Læsetid: 7 min.

Økonomiske konjunkturer drives af dyriske instinkter

Det var den britiske økonom, John Maynard Keynes, der første gang postulerede, at op og nedgange i den kapitaliske økonomi kan forklares af menneskers 'animerende ånder'. Nu har to amerikanske økonomer taget fat i idéen og udviklet den i en højaktuel bog
Det var den britiske økonom, John Maynard Keynes, der første gang postulerede, at op og nedgange i den kapitaliske økonomi kan forklares af menneskers 'animerende ånder'. Nu har to amerikanske økonomer taget fat i idéen og udviklet den i en højaktuel bog
7. juni 2009

I disse dage er der et rend på professor Robert Shillers stilige kontor ved det ærværdige Yale University, hvor han underviser i økonomi. Da Information ankommer til den lille bygning i universitetsparken, forlader tre koreanere og en amerikansk kamerafører kontoret.

Den koreanske tv-journalist er rejst hele vejen fra Seoul for at interviewe det amerikanske orakel. Han har medbragt en tolk og en assistent. Senere fremviser Shiller den koreanske oversættelse af sin nye bog. Forsiden er den samme som i den engelske udgave - en illustration af syv lodne troldmænd (ånder), som enten hænger eller sidder på en konjunkturkurve. Et ganske fantasifuldt indfald.

Tidligere i år udgav Shiller og hans kollega George Akerlof - Nobelprisvinder i økonomi i 2001 - deres banebrydende værk om de uudforskede -animerende ånder-, som konventionelle økonomer ifølge forfatterne sjældent tager højde for i deres teoretiske arbejde. Det er den slags ånder eller følelser, næret af almindelige mennesker, som kan bidrage til irrationel finansiel spekulation eller omvendt til økonomiske depressioner.

Pointen: Økonomisk aktivitet kan ikke reduceres til statistik og økonometri. Tværtimod griber følelser ofte ind i de økonomiske aktørers beslutningsproces.

Menneskets instinkter

Som Shiller sagde fornylig under et foredrag i Harvard Bookstore i Cambridge, Massachusetts:

»Ingen mennesker handler økonomisk rationelt eller køligt beregnende. Det har den seneste finanskrise demonstreret. Mange af vores beslutninger er drevet frem af, hvad romerne kaldte spiritus animalis - vores animerende ånd.«

På engelsk er det latinske udtryk af en eller anden grund blevet oversat til -animal spirits- - altså dyreinstinkter. Det 20. århundredes største økonom, briten John Maynard Keynes, var den første til at bruge udtrykket i økonomisk sammenhæng i sit berømte værk General Theory . Keynes antog, at ikke-økonomiske motiver lå til grund for de voldsomme konjunkturudsving, som den kapitalistiske økonomi jævnligt undergår.

Teorien synes særdeles aktuel. Ikke mindst derfor er Shillers og Akerlofs bog så interessant.

»Vi har lige været gennem en periode med overdrevne animerende ånder,« siger Shiller.

»Vi har bygget for mange boliger og lavet for mange spekulative investeringer. Vi troede, at den gik - at vi ville forblive succesrige og velstående. Så blev folk pludselig sortseere. De tabte tilliden til fremtiden, og det kan blive en selvopfyldende profeti. Vi skaber så at sige de dårlige tider ved at lægge flere penge tilside og forbruge mindre. Det får viksomhederne til at afskedige personale,« forklarer professor Shiller.

»Mange mennesker er ikke sig bevidst, at en del af krisen kan forklares psykologisk.«

Irrationelt aktiemarked

Det typiske eksempel på animerende ånder i økonomien er naturligvis aktiemarkedet, der styres af flokmentaliteten.

»Finansmarkeder er jo ikke rationelle størrelser. Keynes pegede på, at i aviserne i 1930-erne blev der udskrevet læserkonkurrencer, om hvem der kunne udpege det yndigste pigefjæs. Han observerede, at alle ønskede at vælge det rigtige - det mest populære. Det samme på børsen. Alle investorer ønsker at vælge de rigtige aktier og gætter. Det er ikke en rationel beslutningsproces,« fortæller Robert Shiller.

Men ligesom flokmentalitet kan skabe en æra med irrationel overdådighed, kan frygten for dårlige økonomiske tider med store afsavn tilvejebringe en alvorlig økonomisk recession.

»Især under denne krise har økonomer og politikere ofte nævnt paralleller til Den Store Depression i 1930-erne. Nogle amerikanere kan huske fortællinger overleveret fra deres forældre og bedsteforældre om den tid. Det påvirker deres syn på fremtiden,« mener Shiller.

Sidste vinter viste en forbrugerundersøgelse foretaget af University of Michigan, at to ud af tre amerikanere troede, at den økonomiske krise vil vare op til fem år. En normal økonomisk recession er normalt ovre efter 18 måneder eller kortere tid. I en kronik i The New York Times i februar advarede Shiller amerikanske økonomer og politikere mod at bruge 1930-ernes depression som fast referenceramme.

»Det er vigtigt at forstå, at dynamikken i Den Store Depression delvist blev drevet af fortællinger om tidligere økonomiske kriser i 1870-erne og 1890-erne, som mange amerikanere stadig kunne huske,« konstaterede professoren.

Tilliden genvundet

Men nu - tre måneder senere - i begyndelsen af juni synes de værste scenarier, der blev diskuteret sidste efterår og vinter, at være udeblevet eller i hvert fald ikke at stå på tapetet.

»Der er sket et eller andet. De amerikanske forbrugere er ved at genvinde tilliden til fremtiden,« siger Robert Shiller. »Vi får ikke en depression, men en lang recession.«

Så hvad er der sket? Shiller har ikke nogen færdigsyet forklaring. »Jeg tror, at først Bush- og senere Obamas håndtering af finanskrisen samt centralbankens og Finansministeriets dybe engagement i redningen af bankerne og forsikringsselskaberne har været afgørende. På intet tidspunkt har vi oplevet indlåneres rend på bankerne. De fleste menneskers tilværelse er ikke brudt sammen. Kun en mindre del af befolkningen er blevet sat fra hus og hjem. Arbejdsløshedsstøtten og sygesikringen er blevet forlænget. Det virker, som om de fleste amerikaneres tillid til økonomien ikke er blevet rystet i sin grundvold. Det har måske været nok til at undgå en depression.«

»Når det kommer til stykket,« fortsætter den amerikanske økonom, »var frygten for en depression langt mere udtalt under de økonomiske kriser i 1974-75 og 1978-82.«

»Det værste tidspunkt var i 1981, da inflationen i USA og hele verden syntes at være ude af de monetære myndigheders kontrol,« siger Shiller.

Intellektuel depression

»Folk følte sig utrolig utrygge på grund af de stigende priser - delvist forårsaget af de høje oliepriser. Mange mente, at de vestlige demokratier havde mistet deres moralske styrke, at vi ville ende som latinamerikanske lande.«

Men historien endte anderledes. Alverdens centralbanker, anført af Federal Reserve Banks formand Paul Volcker (rådgiver for præsident Barack Obama) brugte en kæde af renteforhøjelser til at bekæmpe inflationen.

»Mange amerikanere var rede til at risikere en økonomisk depression for at eliminere inflationsspøgelset, og resultatet blev ganske rigtig en alvorlig recession i 1981-83,« siger Robert Shiller.

I den aktuelle økonomiske krise virker det ifølge professoren ikke, som om amerikanerne har mistet så meget tillid som dengang i 1980-erne.

»Noget tyder på, at al den snak om en økonomisk depression er en historie spundet af de intellektuelle.«

Men i vinter var to tredjedele af de adspurgte i University of Michigans undersøgelse dybt pessimistiske. Hvordan kan det have ændret sig så brat? Shiller har ingen forklaring, andet end at de historier, folk fortæller hinanden i denne krise om deres personlige situation og fremtidssyn, tilsyneladende ikke er så dramatiske som forventet.

Obamas karisma

»Hvis man ser en hel masse huse til salg på sin vej, og familier forsvinder, kan det utvivlsomt have en negative effekt. Men det har ikke været så udbredt. Fortællinger kan påvirke den økonomiske udvikling. De er en stærk animerende ånd,« siger han.

En anden mulighed er, at Barack Obamas valgsejr i 2008 og overtagelse af Det Hvide Hus har givet amerikanerne tilliden tilbage.

»Men det forklarer ikke, hvorfor udenlandske aktiemarkeder også er inde i en positiv periode. Måske er Obamas popularitet universel. Hans to inspirerende bøger Arven fra min Far og Mod til at Håbe kan utvivlsomt have bidraget. Franklin Roosevelt skrev også en inspirerende bog om sine ideer, inden han vandt præsidentposten,« forklarer Shiller.

De historier, folk fortæller hinanden om deres indtryk af f.eks. ledere eller internettet, kategoriseres således som en animerende ånd - en ikke-økonomisk faktor - af Akerlof og Shiller. Der er også andre.

Tilliden er med til at drive økonomien op og ned. Det er en faktor, som konventionelle økonomer ikke inkluderer i deres analyse.

»Dystre fremtidsudsigter kan sprede sig som en influenzaepidemi og forværre økonomien,« siger Shiller.

Social retfærdighed - hvis folk føler sig uretfærdigt behandlet af samfundet - kan gå ud over økonomien. Lønforskelle kan f.eks. skabe utilfredshed og nedsætte produktiviteten. Forbitrelse over skatteborgeres finansiering af banker, kørt i afgrunden af uansvarlige og grådige direktører, skaber en atmosfære af manglende samarbejdsvillighed. Det kan forværre krisen.

Udbredt korruption og svig kan bringe økonomien ud i en dyb krise. Forfatterne hævder, at korruptionsskandaler gik forud for de seneste tre recessioner i USA. I 1991 var det sparekasseskandalen, i 2001 Enron-affæren og i den nuværende økonomiske krise store bankers uansvarlige gældsættelse og spekulation i afledte finansielle produkter.

Pengeillusionen - folk bliver ofre for falske forestillinger om penges værdi. De har f.eks. ikke en klar forståelse af ejendomværdier, hvilket ligger til grund for boligboblen. Huspriserne kan kun ryge i vejret, og derfor tager folk lån i friværdien i en tro på , at husprisener fortsætter med at stige. Deres økonomi er baseret på en illusion.

Taxa-visdom

Klassisk økonomisk teori tager ikke højde for disse animerende ånder, hævder Akerlof og Shiller.

»Det besynderlige er, at taxachaufføren kan fortælle dig det evidente - det, han iagttager under sin daglige kørsel. Økonomen er mere varsom med at udtale sig definitivt. Han tør ikke rigtigt: Nogle mennesker havde en stærk mistanke om en spekulativ boble i ejendomsmarkederne. Men næsten ingen økonomer turde sige det højt,« siger Shiller.

I vinter satte Shiller sig til at lede efter ordet boble i en serie arbejdspapirer skrevet af guvernører ved den amerikanske centralbank i årene 2003-05. Han kunne kun finde begrebet nævnt af en guvernør et enkelt sted.

Denne skrev i centralbankens interne dokument:

»Baseret på min analyse skulle man tro, at der findes en spekulativ boble i boligsektoren, dog må vi tage en række forbehold og udføre mere research -«

Yale-professoren ringede bankguvernøren op og fortalte ham, at han var den eneste, som havde udtalt frygt for en boble. Hvorfor var han ikke gået videre med idéen?

»Han svarede, at det ikke var så let, fordi en offentliggjort artikel skal godkendes af alle bestyrelsesmedlemmer i Federal Reserve Bank. Og han følte, at det ville have været uansvarligt af ham at bringe emnet på bane i et offentligt forum. Så frygtsomme kan økonomer være.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"guvernører ved den amerikanske centralbank"

På dansk er guvernør normalt noget andet.

Der må menes et bestyrelsesmedlem i Federal Reserve System i Washington (som altså ikke er folkevalgt).

Der er vel ikke noget nyt i at mennesker handler irrationelt?

Venlig hilsen

Claus