Læsetid: 6 min.

Hvis blot halvdelen af Trump-bogen ‘Fire and Fury’ er sand, er USA og verden på spanden

Insiderberetningen Fire and Fury: Inside The Trump White House fortæller historien om en præsident, der aldrig lytter til, hvad der bliver sagt, og aldrig tænker over, hvad han selv siger. Michael Wolffs bog er uden tvivl et partsindlæg – men hvis blot halvdelen af den foruroligende beretning er sand …
Beslutningsprocessen i Det Ovale Kontor minder om et absurdteater, hvor ingen ved, hvem der laver hvad, og ingen har en præcis defineret rolle. Resultatet, skriver Wollf, er, ’at virkeligheden ganske enkelt ikke eksisterer, medmindre Trump er til stede og ytrer sin mening’.

Beslutningsprocessen i Det Ovale Kontor minder om et absurdteater, hvor ingen ved, hvem der laver hvad, og ingen har en præcis defineret rolle. Resultatet, skriver Wollf, er, ’at virkeligheden ganske enkelt ikke eksisterer, medmindre Trump er til stede og ytrer sin mening’.

Andrew Harnik

8. januar 2018

BOSTON – Man skal ikke længere end nogle få sider ind i den amerikanske journalist Michael Wolffs bjergtagende bog Fire and Fury: Inside the Trump White House, inden tvivlen om Donald Trumps egnethed til at besidde præsidentembedet bliver luftet af hans nærmeste rådgivere og familiemedlemmer.

»I den lille gruppe af rådgivere, der udgjorde hans valgkampagne, var man så realistisk om fremtiden, som man kan være i politik. Alle var enige om, at Donald Trump ikke ville vinde præsidentvalget, og at han ikke burde blive præsident. Det betød, at ingen følte sig forpligtet til at planlægge længere end til valgdagen,« skriver Wolff.

Så er scenen sat for den mest ekstraordinære insiderskildring af en præsidents første år i Det Hvide Hus nogensinde.

Wolffs metode har ganske givet været at indsmigre sig som en loyal Trump-fan, og i bogen fortæller han alt, hvad han har hørt i Det Hvide Hus, hvor han har kunnet komme og gå, som han ønskede. Forventningen var måske en servil beretning om Trumps storhed.

Eller var det nu også det? Man kunne mistænke nogle rådgivere – især de faldne og forsmåede – for at nære et hemmeligt ønske om at advare verden om, hvor utilregnelig og farlig denne præsident er.

Michael Wolff: Fire and Fury - Inside the Trump White House

Ingen empati

Forfatterens kilder i og udenfor Det Hvide Hus (Trumps venner og forretningsforbindelser) frygter i begyndelsen det værste, men sætter deres lid til, at klart tænkende og rationelle rådgivere vil kunne styre en enerådig idiot savant, hvis unikke talent synes at være at kunne holde hele verden hen i åndeløs spænding over hans næste tweet og træk.

Udover Trumps evne til at tryllebinde medier og offentlighed med en usammenhængende ordstrøm og uhyrlige udtalelser om fjender og venner er han ifølge Wolffs kilder alarmerende berøvet for andre alment menneskelige karaktertræk.

Han kan ikke mobilisere den mindste empati for andre mennesker. Han følger ingen etikette. Han er ude af stand til at føre en samtale, der indebærer udveksling af meninger og oplysninger.

»Trump lyttede egentlig ikke til, hvad der blev sagt, og tænkte ikke videre over, hvad han svarede … Hvis han var ude efter noget, fokuserede han skarpt på personen og overøste ham med ros. Hvis han derimod skulle gøre noget for andre, blev han let irriteret og mistede interessen,« hedder det i bogen.

Beslutningsprocessen i Det Ovale Kontor minder om et absurdteater, hvor ingen ved, hvem der laver hvad, og ingen har en præcis defineret rolle. Resultatet, skriver Wollf, er, »at virkeligheden ganske enkelt ikke eksisterer, medmindre Trump er til stede og ytrer sin mening. Det betød, at hvis et eller andet skete, mens han var væk, var han ligeglad eller ignorerede det«.

’Halv analfabet’

En af de få tidligere rådgivere, der står frem og taler åbent ud om Trump, er Katie Walsh. Hun tjente i de første tre måneder som vicestabschef og omgikkes derfor dagligt præsidenten. Walsh fortæller, at det var næsten umuligt at udarbejde og fremlægge en plan for Trump.

»Han bearbejdede ikke informationer i en konventionel forstand – på en måde bearbejdede han dem faktisk slet ikke,« skriver Wolff uden at citere Walsh direkte.

»Trump læste ikke. Han skimmede endda ikke. Han læste bare overskrifter og rubrikker. Nogle var overbevist om, at han var halvanalfabetisk. Andre mente, han var ordblind. I alle tilfælde var hans fatteevne begrænset.«

Udfordringen for Trumps rådgivere var indlysende: Præsidenten har overbevist sig selv om, at hans intuitive intelligens har gjort ham berømt, rig og til præsident. Han har ikke behov for ekspertviden, som i alle tilfælde er et mantra, det bedrevidende »liberale establishment« bruger som et magtmiddel mod outsidere som Donald Trump.

Michael Wolffs ’Fire and Fury: Inside the Trump White House’ bygger angiveligt på 200 interview med Trump, medlemmer af præsidentens stab og andre centrale figurer i og omkring hans administration
Læs også

Men hvad så, når præsidentens instinkt, hans mavefornemmelse, ikke holdt stik?

Wolff beskriver i detaljer det ene raseriudbrud efter det andet, når et eller andet går galt for Trump – og det sker hver dag. Det er – som Katie Walsh fortæller forfatteren – som at have at gøre med et toårigt barn.

Er der en skrue løs deroppe?

Efterhånden som månederne går, sætter tvivlen om præsidentens mentale stabilitet ind. Stabschef Reince Priebus tænker efter sit første møde med Trump, at det har været »en af de mest besynderlige oplevelser«, han har været ude for. Præsidenten talte nonstop og gentog hele tiden sig selv.

Denne tilbøjelighed til at fortælle de samme historier og gentage dem med korte mellemrum bliver mere og mere markant. Tendensen går igen i Trumps improviserede taler, hvor han altid vender tilbage til det samme tema – at han vandt valget, og at al kritik af ham fra mediernes og demokraternes side bare er sure rønnebær.

I efterordet skriver Wolff: »Hans stab var bekymret over, at de usammenhængende gentagelser (nogle gange blev den samme sætning ytret med nogle få minutters mellemrum) var taget til i hyppighed, og at hans evne til at fokusere over en længere periode, der i forvejen var begrænset, var blevet indskrænket.«

Wolfs troværdighed

Kan man stole på denne udlægning?

Michael Wolffs troværdighed som krønikeskriver er ikke uplettet. Han er ved tidligere lejligheder blevet beskyldt for at have opdigtet citater og scener. Der er derfor god grund til at tage visse ting i denne bog med et gran salt.

Ikke desto mindre er det opsigtsvækkende, at så få af de citerede personer i Fire and Fury har valgt at dementere deres udtalelser. Den eneste, der har gjort det, er Trumps nære ven, handelsminister og rigmand Thomas Barrack. Hverken Steve Bannon, Priebus, Walsh eller Sam Nunberg, der stod Trump yderst nær i valgkampen og i de første måneder efter indsættelsen, har trukket et ord tilbage.

I går hævdede Bannon så, at hans karakteristik af Donald Trump Jr. som »landforræderisk« i virkeligheden var rettet mod kampagnechef Paul Manafort. Beskyldningen faldt i sammenhæng med et møde, Trumps søn arrangerede i Trump Tower i juni 2016, hvor en russisk advokat tilbød smuds om Hillary Clinton. Don Jr. havde indbudt Manafort og svigerbroderen Jared Kushner.

Et partsindlæg

Wolff siger, han har interviewet 200 kilder. Men nogle af de mest interessante episoder i bogen har han efter alt at dømme ikke oplevet på egen hånd. Der er f.eks. en middag i Manhattan, hvor Bannon og Roger Ailes, grundlæggeren af Fox News, er til stede i december 2016. De to herrer citeres ordret.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Det fremgår ikke, men konversationens indhold er blevet bekræftet af Janice Min, chefredaktør for The Hollywood Reporter, der var til stede den aften.

En middag hos Bannon i juli 2017 er af endnu større interesse for historikerne. Her skyder han løs på sine fjender, også Trump, og beskrives som den eneste rådgiver i Det Hvide Hus, der forstår, hvor idiotisk det var at fyre FBI-chef James Comey. Hvis justitsminister Jeff Sessions og den særlige anklager Robert Mueller også får marchordrer, forudser Bannon, at det er ovre for Trump og hans familie.

I alle tilfælde giver Bannon ved middagen kun Trump 33 procents chance for at overleve den første embedsperiode og ikke en levende chance for at blive genvalgt i 2020.

Heller ikke til denne middag er Wolff inviteret. Meget tyder på, at Bannons lange monolog til hans gæster efterfølgende er blevet konstrueret i samarbejde med Wolff, medmindre den blev optaget på bånd.

Alt i alt er denne bog et partsindlæg. Wolff hænger for en god ordens skyld Bannon ud for at være uorganiseret. Ellers lægger han stort set bare sider til Bannons sønderlemmende kritik af Ivanka Trump, Jared Kushner, Don Jr. og patriarken selv. 

Det foruroligende: Hvis bare halvdelen af denne udlægning stemmer overens med virkeligheden, er USA og verden virkelig på spanden.

Michael Wolff, Fire and Fury - Inside the Trump White House, Henry Holt and Company, New York, 2018, 321 s.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ole Frank
  • Peter Tagesen
  • Anker Nielsen
  • jørgen djørup
Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Peter Tagesen, Anker Nielsen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det skal vel dog siges til de amerikanske vælgeres forsvar - de få af dem, der stemte - at hvis valget var foregået efter normale demokratiske regler, hvor én vælger havde haft én stemme, så ville fyren ikke være blevet valgt.
(Ikke at man kan være sikker på, at fru Clinton ville have været sikrere for verdensfreden).

P. Holm-Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Morten Stenger, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Benny Larsen, Stig Reenberg, Tommy Clausen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Den Amerikanske demokrati er for de rige, der er rige. Alle andre er kun fyld op, derfor kan vilken som helst idiot blive president, bare du har penger.....

Er Trump så meget anderledes end resten af verdens virkelige magthavere?
Har han ikke bare taget et tidssvarende skridt ud af magtens iklædte pænhed?
Hvorfor ikke bare se Trump som et realistisk og troværdigt billede på verdenssituationen?

Lillian Larsen, Morten Nielsen, Esben Lykke, Hans Aagaard, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Kurt Nielsen, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Valget af Donald Trump som præsident i USA er et direkte udtryk for hvordan det går når stort set alle medier er private og tilhører Corporate America. Alt bliver fladpandet og fake news.

I Danmark er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at skære ned på DR og gøre dem kunsten efter.

Lillian Larsen, Torben Bruhn Andersen, Dan Jensen, Sus johnsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Jørgen Wassmann, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Kirsten Juvik, Per Klüver, Torben Skov, Lars-Bo Andersen, Jacob Schmidt, Ole Frank og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Man kan sige meget om USA, deres politiske partier og politiske mål. Men verden har faktisk givet USA alt for meget plads, og USA har taget den indflydelse, der har været tilgængelig..

Desuden bør hele FN´s struktur bør ændres og demokratiseres. Og hvis et "sikkerhedsråd" skal fortsætte, bør ingen lande have veto-ret.
- Hvis dette ikke er muligt, bør landene skabe et nyt, demokratisk og tidssvarende FN. Og hvis stormagterne ikke vil med, så kan de hygge sig i deres helt eget FN.

Torben Bruhn Andersen, Charlotte Svensgaard, Helle Walther, Jørgen Larsen, Michael Finn Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

USA er ikke et demokrati. Lovgivende forsamling er helt i lommen på den økonomiske elite. En mand, en stemme begrebet gælder ikke, det er pengene det bestemmer hvem der bliver valgt - sådan som højesteret har udlagt grundloven. Det kaldes plutokrati og er det system der altid har været gældende i USA. Det er ingen hemmelighed men påpeget igen og igen fra Teddy Roosevelt til Bernie Sanders og alle mulige imellem dem. Valget af Trump som præsident er åbenlyst en systemfejl - oops - som man nu gør sit bedste for at rette op på men der er ikke tale om at plutokratiet af den grund står for fald og at elitens lakaj Hilary bliver promoveret som demokratiets vogter (Steve Colbert) er en grov løgn.

Alligevel godtager vores underdanige politikere og presse næsten enstemmigt propagandaen og narrespillet om USA som verdens største og fineste demokrati. Hvorfor? Er det virkelig nødvendigt i vores del af verden? Hvorfor støtter vi ikke bredt op om Sanders centrale angreb på det manglende demokrati i USA?

Torben Bruhn Andersen, Rolf Hansen, Helle Walther, Kjeld Jensen, Flemming Berger, Michael Finn Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, ingemaje lange, Kurt Nielsen, Kirsten Juvik, Torben Skov, Lars-Bo Andersen, Frede Jørgensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Egon Stich, Anders Graae, Hans Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Der er mange der er glade for valget af Trump.
Filmmanden Michael Moore, der jo faktisk forudsagde mandens sejr, takker præsidenten for muligheden af at få lov at udføre fracking og meddeler over Twitter, at han har tænkt sig at fracke ud for præsidentens resort i Florida - Mar-a-Lago.

Eventuel oliespild kan befolkningen derned få lov at opsamle og beholde kvit og frit.

https://www.rt.com/usa/415228-trump-fracking-maralago-moore/

Torben K L Jensen, Michael Finn Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar

@Steen
Angående Moore.
Den akademiske venstrefløj tror stadig, trods mange års beviser på det modsatte, at sarkasme på en eller anden måde virker. Det er virkelig en anakronisme i dag.

Geniet Trump
Se denne artikel, hvor den tidligere arbejdsminister, Robert Reich, argumenterer for, at Trump ikke kun er idiot, selv om han ikke læser, lytter eller ejer empati.

Reich mener, at Trump er en bondefanger (conman), der forstår at udnytte andres svagheder, frygt og fordomme.

• Political conning is Trump’s genius. It’s this genius – when combined with his utter stupidity in every other dimension of his being – that poses the greatest danger to America and the world.

https://www.commondreams.org/views/2018/01/07/seriously-how-dumb-trump

Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Jeg husker stadig et DRP1-program i maj sidste år, der blev sendt enten før eller efter NATO-topmødet. Jeg husker ikke hvilket. Men ifølge insiderkilder var det simpelthen et krav, at Trump ikke måtte få referater, memoer m.m., der tekstmæssigt fyldte mere end en halv side. Og det var netop pga. hans manglende evner til at koncentrere sig og fokusere.

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Din overskift .....hvis bare halvdelen er sandt, så ..... kan vi ikke bruge til noget.

Hvilken halvdel er sandt og hvilken halvdel er løgn ??

Med så megen usikkerhed burde bogen afskrives helt - hvilket slet ikke er tilfældet.

Jeg har lige på CNN set Christina Amanpour interviewe Michael Wolff, forfatteren -
hvor meget højere kan en non-fiction forfatter håbe på at nå ??

Helle Walther

Læs bogen selv og døm, men jeg synes personligt at Trump dagligt leverer beviser på, at han er inkompetent til det job og ikke hel frisk i hovedet. Han smider folk ud som beskidt undertøj, han ter sig som en labil skoleelev, og han ødelægger klimaet med sine holdninger, det sidste er det værste. Lyve gør han løbende. Hvad vil USA dog med den person.

Ja, meget kritik af Trump er berettiget, men vi har nok endnu 7 år til gode med Trump, så der skal være noget tilbage når dagen er omme.

Efterhånden vil han vel også løbe tør for venner, - dem vi ser han indsætter med pomp og pragtfulde ord om deres evner og egenskaber, for kort efter - 14 dage eller 1 måned at afskedige dem som tåber eller vanvittige, der har mistet forstanden.

Om disse venner Trump hiver ind i sin regering kan man vist roligt bruge et gammelt udtryk; "vis mig dine venner og jeg skal sige dig hvem du er!", - og ved eftertanken bliver man mindet om hvor kort tid de var der.

Usikkerheden ved Trumps impulsive meninger, handlinger, forskellige retninger uden retningssans, men alene båret af hans - lidt betagende frækhed udad overfor kritik fra mange sider, er besynderligt nok noget mange amerikanere elsker, uden n at skele til realiteterne, som selv må holde for overfor et Trumpsk ordforråd.

En mærkelig brydning, - hvor løgn bliver til sandhed og sandhed bliver til løgn i det Trumske univers.

Vist er det underholdende, - men desværre også meget bekymrende fordi der ingen rød tråd er at finde, - kun den blotte tanke om "hvad kan han nu finde på?", som igen ikke er gennemtænkt.

Niels Duus Nielsen

7 år? Forhåbentlig max 3 år - opbakningen til den siddende præsident er den laveste nogensinde, og der er intet, der tyder på, at den vil blive højere.

Man behøver ikke nogen "insider-information" for at ane, hvor galt det står til.
At manden er skræmmende uduelig kan enhver se med det blotte øje.