egentlig forstår, hvad man er i gang med, når man benytter de hokus-pokus-metoder, som udfolder sig med hedgefonds og lignende arrangementer.

Moralsk kapitalisme

"Den, som sætter nye ting i gang, burde overveje konsekvenserne" er slutsætningen i Balkhausens bog. Og han konkluderer kort forinden, at en moralsk kapitalisme åbenbart ikke er det næste skridt i den udvikling, han på bogens godt 250 sider har kortlagt og analyseret. Faren er igen det uhæmmede begær, profitjagten, gevinsten for gevinstens egen skyld. Det er den, der er indhold og mål for nogle af de nye magthavere på finansmarkederne. Ikke dem alle, og det er, som det fremgår, ikke hele erhvervslivet, som har fået råd i moralen. Men noget er ved at gå galt. Og det gør det, når det 'nøgne profitprincip' får lov at råde uden den begrænsning, der ligger i en almindelig forretningsmæssig anstændighed eller en sansning af, at der også skal tænkes i baner, der ligger ud over profitten.

For nogle lyder denne terminologi nok som noget, der er reserveret til den politiske venstrefløj. Sådan ville det måske være i Danmark. Men i Tyskland er der også i de mere midtersøgende kredse ved at vokse en kritisk holdning frem mod de mere og mere uetiske fremgangsmåder, man er vidne til. Både Balkhausens og Leyendeckers bøger lægger skarpt afstand til den mere og mere rovdyrsagtige måde, erhvervslivet fører sig frem på. Men ingen af dem kan siges at tilhøre nogen venstreorienteret observans, de forlanger blot anstændighed og analyserer farerne ved det rene profitbegær og pengenes magt. Herhjemme er det foreløbigt meget småt med omtalen af de forhold, som fylder mere og mere i den tyske samfundsdebat. Poul Nyrup Rasmussen redigerede sidste år bogen I grådighedens tid. Kapitalfonde og kasinoøkonomi, men ud over den er det vanskeligt at spore noget i retning af et kritisk opgør. Ikke mange gøede, da TDC blev opkøbt, og mange andre firmaer er tilsyneladende kun glade for at overlade styret til kapitalfondenes administration. Men måske man vil tilegne sig evnen til at kigge ud over andedammen og orientere sig mod den dybdeborende markedskritik, som bl.a. Balkhausens bog er udtryk for. Man har vel lov at håbe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her