Kun med raseri – og kærlighed – kan verden reddes
Det er ikke for børn.
Sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen er begge fædre, og de har sammen skrevet bogen Hvad skal vi svare?, der handler om den uheldsvangre tilstand for den verden, deres børn skal arve.
»I en nær fremtid vil vores og jeres børn spørge: Hvad har I gjort? Hvad vil I gøre? Og hvad synes I, vi skal gøre?« skriver de to forfattere, der er henholdsvis lektor på RUC og professor på Universitetet i Oslo.
»Her vil det ikke være nok at sige, at mor og far jo ikke kan gøre den store forskel. De vil nemlig bede os om at aflægge et særligt regnskab for vores handlinger og etiske overvejelser. Og det vil være uhyggeligt svært at svare, når vi lever falske liv, mens vores verden er på vej ud over kanten.«
»Vi føler os ramt, for vi har ikke gjort andet end at ødelægge den verden, vores børn skal overtage. Vores levevis er blevet skydeskive for kritik fra dem, vi holder mest af, og som vi ønsker det bedste. Vi har ikke gjort det godt nok. Det er et faktum,« fastslås det i bogen, der udkommer i dag.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Anbefalinger
John Hansen-
Peter Jessen
-
Bo Stefan Nielsen
-
Ejvind Larsen
-
Torsten Jacobsen
-
Palle Yndal-Olsen
-
Torben K L Jensen
-
Katrine Damm
-
Holger Madsen
-
Sebastian Sylvester Rosenberg
-
Kurt Nielsen
-
Eva Schwanenflügel
-
Trond Meiring
-
Niels-Simon Larsen
-
Niels Duus Nielsen
At fortsætte med CO2 udledningen er et spil som vi spiller mod naturen. Enten vinder VI, eller også vinder naturen. Hvis naturen vinder er vi sat skakmat. Det er et globalt spil og vi vil ikke blive tilbudt en revanche. Vi skal være temmelig sikre på vores sag for at fortsætte spillet på disse præmisser.
Helt enig. Spørgsmålet er bare, om vi skal investere så store ressourcer i den roulette
Peder B
Hvad er det lige for ressourcer, du taler om?
Jeg tænker på de mange ressourcer, vi satser på eet nummer i rouletten. Dette nummer symboliserer den konsensus, at hvis vi kan kontrollere CO2 ppm i atmosfæren, kan vi modvirke ødelæggende klimaforandringer i fremtiden, og hvis ikke det lykkes os at kontrollere denne enkelte parameter i det store komplekse klima, har vi ingen fremtid her på jorden.
Der er opbygget en stor politisk bias i denne konstruktion, og det modvirker objektiv forskning i klimavidenskab, som ikke automatisk tager udgangspunkt i denne konsensus. Der opstår mange myter omkring klimaet på den konto, og jeg tror vi ville vinde ved at prioritere videnskab og nysgerrighed frem for politik og skråsikkerhed ved at være lidt mere forsigtige med de forhastede konklusioner. Hvis teorien bag konsensus var så sikker, ville al den her 'klimabenægtelse' bare være ligegyldig støj på linien. Hvis ikke, spilder vi megen tid og mange ressourcer, som i stedet kunne være med til at gøre os klogere, hurtigere.
Peder B
""Jeg tænker på de mange ressourcer, vi satser på eet nummer i rouletten. Dette nummer symboliserer den konsensus, at hvis vi kan kontrollere CO2 ppm i atmosfæren, kan vi modvirke ødelæggende klimaforandringer i fremtiden, og hvis ikke det lykkes os at kontrollere denne enkelte parameter i det store komplekse klima, har vi ingen fremtid her på jorden.""
Vi har ingen fremtid her på jorden, skriver du. Det er for det første din omskrivning og for det andet noget snak. Hvis du med vi mener mennesker, så er der masser af fremtid, men en ”business as usual” fremtid, vil være en fremtid, der vil truer millioner af mennesker på deres livsbetingelser, mere end de bliver truet allerede i dag.
""Der er opbygget en stor politisk bias i denne konstruktion, og det modvirker objektiv forskning i klimavidenskab, som ikke automatisk tager udgangspunkt i denne konsensus.""
Politisk bias, din påstand. Du affærdiger FNs Klimapanel som værende i modsætning til ”objektiv forskning”, altså at FNs Klimapanel ikke bedriver objektiv forskning, og ydermere går din påstand så på, at FNs Klimapanel skulle lægge hindringer i vejen for objektiv forskning. Dertil kommer, at FNs Klimapanels arbejde er baseret på bias, som du kalder det. Dermed har du fjernet enhver troværdighed fra FNs Klimapanel. Som om det skulle give dine påstande nogen som helst troværdighed i forhold hertil. Du kommer ikke med et eneste eksempel på, der på nogen måde kan give dine påstande nogen som helt troværdighed, hvorfor dine påstande er det, de er. Påstande uden nogen som helt baggrund eller nogen som helt form for dokumentation.
""Der opstår mange myter omkring klimaet på den konto, og jeg tror vi ville vinde ved at prioritere videnskab og nysgerrighed frem for politik og skråsikkerhed ved at være lidt mere forsigtige med de forhastede konklusioner.""
Som om FNs Klimapanels arbejde ikke er funderet på videnskabeligt arbejde og videnskabelig nysgerrighed, men på myter og på forhastede konklusioner. Ud fra ovenstående vil jeg her tillade mig at konkludere, at du mener, at FNs Klimapanel arbejder ud fra en fiks ide.
""Hvis teorien bag konsensus var så sikker, ville al den her ’klimabenægtelse’ bare være ligegyldig støj på linjen. Hvis ikke, spilder vi megen tid og mange ressourcer, som i stedet kunne være med til at gøre os klogere, hurtigere.""
Det med klimabenægtelse er dit indlæg da et glimrende eksempel på. Udokumenterede påstande. Desuden har fossil industrien haft vægtige fortalere siden tidernes morgen. Det har de stadig. D. Trump er en af dem. Når du kalder nogen for ”bias”, kunne du som et minimum sørge for, at du ikke selv er topscorer i netop den kategori.
Vedrørende fjernede kommentarer
Debattørerne bedes afstå fra at anvende artikeldebatten til at debattere redaktionens moderation. Henvendelser vedrørende dette kan rettes til webdebat @information.dk .
Debatvært
Espen Fyhrie
Sider