Læsetid 9 min.

Kun med raseri – og kærlighed – kan verden reddes

Sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen har skrevet en nådesløs bog om, hvad vi skal sige til vore børn, når de spørger, hvad vi egentlig gjorde for at redde den verden, de skal arve. Der er ikke brug for letkøbt optimisme – situationen kalder på modstand, mener de
Lauren Durst holder sin ti måneder gamle søn Wyatt Durst, mens de bliver evakueret fra Savannah Estates i forbindelse med den tropiske storm Harvey, der ramte Houston 29 august.

Lauren Durst holder sin ti måneder gamle søn Wyatt Durst, mens de bliver evakueret fra Savannah Estates i forbindelse med den tropiske storm Harvey, der ramte Houston 29 august.

Michael Ciaglo

16. oktober 2017

Det er ikke for børn.

Sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen er begge fædre, og de har sammen skrevet bogen Hvad skal vi svare?, der handler om den uheldsvangre tilstand for den verden, deres børn skal arve.

»I en nær fremtid vil vores og jeres børn spørge: Hvad har I gjort? Hvad vil I gøre? Og hvad synes I, vi skal gøre?« skriver de to forfattere, der er henholdsvis lektor på RUC og professor på Universitetet i Oslo.

»Her vil det ikke være nok at sige, at mor og far jo ikke kan gøre den store forskel. De vil nemlig bede os om at aflægge et særligt regnskab for vores handlinger og etiske overvejelser. Og det vil være uhyggeligt svært at svare, når vi lever falske liv, mens vores verden er på vej ud over kanten.«

»Vi føler os ramt, for vi har ikke gjort andet end at ødelægge den verden, vores børn skal overtage. Vores levevis er blevet skydeskive for kritik fra dem, vi holder mest af, og som vi ønsker det bedste. Vi har ikke gjort det godt nok. Det er et faktum,« fastslås det i bogen, der udkommer i dag.

Teksten handler altså om, hvordan den moderne, vækst- og konkurrencefikserede civilisation målrettet bevæger sig mod et sammenbrud. Forfatterne kalder bogen »et desperat opråb«. De håber, at deres kompromisløse kritik af tingenes tilstand kan være med til at udløse den reaktion – det raseri – der kan bane vej for et kursskifte og dermed give børnene et svar. For kun raseriet – kombineret med kærligheden til børnene, naturen, det levende – kan redde os. Men det er en bog skrevet til de voksne, forældrene. Det er ved gud ikke læsning for børn.

»Arne Johan har sagt, at hver gang han taler om det her, så vender han sig om for at se, om der er børn til stede. Så voldsomt er det,« siger Rasmus Willig.

De ideologiske glidemidler

Det er så voldsomt, at forfatterne er forberedt på blandede reaktioner.

»Nogle vil sikkert mene, det er så barskt og ubehageligt, at de vender ryggen til budskabet eller bliver vrede på budbringerne. Den risiko løber vi ved en så brutal fremstilling af et presserende problem,« siger Arne Johan Vetlesen.

De to forskere oplever en form for selvcensur i og uden for den videnskabelige verden, når man imod bedre vidende og for ikke at støde eller skræmme nogen dæmper budskabet om civilisationens kurs mod afgrunden.

»Der hersker en forestilling om, at hvis vi skal ændre adfærd, så skal vi hjælpes på vej af en lille smule nudging eller positiv psykologi. Det skal føles godt. Men på den måde suspenderer vi vores alarmberedskab og evne til at reagere på kriser,« mener Rasmus Willig.

Han påpeger, at store kriser gennem historien har udløst så voldsom kritik, at det har banet vej for omstilling til nye paradigmer, der har gjort det muligt at fortsætte menneskehedens udvikling.

»Det er ikke tilfældet denne gang. Det paradigme, vi lever i nu, har konsekvent benyttet sig af stort set alle de ideologiske glidemidler, der findes.«

Så kritikken er – endnu – ikke til stede i en form og et omfang, der baner vej for opbrud eller opgør med det, forfatterne omtaler som en konkurrencestat baseret på grænseløs vækst. Snarere hersker der en forestilling om, at nye typer forbrug, nye teknologier automatisk vil dukke op og gøre paradigmeskiftet til en behagelig, friktionsløs affære.

»Sådan vil det ikke gå, men det betyder, at når nogen trykker på alarmknappen, vil den umiddelbare reaktion være, at det føles ubehageligt,« siger Willig.

Fælderne

Sociologen og filosoffen har bygget deres bog op over billedet af den såkaldte fuglekøje, en fælde brugt i gamle dage på bl.a. Fanø til at fange vildænder. Fuglekøjen er en dam med et antal kanaler udgående i stjerneform fra centrum og afsluttet i en slags ruser, som ænderne kunne lokkes ind i uden chance for at slippe ud igen.

»I dag er der ikke længere fuglekøjer i vores lande med henblik på fangst, men fuglekøjens brutalitet og særlige konstruktion kan desværre anvendes på det, som er overgået fuglene og senere vores egen menneskehed,« skriver de i bogen.

Vetlesen og Willig ser således konkurrencestaten som en slags menneskekøje eller -fælde, hvor vi er blevet lokket ind i en række ruser, der nu truer civilisationen og naturen, og som det er meget vanskeligt at undslippe.

Én af ruserne er den rovdrift der foregår samtidigt på både den ydre og indre natur, og som synes at betinge og forstærke hinanden. Om presset på den ydre natur skriver de:

»Når vi bruger ordet ’rovdrift’, er det dét, vi hentyder til: den systematiske overudnyttelse af naturen sat i system og rendyrket i en kapitalistisk markedsøkonomi af global rækkevidde, hvor målet om konstant øget vækst og profit vejer tungere end hensynet til naturens tolerancetærskel.«

Denne rovdrift er i dag kendt af enhver i form af bl.a. klimakrisen og udryddelsen af levende arter på kloden. Det er ikke mindst klimakrisen, der alarmerer de to forskere. Men denne rovdrift suppleres og understøttes af den rovdrift på menneskenaturen, der i den dominerende, neoliberale ideologis optik udlægges som en historisk triumf for den individuelle frihed.

I virkeligheden er denne frihed for mange identisk med tvang i form af krav om at søge evig optimering af sig selv, altid være tilgængelig, altid på arbejde, altid i bevægelse, altid aktiv deltager i konkurrencen, altid klar til de forandringer, markedet ustandseligt kalder på; »forandringer, der er ligegyldige, fordi de intet har at gøre med den opgave, vi står over for,« som der står i bogen.

»Begge former for rovdrift fører til patologier, som er kraftigt tiltaget de seneste ti år: udryddelse af arter og tab af biodiversitet i den ydre natur og udbrændthed, angst og depression hos os mennesker,« skriver forfatterne.

Produktgjort

En anden af ruserne i menneskekøjen er den, der indfanger mennesker i intetsigende forbrug.

Den moderne forbrugskultur indebærer ifølge Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen, at vi definerer os som individer via vores forbrug.

»Produktet får en sådan karakter, at det, vi ønsker at opleve – eller slet og ret den, vi ønsker at være – bliver mangelfuldt, ja, ligefrem utænkeligt uden produktet,« skriver de. »Ikke nok med at jeg er mangelfuld uden produktet, jeg er faktisk nøgen i eksistentiel forstand: Jeg er ingen.«

Selve vores krop bliver et produkt i og med, at det at ’anskaffe sig’ den optimale krop i dag synes at have forrang for en sjæl i balance.

Vetlesen og Willig ser også de sociale medier som en ruse. Et domæne, der nok i teorien rummer potentialer for demokratisering, mobilisering og bevidstgørelse, men som i praksis udgør en parallelverden, der stjæler vores tid og ifølge mange undersøgelser er domineret af social statusjagt og befordrer social angst.

Fanget af det fossile

På et konkret niveau skaber konkurrencemotivet og forbrugsfokuseringen – begge drevet af væksttvangen i økonomien – den fælde, i hvilken vi er fanget af de fossile brændstoffer.

Arne Johan Vetlesens hjemland er et illustrativt eksempel. Han taler om Norge som et land, der er splittet mellem klimabevidstheden og vækstøkonomiens afhængighed af olien. Den ene dag fejrer den norske regering med champagne åbningen af nye oliefelter i Barentshavet, den næste hylder man klimaaftalen fra Paris.

»De etablerede partier og olieindustrien vil fastholde business as usual og f.eks. åbne nye oliefelter i Arktis. Konfronteret med klimaudfordringen siger de, at norsk olie og gas er med til at redde verdens klima, fordi det er renere end kul. De sammenligner altid med de dårligste alternativer,« siger den norske filosof og fortsætter:

»Men de er begyndt at blive bekymrede, fordi stadig færre unge vil studere med henblik på job i oliebranchen. Der er opstået et rekrutteringsproblem, og derfor lægger de nu pres på den unge generation ved at sige, at fortsat norsk olieproduktion er betingelsen for at bevare velfærdsstaten. Vil man sikre velfærdsstaten, må de unge gå ind i olieindustrien. Ren afpresning.«

Vetlesen kalder forsøgene på at overtale de unge for »rekruttering ind i selvbedrag«.

Ingen grund til optimisme

En anden ruse, der indfanger os, er ifølge forfatterne den falske optimisme, der fastholder en urealistisk forestilling om stedse øget velstand. Den udgør en løgn i forhold til vore børn, der reelt har udsigt til en verden med et indskrænket råderum som følge af presset på planeten. Myten er forræderisk, fordi den lader vores børn gå de nye realiteter i møde ganske uforberedte.

»Ingen generation er blevet forberedt på den opgave, der er tale om. Ingen er blevet forberedt af deres forældre og foresatte på at lægge deres livsstil om, ændre deres vaner, værdier og forestillinger om, hvad man er ’berettiget’ til som moderne forbruger, det vil sige som aktiv deltager i netop den livsform, som har forårsaget og forværret kriserne i forholdet mellem menneskesamfundet og naturen,« skriver de i bogen.

Sociologen og filosoffen beskriver yderligere en række mekanismer, der blokerer vores evne til at handle i fremtidens interesse. Det er hård kost for læseren.

»Der er ingen grund til optimisme,« skriver de, og taler i stedet om ’betinget håb’. Et håb, der knytter sig til kærlighed og raseri som kraftkilder. Kærlighed til livet og raseri over overgrebene på både den ydre og den indre natur.

»Foreløbig har raseriet ladet vente på sig,« siger Arne Johan Vetlesen.

»Men jeg tror, det blot er et spørgsmål om tid, hvornår de, som skal overtage kloden efter deres forældre, vil føle raseriet og begynde at anklage de generationer, der trods vældig megen viden i årtier blot er fortsat med at øge forbruget, tage flere lange flyrejser osv. Der er jo en åbenbar uretfærdighed i det, de ældre har gjort mod de yngre.«

De svære samtaler

Forfatterne tror, at handling snarere end viden bliver det, der ændrer holdninger og opbygger håb. Derfor betoner de vigtigheden af at praktisere det bæredygtige – spis mindre kød, flyv mindre, brug den kollektive trafik, køb lokalt.

Deres egen adfærd er blevet ændret under den erkendelsesproces, arbejdet med bogen har været.

»Det er første gang, jeg har skrevet noget, hvor der reelt har været en kropslig påvirkning i den forstand, at der er handlinger, jeg ikke længere kan foretage eller har svært ved at foretage. Fordi de ikke sikrer mine børns fremtid,« siger Rasmus Willig.

Han er begyndt at tage toget frem for flyet, når han skal til Oslo, hvor Vetlesen bor. Willig har droppet kødet, mens Vetlesen har skruet forbruget ned.

At tale om disse ting med andre er imidlertid vanskeligt.

»Hvis jeg siger til min kollega, en ven eller et familiemedlem: ’Du lever forkert, din livsstil vil sætte vore børns liv over styr. Er du sød at lade være med det,’ ja, så kolliderer det med frihedsforestillingen om den individuelle autonomi, der følger med liberalismen. Den frihedsforestilling er blevet en hindring for, at vi kan tage den slags samtaler og træffe andre valg om fremtiden – derfor må vi prikke hul i forestillingen, og det forsøger vi så med bogen,« siger Rasmus Willig.

Arne Johan Vetlesen håber, at bogens klarsprog kan virke som en befrielse.

»Ved at synliggøre, at man kan tale om situationen på denne måde, kan vi måske inspirere nogle til at tage chancen eller løbe risikoen, selv om det umiddelbart vækker ubehag. Forhåbentlig er der nogle, der tænker: ’Endelig er der personer, der gør det, jeg egentlig selv ønsker at gøre, men hidtil ikke har vovet at gøre’.«

Vetlesen kalder bogen »et ukonventionelt forsøg i forhold til de mange, mere moderate, forsigtige og nuancerede fremstillinger, som man må konstatere ikke har ført til de ændringer, der er nødvendige.«

Intet at miste

Han og Rasmus Willig er på det rene med, at de blotter sig og både udstiller eget hykleri – fordi de ikke formår at leve helt efter bogen – og udfordrer den vante selvforståelse blandt forskerkolleger, f.eks. når de betegner bogen som ’et kampskrift’.

»Vi har gjort os klart, at når man præsenterer en så voldsom kritik, så er der mulighed for et reelt statustab. Man spiller ikke efter spillereglerne mere,« siger Rasmus Willig.

Hans eget forskningsfelt er kritik, og for ham er det både logisk og nødvendigt – om end for en forsker usædvanligt – at bogens meget skarpe kritik i et spørgsmål, der handler om vores overlevelse, må føre til en overskridelse af forskerens vante rolle som nøgtern, deskriptiv iagttager.

»Hvis vi ikke forholder os til vore egne kritiske konklusioner, så er vi intellektuelle proletarer,« siger han.

Eller som det formuleres i bogen:

»Vi tilhører den kategori af kritikere, der ikke har mere at miste og derfor lige så godt kan sige, hvad de mener.«

Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen: ’Hvad skal vi svare?’. Hans Reitzels Forlag, 212 s., 182 kr., udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Peter Jessen
    Peter Jessen
  • Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
    Bo Stefan Nielsen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Sebastian Sylvester Rosenberg
    Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Peter Jessen, Bo Stefan Nielsen, Ejvind Larsen, Torsten Jacobsen, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Holger Madsen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Jeg ser et kommende børneoprør for mig. Det siges så tit, at børn bliver tidligere og tidligere voksne, og at barndommen er blevet udryddet. Jeg hører børn svare voksent på spørgsmål og give lange forklaringer. Samtidig har de det følsomme barnesind - for de er lun børn. Det er heri, jeg ser fælden klappe. De er børn og voksne samtidig, hvorimod vi andre kun er voksne og accepterer tingenes sørgelige tilstand. Det gør de børn ikke, der er opdraget til at tage stilling: Hvad for noget tøj vil du have på i dag? Hvad synes du, vi skal spise i aften? Hvorhen på ferie? Denne ‘hvad-synes-du kultur’, kan nu slå tilbage - Jeg synes ikke, vi skal spise kød, flyve, bruge plasticposer og sølvpapir...
Nogle få bedsteforældre demonstrerer sammen med deres børnebørn, og den slags vil vokse, for mellem de yngste og de ældste er der et særlig ømt forhold. Jeg kan også forestille mig, at der imellem lærere og elever oftere opstår diskussioner om, hvad der skal undervises i. Med andre ord bliver forældremagten undermineret, fordi de ikke tør tænke på børnenes fremtid. Den magt er i forvejen undermineret af forkert forbrug, og det vil flere og flere børn opdage, og børnene vil påvirke hinanden. Den magt, som børnene i den moderne tid har fået til at bestemme, hvilket tøj de vil have på, kan pludselig vendes og anvendes til at bestemme, hvilken fremtid de vil have, ja, i det hele taget en fremtid.

Bo Stefan Nielsen, Ejvind Larsen, Pia Colère Lenau, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Niels Nielsen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Desværre tror jeg ikke et 'kampskrift, hvor rasende det end er, vil gøre hverken fra eller til i debatten.
Dertil er vi blevet både for magelige og stressede - paradoksalt - og fanget som vi er i 'menneskekøjen', (en grusom fælde), skal der nok ske forfærdelige ting, før der sker en radikal forandring eller et totalt paradigmeskifte. Det er først når og hvis de priviligeredes verden begynder at krakelere, at der for alvor bliver rykket. Så pessimistisk er jeg blevet. Men forhåbentligt er børnene bedre end mine negative forventninger, og vil gøre dem til skamme.

Peter Andreas Ebbesen, Ejvind Larsen, olivier goulin, Morten Nielsen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Kære Eva. Hvad bruger du din pessimisme til? Det fører ikke til noget at lufte den, så det gør kun ondt værre. Man bør altid gøre det mindste onde, hvis man ikke kan finde et gode - så hvad hedder det?
Igennem årene er mange faldet fra her. Der kan være mange grunde til det. Jeg tror, at depression over klimasituationen er den væsentligste grund. Meget forståeligt. Selv klarer jeg mig uden om skærene. Man kan nok sige, at jeg gemmer mig bort i positivt engagement for børnenes fremtid. Hvis jeg ikke gjorde noget, ville jeg klappe sammen. Der er ikke noget valg, man er tvunget til at være aktivist.

Peter Andreas Ebbesen, Hanne Ribens, Ejvind Larsen, Morten Nielsen, Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Bjerg
Marianne Bjerg

Niels Simon - er det ikke en af bogens budskaber at der ikke er brug for letkøbt optimisme? ;-)

Peter Andreas Ebbesen, Ejvind Larsen, Philip B. Johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Et folkeligt oprør er på vej og i gang - vores chance for at få indflydelse på den nødvendige omstilling som ellers kommer til at foregå i ukontrollerede sammenbrud, hvis planetens cirkulære økonomi ikke respekteres. Hvilket ikke er i nogens interesse. Andre end måske deres som tror, at de i deres ene procent og co's rigmandsghettoer kan sikre sig selv.

Peter Andreas Ebbesen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weber Fritsbøger
Jan Weber Fritsbøger

en vigtig del af det nødvendige paradigmeskift, er at vi skal vurdere mennesker med en anden slags målestok end økonomi, vi skal ikke se op til den privilegerede klasse, men se ned på dem, for de er jo foregangsmænd i den forkerte stræben, nemlig den efter rigdom og magt, og det er jo ikke på grund af deres dygtighed eller deres hårde arbejde de opnår deres position, selvom det er det billede vi får serveret,
næh det er på grund af deres ambitionsniveau, deres insisteren på at de har ret til jordens resourcer i højere grad end almindelige mennesker, og mange almindelige mennesker stræber så efter selv at blive en del af den privilegerede klasse, eller bare et par trin højere op i hierarkiet, fordi de søger mere respekt end de føler de får, så hvis vi erkendte at den privilegerede klasse snarere er samfundets nassere,
og at det er de beskedne som yder deres men uden at rage til sig eller gøre karriere som fortjener beundring, alle dem "på gulvet" som får samfundet til at fungere og forsørger ikke kun dem på overførsler men også hele toppen af hierarkiet, uden at de respekteres på lige fod med de "succesrige"
rigdom er enten tegn på at man får alt foræret (arv) eller på at man har raget til sig på andres bekostning (karriere)/(investering), for hvad går investering ud på ? det går ud på for penge at købe sig ret til værdien af andres arbejde, husk virksomheder skaber jo kun værdi, fordi de ansatte får mindre i løn end værdien af det udførte arbejde, dette er et faktum, og man kan så overveje i hvilken grad det er rimeligt, men nægte at det er sådan kan man ikke,
men altså vi skal tildele vores respekt til dem som virkelig fortjener den, og som verden ser ud lige nu, må det være dem som kan leve med et minimalt resource-forbrug, de mest nøjsomme, og der får jeg øje på de fattige som faktisk er tilfredse og ikke stræber efter et rigere liv, og vores stræben burde gå i retning af at trives bedre og minimere vores forbrug, i stedet for at blive rigere.

Peter Andreas Ebbesen, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Hanne Ribens, Trond Meiring, Torsten Jacobsen, Mads Berg, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

'I stedet for at blive rigere'? Vi er rige, men forvalter rigdommen på tåbeligste vis. Men nu fortsætter moderne produktionsmetoder jo også den industrielle revolutions forgiftning af miljøet og dermed os, således at en faldende iq er en nærliggende forklaring på den retarderede administration af fællesejet, som nu behersker, hvad der kunne være et jordisk paradis.

Peter Andreas Ebbesen, Bo Stefan Nielsen, Pia Colère Lenau, Jørn Andersen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Kære Niels-Simon Larsen, jeg har altid sat min lid til børnene og de unge, men erfaringer fra livet gør mig af og til pessimistisk. Det skyldes ikke mindst besparelser på og ensretning af daginstitutioner og skoler. Børn bliver idag meget hurtigt udsat for et sandt bombardement af krav om selvudvikling, individuelt ansvar, robusthed og selviscenesættelse. Her spiller de sociale medier også en massiv rolle. Det kulturelt frisatte menneske kan både være et plus - men også et minus - alt efter hvor selvpromoverende eller samfundsengagerede det fremstår.
Jeg har i årevis forsøgt at demonstrere, råbe op om uretfærdigheder og des lignende. Men af og til bliver jeg ramt af depression over inertien mod det neoliberalistiske cirkus, der bare fortsætter sin nedtrampning af alt det, der gør livet værdifuldt.

Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Jørn Andersen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Befolkningen siger godnat til børnene om aftenen og fortæller børnene, at det bliver en god dag i morgen.

Hvem er det borgerne lyver for?

Danmark i FN: Ingen tid at spilde i klimakampen.
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/09/danmark-fn-ingen-tid-spilde-...

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie- og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet.

Det er på alle måder den forkerte vej at gå,« siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
Link: http://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betale...

Læs også "Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Knud Chr. Pedersen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Morten Nielsen, Rune Hjelm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Obel

Jeg undrer mig over, at jeg hverken i Jørgen Steen Nielsens artikel/anmeldelse eller i kommentarerne indtil nu er stødt på fænomenet 'kapitalisme'. En kritik af den kapitalistiske produktions-form må - efter min opfattelse - være det helt centrale omdrejningspunkt i en forståelse og kritik af klimakrisen mv. Når kapitalen har kortsigtet profit (penge) som mål i sin indbyrdes konkurrence med andre på markedet, bliver mennesket blot et middel til denne målopfyldelse - ligesom andre naturressourcer.

birgitte munch jensen, Peter Andreas Ebbesen, Knud Chr. Pedersen, Bo Stefan Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling, jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Morten Nielsen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Pia Colère Lenau, Holger Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Trond Meiring, Rune Hjelm, Randi Christiansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Børnesang.
Når kommer våren vel ?
Når svalen, myggen, frøen, storken, sneppen, stæren, viben og vintergækken kommer - når Gud Fader befaler og på blomsten kalder - så kommer våren vel.

Nej, når mennesker fører en verdensomspændende krig og lader 1/3 tilbage - så kommer våren vel ?

Brugerbillede for Peder Bahne

Vores største problem er nok i virkeligheden, at vi - den mest forkælede generation i menneskehedens historie, indtil nu - samtidig er de største klynkere.

Ejvind Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Hjelm

Niels-Simon Larsen skriver:
"Igennem årene er mange faldet fra her. Der kan være mange grunde til det. Jeg tror, at depression over klimasituationen er den væsentligste grund."

Jeg tror ikke du skal undervurdere mængden af censur og bortvisninger.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Peder Bahne og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Efter min mening er det dumt at gnide vores forhold til at redde verden af på børnene.
Og alt det sludder med raseri og modstand.
Jeg tror bogen er udtænkt som en sællert, for børn sælger i dag.
Forleden var der en artikel om 12 -årige skoleelevers mening om klimaproblemerne.
De mente fx. at man skulle spise mindre kød, men ingen svarede, at man skulle droppe flyrejserne i sommer- og vinterferierne betalt af far og mor.

De voksne må selv styre og tage ansvaret, uanset børnene.

Hvis man vil det bedste for børn, skal de ikke forkæles, bestemme og have materielle gaver hele tiden. Så skal de det modsatte.

Hvis de mærker, at forældrenes handlinger beror på omsorg for hele livet, bliver de trygge og glade, tror jeg. Raseri er derimod utrygt. I hvert fald i længden.

Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Vivi Rindom, Karsten Aaen, Pia Colère Lenau og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Steffensen
Lars Steffensen

Fagbevægelsen, den socialdemokratiske bevægelse og alle de forskellige små socialistiske partier, retninger og grupperinger har i hundrede år været fælles om a dræne det danske samfund for religiøsitet og spiritualitet. Man har i 5 generationer eller mere villet et materialistisk samfund, hvor penge og materielle forhold var den eneste målestok for værdi.

Vi har så langsomt men sikker fået et kynisk, nihilistisk og nådesløst samfund, der kun kan måle menneskelig værdi på en en-dimensionel penge skala.

Og en en venstrefløj, hvis moralske kompas konstant roterer forvirret rundt og hverken giver mening eller retning.

Tough luck. Be carefull what you whish for....

Randi Christiansen, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

Vi trænger da vist til en humørpille nu. Grønlands indlandsis, der hvert år i flere år har bidraget til den globale havstigning med omkring 200 GigaTons isbjerge og smeltevand ud af de 2.800.000 GigaTons den består af, bidrager for tiden slet ikke til det mere, nærmere tværtimod. Der er faktisk overskud på kontoen i år, da det har sneet meget inde over Grønland. Det er noget de ude på DMI har målt sig frem til med højteknologisk udstyr.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Morten Nielsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Jeg synes nu nok kirken igennem tiden har været ganske god til at rage til sig.

Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Bahne

Ja det hele var meget nemmere, hvis vi kunne blive enige om, at det var Guds straf. Ellers må vi jo selv tage vores del af ansvaret, og det er noget bøvl.

Katrine Damm, Randi Christiansen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Berger
Flemming Berger

Katrine Damm. Spiritualitet rækker langt ud over de enkelte kirkesamfund, ja,en trosretning kan endog påvirke den enkeltes spiritualitet i en negativ retning; hvilket du jo også antyder med din bemærkning om den kristne kirke.

Brugerbillede for Peder Bahne

Jeg ser ikke lyset. Jeg ser udfordringer, og der er ikke andre til at tage dem op, end os.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Steffensen
Lars Steffensen

"Man ligger som man har redt"

"Som man sår, så høster man"

Jeg mener at nævnte bevægelser og partier har sigtet, skudt og med stor nøjagtighed har ramt sig selv i foden.

Jeg kan nok ikke gøre det mere letforståeligt end det....

Brugerbillede for Katrine Damm

Ser ikke som udgangspunkt den her diskussion som en religiøs en af slagsen, det er den så blevet til.
Jeg mener så, at ovennævnte partier kæmpede for de svages rettigheder og med et vist held.
Det ser ikke ud som om religion har noget specielt at tilføje i forhold til at redde kloden.
Og jeg står ved, at jeg mener at kirken har forstået at rage til sig, og så muligvis uddele nogle almisser.

Randi Christiansen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Bahne

Kun i den forstand det er svært, ikke at bringe synd og skyld ind i problematikken omkring den menneskeskabte globale opvarmning

Brugerbillede for Lars Steffensen
Lars Steffensen

"Jeg mener så, at ovennævnte partier kæmpede for de svages rettigheder og med et vist held."

Ja.

Men hvad er visionen for fremtiden?

Hvor stor er deres reélle indflydelse nu?

Det er partier der burde repræsentere folkedybet og 60-70% af befolkningen. Og de er reduceret til det rene ingenting. Uden for indflydelse, Uden vision. Uden nogen fremtid. Og uden at have efterladt et varigt aftryk. Velfærdsstaten er afmonteret og social indsats består i at punke syge mennesker igennem ydmygende arbejdsprøvninger.

De har tabt den ene afsteming efter den anden over hele europa og i usa. De er stort set uden succes, uden appeal og uden fremtid. Og der er stadig ikke nogen, der spørger hvorfor det er gået sådan.

Jeg påstår ikke at det var gået bedre hvis Anker, Svend og Ritt havde været flittige kirkegængere. Men det er svært at overse forbindelsen mellem den enøjede materialisme man har satset på og det nihilistiske og kyniske samfund vi har fået.

Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Bahne

Mener du vi kan takle det bedre kl. 10 nede i kirken ? Hvordan var din farfars opvækst, før de ødelagde det hele ?

Brugerbillede for Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau

ja man køber da plastikposer når man køber ind for man kan så bruge dem som skraldeposer bagefter og de bli'r jo sendt på forbrændingen.
Vi er ikke nået ret langt.
Men at sige undskyld til børnene og de unge- det kan og må vi.

Brugerbillede for Katrine Damm

Kommentarerne kommer lidt i klumper mens vi skriver dem..
Nogen har nu visioner.
Hvad har kirken at tilbyde ?

Brugerbillede for Peder Bahne

Bøn fordybelse samvittighed synd skam, skyld og bod med tilgivelse og sjælefred måske. Jeg er ikke ekspert på området

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

En ganske frisk humørpille. For kun fire dage siden meldte selveste NASA fra USA ud, at der de seneste to år ikke har været nogen global havstigning, hvor der i gennemsnit og uden acceleration gennem de seneste halvandet hundrede år har været målt en årlig global havstigning på ca. 2 millimeter. Denne stigningstakt er fra direkte tidevandsmålinger i alverdens havne. Måler man med satellit fås ca. 3 millimeter pr år. Det siger sig selv, at havnemålingerne er de mest rigtige. Global havstigning er det bedste mål vi har for den globale opvarmning.

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Bjarne Bisballe, denne humørpille vil ganske givet sætte humøret i vejret hos rigtig mange, specielt dem, som nu kæmper med eftervirkningerne af de, jeg kan ingengang huske det præcise antal, orkaner som inden for kort tid har hærget. Jubii

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

Katrine Dam, jeg ser ikke klart sammenhængen mellem min humørpille og det du skriver om orkanofre. Hvad er det mere specifikt du mener?

Brugerbillede for Katrine Damm

Jeg mener at klimaforandringerne tydeligvis er her.
Og det gir sig forskellige udtryk forskellige steder.
Nogen steder regner det ekstremt meget, nogen steder regner det sjældnere og sjældnere etc.
Muligvis har NASA ret på et gennemsnitligt niveau, har dog mine tvivl.
kan du ikke lige skrive, hvor du har oplysningen fra.

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

Katrine Dam. Du bruger det diffuse begreb 'klimaforandringer', der nemt kan forveksles med vejrfænomener, men succeskriteriet for klimabevægelsen er - lad os holde det fast - temperatur (global opvarmning) - 1,5 gr stigning max ved år 2100 eller så.... . Og hvis vi kan sikre det, har menneskeheden en fremtid og ved at mindske udslippet af CO2 kan vi nå det temperaturmål. Det er det klimabevægelsen siger, og hvis vi ikke når det mål, vil havniveauet stige på grund af bla. massetab fra Grønlands indlandsis og varmeudvidelse af havvandet og store beboede og beboelige arealer vil gå tabt. Så når Grønlands indlandsis tager på og havet er målt til ikke at stige det seneste par år var det måske på tide overveje, om klimabevægelse har malet sig selv op i et hjørne.
For mindre en en måned siden konkluderede topanerkendte klimaforskere, at de benyttede modeller for den fremtidige globale opvarmning stærkt overdrev CO2s betydning.

Havniveau fra NASA
https://climate.nasa.gov/vital-signs/sea-level/

Brugerbillede for Peder Bahne

Som jeg skrev tidligere, er det svært ikke at bringe synd og skyld ind i problematikken omkring den menneskeskabte globale opvarmning. Du nærmer dig helligbrøde med dit indlæg Bjarne. Man kunne fristes til at betvivle din tro på 'klimaforandringerne', og kættere oplever ofte udstødelse, skam og spot. Hvis den globale temperatur begynder at falde i fremtiden, vil du, som synder stå tilbage med skylden. Andre må så nøjes med en lidt flov smag i munden.

Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
Knud Chr. Pedersen

Jamen, så må jeg være en af de andre, der bør have en flov smag i munden. Nu da det med klima er blevet afvist som det rene blålys. Jamen det er jeg da glad for. Så kan vi jo fortsætte derudaf som sædvanligt. Så er der jo ingen grænser for vækst, heldigvis, og der er da slet ingen som helst grænser for afbrænding af fossile brændstoffer. Jamen så skal væksten da have fuld skrue, jo mere blind jo bedre. Halvdelen af den CO2, der er i atmosfæren i dag, er kommet der siden 1986. Så kan vi jo bare fortsætte uformindsket. Strålende. Det skal nok gå godt. Verdens befolkninger har en lys fremtid at se frem til. Lys over hele kloden. Undtagen Nordkorea og Afrika. Men det er jo deres egen skyld.

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvad enten målinger viser det ene eller andet, burde det være indlysende, at ethvert økologisk aftryk har betydning for klodens tilstand. Og at store aftryk er lig med stor betydning. Hvilken er så ikke fuldt forstået, og dette burde i sig selv mane til forsigtighed.

Hvad vi ved er, at alt er forbundet efter ikke helt forståede lovmæssigheder, men som fx kvantefysikken og andre forskningsområder mere end antyder, at ethvert menneske har en aktiv andel i. Fx er fotosyntesen et meget tydeligt eksempel på denne allestedsnærværende interaktion, men hvis man studerer området, vil mange interessante sammenhænge fremstå tydeligt og tage samtalen om den esoteriske - tidligere kaldet religiøse - dimension til et nyt og mere relevant sted. Mht kirkens position kan jeg nævne, at en del af den danske folkekirke i fx lejre kommune kalder sig for 'grøn kirke', og her er meget aktiv.

Brugerbillede for Katrine Damm

Bjarne Bisbale.
Jeg er bekendt med, at der flere steder i USA, blandt andet i Trump-administrationen insisteres på, at det ikke hedder klimaforandringer men ekstremt vejr.
Ganske bekvemt.
Der er vist ikke mange seriøse undersøgelser, der siger, at vi når at holde temperaturstigningerne, på under 2 grader.
Men vi kan jo håbe du og NASA har ret. Og evt. bede.

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

Knud Chr. Pedersen, Det er kun under 15% af den CO2 der er i atmosfæren der er kommet til siden 1986. I øvrigt fint, at du har fået dit gode humør tilbage.

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

Katrine Dam, Seriøse undersøgelser, der viser hvad temperaturen er i år 2100? Det er taknemmeligt at spå om fremtiden, især den meget fjerne, da man nok ikke oplever at skulle stå til regnskab. For ti år siden spåede 'seriøse' forskere, at Nordpolen ville være isfri i år 2013. For tiden stiger havisarealet omkring Nordpolen, efter at have været i bund i 2012.
Se her en artikel fra denne avis i 2007
https://www.information.dk/udland/2007/12/klimaforsker-nordpolen-isfri-2013

Brugerbillede for Peder Bahne

CO2 indholdet i atmosfæren udgjorde 0.028% i 1880 og indeholder nu 0.04% efter vi har tilført 0.012% siden da. Strålingsteorierne, som ligger til grund for den videnskabelige del af teorien omkring AGW, sandsynliggør en temperaturstigning i størrelsesorden 1°K for hver fordobling af CO2 indholdet i atmosfæren. Resten af teorien er baseret på nogle feedback processer, som ikke er videnskabeligt funderede. Der findes utallige feedback processer i atmosfæren, og de fleste af dem kender vi end ikke fortegnet på. Selv om jeg er stædig og dum, er der stadig et stykke vej til temperaturen når vikingetidens højder.

http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE9861058/paven-benaegte...

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe
Bjarne Bisballe

Feedbackmekanismer. Jeg er umiddelbart bekendt med to, men jeg ved ikke om de er valide.
1. Varmt hav danner skyer, der hindrer solindstråling, hvorfor temperaturen sænkes.
2. Golfstrøm med ekstravarme om vinteren, under den lange polarnat, smelter noget polarhavis (der normalt fungerer som isolator), og varme fra det nu åbne vand stråler ud i verdensrummet - jorden køles derved.

Brugerbillede for Peder Bahne

Ja, 1. er således en negativ feedback på CO2 forøgelsen, men hvis du sidder udenfor en frostklar nat uden skyer er der stor udstråling. Her vil skyerne bevare temperaturen, altså en positiv feedback. Atmosfæren er kaotisk.

Jeg bor på et nedlagt landbrug, og vi har eksperimenteret med alternativ energi de sidste 20 år i form af luft- og væske-solfangere, solceller, luftvarmepumpe, jordvarmepumpe og ikke mindst styring og prioritering af de forskellige varmekilder. I 2016 havde vi et samlet forbrug til EL og varme på 2456 kWh. Resten blev produceret helt uden CO2 udledning.

Jeg synes det er meget vigtigt at finde alternativer til fossile brændsler af mange grunde. Jeg er bare ked af den propaganda, vi udsættes for i disse år, og jeg frygter et stort tilbageslag i vores naturlige velvilje omkring en bæredygtig opførsel på alle planer den dag vi erfarer, at dommedagsprofetierne ikke holder stik. Efter min bedste overbevisning er katastrofescenariet omkring vores udledning af de 0.012% CO2 i atmosfæren vildt overskruet, selv om den bedste mening ligger bag.

Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
Knud Chr. Pedersen

B. Bisballe
Nu skal man jo passe på ikke at komme med misinformation. Det gælder alle, også mig selv.
Når jeg skriver, at halvdelen at den CO2 der er i atmosfæren er kommet siden 1986, er det taget fra Andreas Malms bog - Fossil Capital, side 328. Tallet er taget regnet fra år 1751 til 2010.
Desuden er siden, du henviser til om Grønland, vel noget ufuldstændig? Jeg spørger bare, fordi NSIDC - National Snow And Ice Data's studier indeholder en graf, der tydelig viser, hvor meget Grønlands is er smeltet. Der er en øgning af isen på Grønland i 2017, måske, men den indeholder jo også kun en lille del af den samlede afsmeltning, som der henvises til siden 2002. Jeg kan ikke indsætte direkte links, så interesserede må klippe klistre lidt.
http://nsidc.org/greenland-today/2017/09/late-summer-melting-spike/

Brugerbillede for Morten Nielsen
Morten Nielsen

Det kommer til at gå ad helvede til med klimaet. Men det er desværre nok nødvendigt, før menneskeheden ændrer dens altudslettende kurs.
Artiklen og bogen undlader at behandle elefanten i rummet: Overpopulation. Problemet består af to dele: Befolkningsmængden og forbrug og forurening pr. menneske.

Sider