Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Der er brug for en ærlig film om den grønne omstillings udfordringer og dilemmaer. ’Planet of the Humans’ er ikke den film

Instruktørerne Michael Moore og Jeff Gibbs står bag en ny dokumentarfilm om klimabevægelsen. Desværre er den både misinformerende, manipulerende og blottet for løsninger
I USA mener flere, at filmen 'Planet of the Humans' bør trækkes tilbage.

I USA mener flere, at filmen 'Planet of the Humans' bør trækkes tilbage.

Still fra filmen

Udland
30. april 2020

I forbindelse med dette års Earth Day den 22. april valgte filminstruktør Jeff Gibbs sammen med dokumentaristen Michael Moore at udsende en ny dokumentarfilm, der i voldsom grad går til angreb på ikke bare den organiserede klimabevægelse, men også på hele klimasagen og ideen om en grøn omstilling væk fra fossile brændsler.

Filmens manuskriptforfatter og hovedinstruktør, Jeff Gibbs, begynder sin dokumentarfilm – der har fået titlen Planet of the Humans – med at fortælle, at han selv har været aktivist og tree hugger (miljøforkæmper, red.) igennem hele livet. Han bosatte sig tidligt i sin ungdom i de nordamerikanske skove i en selvbygget og bæredygtig træhytte med energi fra solceller og opvarmning fra en brændeovn.

»Men jeg begyndte at undre mig over, hvorfor vi (trods år med klimabevidsthed) stadigt er afhængige af fossile brændsler. Derfor valgte jeg at undersøge miljø- og klimabevægelsen,« indleder Jeff Gibbs filmen.

I de dokumentarfilm, som Michael Moore er inde over, er latterliggørelse og humor altid en vigtig bestanddel. Og filmen begynder da også lidt morsomt med at udstille dobbeltmoralen hos en flok klimaaktivister, der holder en festival for at promovere solceller. Men da solen forsvinder fra himlen og afløses af regn, må solcelleentusiasterne finde en dieselgenerator frem for at sikre strøm til festlighederne. Senere må de endda lide den tort at tilslutte sig elnettet for at kunne fortsætte.

Alle er rådne

Dermed er vinklen lagt: Klimabevægelsen er en flok dobbeltmoralske hyklere, der fremstår grønne, men som er lige så afhængige af sort energi som alle andre. Og det er ikke kun klimabevægelsen, som er hyklerisk. Det er også alle de såkaldt klimavenlige virksomheder, dem der investerer i den grønne energi.

Moore og Gibbs viser korrekt i filmen, at mange af de store selskaber, der er en del af omstillingen, ikke nødvendigvis er det for det grønnes skyld. Det er snarere profitten på fremtidens marked, de ikke vil gå glip af. Og derfor svarer de heller ikke altid særligt godt for sig, når de bliver spurgt ind til de grønne argumenter.

Som når General Motors (GM) i USA introducerer deres nye elbil, og filmen fokuserer på, at størstedelen af den strøm, bilen kører på, er lavet fra kulkraftværker. Og repræsentanten fra GM når at få sagt, at kul også »er godt, fordi de har en høj energitæthed«.

Men det er jo ikke en nyhed, at elbilen først er rigtig grøn, når der kommer grøn strøm på. Men skal man vente på, at al strøm er grøn, før man udvikler elbilen. Nej, vel …

Et andet af filmens eksempler går på, at det kan være i modstrid med de lokales interesser, når der sættes vindmøller eller solceller op. Og at de lokale ofte er skuffede over, at der ikke kom flere job ud af den såkaldte grønne omstilling.

Filmen følger derfor nogle lokale i delstaten Vermont, der er bange for vindmøller. De er for store og vil ødelægge deres natur. Et andet sted er det en solscellefarm, der efter at være blevet opført ikke længere gav noget til lokalsamfundet. Og endte med at blive lukket.

På den måde er filmen fuld af no-brainers og velkendte problemstillinger, som alle godt er klar over, er udfordringer. Men er den slags argumenter virkelig nok til at ødelægge billedet af den grønne omstilling?

For filmens instruktør er det. Det lader han forstå 20 minutter inde i filmen. For, som han siger, er han »imod fossile brændsler«, men hver gang han ser et sted med bæredygtig energi, »er det aldrig, hvad det tager sig ud til«.

Biobrændsel er ikke løsningen

Selve filmens omdrejningspunkt – den del, der bliver brugt mest tid på – er spørgsmålet om brugen af biobrændsel: Om det på nogen måde er fair at betegne biobrændsel som et bæredygtigt og grønt brændsel. Det er en enorm debat, der har varet længe – og som alle i miljø- og klimabevægelsen i dag er klar over, er et tveægget sværd.

For det er fuldstændigt rigtigt, at biobrændsel ikke er en ordentlig løsning for alt og alle – tværtimod er det oftest en rigtig dårlig og miljø- og klimaødelæggende løsning.

Hvis biobrændsel handler om at fælde skov og brænde det af (uden 100 procent af kompensere med ny skov) er det rigtig skidt for miljøet. Hvis biobrændsel laves af planterester, såkaldt 2.-generationbiobrændsel, kan det være godt.

Men grunden til, at debatten om biobrændstoffer står centralt i filmen, er, at det netop er et af de steder, hvor det kan konkluderes, at dele af miljø- og klimabevægelsen har taget fejl, ligesom mange politikere har gjort det, når de har haft for stor tiltro til, at biobrændsel kunne være en gangbar og bæredygtig løsning. De fleste har over årene skiftet holdning, ikke mindst fordi det er blevet tydeligt, at der i dag produceres meget store mængder biobrændsel af primærskov, som ikke erstattes i samme tempo, som træerne fældes.

I filmen angribes klimabevægelsen 350.org og dens grundlægger Bill McKibben for at have været for begejstrede for biobrændsler, og det påstås, at både 350.org og USA’s største klimaorganisation, Sierra Club, er i lommen på blandt andet selskaber, der producerer ikkebæredygtig biobrændsel.

Beskyldninger er blevet tilbagevist som pure opspind af blandt andre Bill McKibben selv. I et svar skriver han og 350.org:

»Dokumentarfilmen Planet of the Humans indeholder en række ukorrekte oplysninger i forhold til Bill McKibben og 350.org. Disse unøjagtigheder er så graverende, at der ikke bare er tale om dårlig udført journalistisk, men at instruktøren Jeff Gibbs har handlet i ond tro.«

Og solen skinner alt for lidt

En anden central anklage i filmen er, at den grønne energi fra vind og sol slet ikke er særlig grøn, fordi elnettet stadig afhænger af kul- og gaskraft til at balancere spændingen på nettet. Og at både vindmøller og solceller er produceret af materialer, der kræver stor energi at udvinde.

Igen angriber de det helt åbenlyse: At vindmøller ikke duer, når vinden ikke blæser – og at solceller ikke nytter, hvis ikke solen skinner. Men ønsker instruktørerne bag filmen at bore den pointe ud, så bør de gøre det ordentligt.

For det er da helt rigtigt, at grøn energi fra vind og sol fortsat udgør en minimal del af den samlede energiforsyning i verden – og at vind og solenergi ingen steder i verden kan stå alene uden tilkobling til fossile brændsler. Ikke endnu.

Men havde Gibbs og Moore ønsket at lave en film om den problemstilling, kunne de være taget til Europa – ikke mindst Bornholm – hvor der i årevis er blevet udviklet på det intelligente elnet, det såkaldte smart grid. Sammen med kabelforbindelser mellem de europæiske lande, skal det sikre, at vores net i fremtiden kan køre på 100 procent vedvarende energi fra sol, vind og vand.

Ingen løsninger

Dokumentarfilmen Planet of the Humans kaster lys over en række forældede problemstillinger, men bidrager ikke til at komme videre. Det konkluderes, at den grønne energi ikke udelukkende er grøn, og derfor ikke er en løsning, men det foreslås ikke, hvilken vej vi så skal gå.

Dog kommer instruktøren med sit eget bud på, hvad der er galt med verden: »Vi er for mange folk, der forbruger alt for meget i et alt for hurtigt tempo.«

Det er helt rigtigt. Men at konkludere at vi hellere må aflyse den grønne omstilling, fordi det efter 30-40 års udvikling endnu ikke er lykkedes at fortrænge kul, olie og gas – er decideret mærkeligt. Når den grønne energi endnu ikke har fortrængt de sorte energikilder, skyldes det, at efterspørgslen på energi hele tiden vokser. Så selv om vi hele producerer mere grøn energi, er det ikke nok til at dække over stigningen i global energiefterspørgsel.

Dokumentarfilmen kunne egentlig være både god og vigtig, for den peger på en række udfordringer og misforståelser, som momentvis har præget den grønne omstilling. Eksempelvis brugen af biomasse som fornybar energikilde.

Det havde dog krævet, at Gibbs og Moore havde fortalt hele historien om den grønne omstilling – og ikke kun brudstykker, hvor nogle enkelte personer kommer til at fremstå som hykleriske eller som nyttige idioter for en industri.

Alligevel er der en advarsel i filmen, som er vigtig: Det er, at ligegyldig hvilke løsninger, vi kan finde på, skal vi altid passe på med at tro, at det er løsningen på det hele. Det er en god lære – med biomassen som det klareste eksempel.

Men filmen er manipulerende, fordi den bringer halve sandheder og fragmenter af fortællinger, der bliver til fuldendte løgne, når de rives ud af deres kontekst. Der mangler derfor fortsat en ærlig film om den grønne omstillings udfordringer og dilemmaer, for ideen om en sådan film er egentlig god. Den mangler.

’Planet of the Humans’. Instrueret af Jeff Gibbs og produceret af Michael Moore. Kan ses gratis på YouTube.

Hele filmen kan ses her (hvis du alligevel vil det)

’Planet of the Humans’ kan ses gratis på YouTube.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Gamél von Benzon

Men det er vel sandt, at den mest farbare vej af alle, kanske den vej, vi bør gå, hvilket den nuværende corona-krise også viser os, er, at vi skal skære markant i vores forbrug, ikke bare af produkter, men også af rejser. På den måde har filmen vel et godt budskab: Drop idéen om, at vi kan udvikle os til en mere bæredygtig verden. Vi skal stoppe op, for at nå den målsætning.

H. Ørnstrup, Mia Lohse, Anina Weber, Lars Kristensen, Bent Nørgaard, Jens Ole Mortensen, Pia Nielsen, Dorte Sørensen, Trond Meiring, gregers hoff, Sonja Marie Tandrup Jensen og Ove Junne anbefalede denne kommentar

Jeg har set filmen, og kan erklære mig enig i det meste af kritikken i denne anmeldelse.

Den oplagte konklusion kommer Gibbs & Moore ikke selv med, nemlig at menneskeheden synes besat af en uhæmmet jagt efter energi. Det er jo et biologisk imperativ - fugle foretrækker eksempelvis også foderbrættet frem for at lede efter mad i naturen. Mennesket har blot udviklet denne disciplin til monstrøse dimensioner.
Efter at have set filmen lavede jeg nogle simple overslagsberegninger og fandt frem til, at menneskelig muskelkraft i gennemsnit kun bidrager med 1% af alt den energi, mennesket forbruger. Det er imidlertid et groft gennemsnit. For rigtig mange rækker muskelkraften kun lige knapt til at producere det næste måltid, mens andre er omgivet af så mange teknologiske gadgets, at deres egen energi er blevet et problem, der skal brændes af i et fitness-center.

Den grønne omstilling kommer nok aldrig til at følge med, hvis ikke der bremses op for væksten i det ikke-humane energibehov. Med andre ord, skylder vi naturen at give en fair andel tilbage af den energi, vi dagligt indtager gennem vores kost.

Derfor foreslår jeg et nyt klimaslogan: »Hvorfor bruge en maskine, hvis det kan gøres med håndkraft«

Mia Lohse, Per Christiansen, Mikael Højgaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg har også set filmen og er helt uenig i anmeldelsens konklussion. Jeg mener at det er én af de vigtigste film om emnet nogensinde. Der er ingen fremtid hvis man ikke ændrer retning. Gør op med illusionerne og begynder at opføre sig begavet!
E.g. Danmark praler af sine bedrifter som baseres hovedsageligt på biomasseforbrænding. At dette er miljøvenligt og CO2-neutralt, er den største løgn. Det må stoppes!

Men se selv: https://youtu.be/Zk11vI-7czE

David Adam, H. Ørnstrup, Søs Jensen, Emil Jensen, Anina Weber, Per Christiansen, Johnny Christiansen, Erik Winberg og Kim Vildnis anbefalede denne kommentar

2500 år gamle ord giver igen og igen mening

"Hvis du ikke ændrer retning,ender du hvor du er på vej hen."
(Lao-Tzu, 老子)

Niki Dan Berthelsen, Anina Weber, Per Christiansen, Johnny Christiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Men hvor får vi et gulvtæppe, som er stort nok til, at vi kan feje alle de ubehagelige spørgsmål ind under? Vi nødt til at reducere forbruget for at reducere CO2-udledningen. Vores måde at leve på er ganske enkelt ikke bæredygtig. Vækst er det modsatte af bæredygtighed. Samfundet er forskruet og styret af grådighed.

Planet of the Humans. Farlig, dyb, en kæmpe skandale og en masse ubehagelige spørgsmål. Se filmen før klimafornægterne: https://www.youtube.com/watch?v=Zk11vI-7czE

Emil Jensen, Anina Weber, Per Christiansen, Erik Winberg og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Andreas Gamél von Benzon

Det er i øvrigt ret sjovt at se, hvordan klimaforkæmperne hjertens gerne vil kritisere klimafornægtere, men når kritikken bliver rettet mod dem selv, er det pludselig uhørt, forrykt og forkert. Det er jo decideret latterligt at være vidne til. For det er da et godt spørgsmål, hvorfor vi ikke forurener mindre, når klimabevægelsen har 40+ år på bagen.

Morten Balling

@Mikkel Zess

Problemet med "Planet of the Humans" er primært at den rører ved noget ømt, og selvom der sikkert er unøjagtigheder i filmen, så er den overordnet i overensstemmelse med virkeligheden. Filmen beskriver den illusion de fleste mennesker lever i. Vi ved allesammen godt at vi bruger for mange ressourcer, og at befolkningstallet er eksploderet de sidste 200 år.

Hvad filmen ikke rigtigt tør nævne er at vi bruger ca. en tredjedel af den energi vi bruger globalt på at brødføde 7,8 milliarder mennesker. Fimen nævner at biobrændsel ikke er nogen god global løsning, men den tør ikke rigtigt tænke tanken til ende: Hvad sker der når olie, kul og gas begynder at være mindre tilgængeligt i de kommende årtier, samtidig med at vi ikke har et reelt alternativ. Hvor skal vi så få energi til fødevareproduktionen fra?

Et andet problem filmen strejfer, er de grundstoffer alle regner med at vi har uendelige mængder af, og som er nødvendige hvis vi skal bygge elbiler, vindmøller og solceller nok. Disse grundstoffer er ikke uudtømmelige kilder. F.eks. har vi litium nok til at skifte hele Verdens personbiler ud med elbiler, men så har vi brugt al det litium der er. En elbil holder maks. 10 år, og batterierne som er det som dør først, kan ikke genbruges effektivt. Selv hvis vi yderst optimistisk antager at vi kan genbruge f.eks. halvdelen, så skal vi ikke mere end et på cykluser igennem for at litium stadig er væk, og allerede efter 10 år vil halvdelen være tabt. Og litium er ikke det alvorlige grundstof. Det er fosfor.

Den største illusion blandt alle dem vi lever i, er at videnskaben og teknologien kommer med en løsning. Det kan ikke lade sig gøre, og det gør ondt på alle os økoflippere og trækrammere at indse, men selv hvis vi nægter at se tingene i øjnene, så ændrer det ikke på virkeligheden, og det som kommer til at ske.

Et andet urealistisk bud på, hvad vi kunne gøre, er at alle ser på kagen (ressourcerne) vi skal dele, og at vi derpå deler den i 7,8 milliarder lige store stykker, som man ville gøre med den lidt for lille kage ved et kaffebord. I så fald vil vi hver i sær få tildelt samme mængde ressourcer som en gennemsnits inder. Dette ville hr og fru Vildmedbagning opfatte som så stort et afsavn at idéen, hvor god den end måtte være, er dødfødt.

Der er ikke nogen løsning andet end at vente på at moder natur kommer med jernnæven om 20-40 år, og det vil ingen indse og dermed acceptere. Det er også, som filmen nævner, noget af en langhåret kamel at sluge når man indser det.

H. Ørnstrup, Søs Jensen, Jens Kofoed, Mette Bulloch, Niki Dan Berthelsen, Emil Jensen, Erik Winberg, Pia Nielsen, Mikkel Zess, Anina Weber og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Jeg afleverede sidste år mit speciale på Ålborg Universitet, hvor jeg tog en master i Bæredygtig Bioteknologi. Specialet beskæftigede sig med den globale fødevaresikkerhed i resten af dette århundrede, og nåede mange af de samme konklusioner som filmen. Hvis nogen har lyst, så ligger specialet tilgængeligt her, men det er som nævnt ikke godnat læsning. Så er i advaret:

https://projekter.aau.dk/projekter/files/316005575/Thesis_Morten_Balling...

Mette Bulloch, Emil Jensen, ulrik mortensen, Pia Nielsen, Mikkel Zess, Anina Weber og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Som andre af jer debattører er jeg fuldt ud enig i, at det ikke er forbruget af energi der er problemet, der er selve forbruget af alt muligt andet.

Mindsker vi forbruget af diverse ting, mindsker vi automatisk forbruget af energien. Derfor er det forkert at fokusere på vores forbrug af energi.

Lad mig komme med et par eksempler.

Vi bruger i dag elektriske vækkeure, men kunne fint bruge et optrækkeligt vækkeur, som mine forældre brugte.

Vi bruger mængder af energi til varme, som vi ganske enkelt kunne mindste ved at tage mere tøj på - eksempelvis en strikketrøje af uld.

Eller endnu bedre, tag cyklen i stedet for bilen.

Jeg er også kommet til at tænke på, at vi mennesker vi levet så enormt unaturligt, så det eneste naturlige vi mennesker oplever, det er når vi går på toilettet eller ligger i sengen og hygger os med hinanden.

Det får mig også til at tænke på, om vi mennesker ikke er kommet ind på en blind vej, i den menneskelige evolution.

Jes Enevoldsen

Det er da rigtigt, at filmen af og til kommer med gammel viden. Vi ved godt, at elbiler ikke kommer til at køre på grøn el med det første, men episoden viser samtidig, at de folk, der har lavet den er totalt lige glade med om den er grøn ellers sort - bare den giver penge. Det er ret godt scoret, at få en af de ansvarlige for bilprojektet til at stå og rose kul! Det ville også have været rart, at se nogle tal for træfældning kontra nyplantning i USA. Vi kender situationen i Brasilien, men jeg kender i hvert fald ikke tallene fra US. I sin berømte bog er Noami Klein også ude efter nogle organisationer, som gerne vil lade som om, de er mere grønne end de faktisk er. Branson ser ud til at være et yndlingsoffer. Det er måske et ret amerikansk problem? Endelig er biomasse-diskussionen jo heller ikke ny.
Men det overskygges af nogle meget stærke, rigtige udsagn, som kan undskylde nogle af de svage punkter:
- Den peger på, at fortsat vækst ikke er muligt, hvis vi vil redde planeten.
- Og meget vigtigt så viser den, hvordan kapitalismen (som altid) er i stand til "indkapsle" og udnytte en kritik af det nuværende system til at skabe fortsat vækst og sikre sig egen (foreløbige) overlevelse.
- Efter at have set filmen er jeg ikke i tvivl om, at de to herrer går ind for mere sol og vind, men vi skal passe rigtig meget på, hvordan vi gør det. Det er en stærk pointe.
- Filmen er en rigtig god kommentar til den danske situation. Med den store indflydelse som fru Frederiksen tildeler de 13 arbejdsgrupper fra erhvervslivet, SDs egen frygt for at røre ved forbrug/velfærd osv. og højrefløjens tilsyneladende opbakning om målet på de 70% bør alle alarmklokker ringe. Det ser ud til, at det trækker op til en "Green Deal" for nogle (med politisk støtte) mere end skabelsen af et holdbart samfund.
- Så konklusionen må blive, at vi skal havre smidt det kapitaliske system på lodsepladsen, hvis vi skal have en chance for at redde planeten. Så langt tør filmen ikke konkludere, og vælger i stedet den meget amerikanske afslutning med den stakkels orangutang, men det skal ikke ødelægge de mange stærke pointer i filmen.

Niki Dan Berthelsen, Erik Winberg, Per Christiansen, Pia Nielsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jes Enevoldsen
En anden illusion vi lever i, er at vi har synderlig indflydelse på udviklingen. Du skriver at "vi skal havre smidt det kapitaliske system på lodsepladsen". Det kan jeg sådan set godt se fornuftige argumenter for, og jeg kan sågar pege på cirkulær økonomi som et alternativ, men selv den løser ikke problemet med for mange mennesker som bruger for mange ressourcer.

Hvis man tror på videnskaben og filosofien, og det fornemmer jeg klart at du gør, så kan man kigge på, hvad økonomi egentlig er for en dims. Økonomi kan være ekstremt kompleks, men basalt set drejer økonomi sig om fordeling af ressourcer imellem populationen. Økonomiens grundsten er handel, og handel har eksisteret før kapitalismen, sågar før mennesket. Handel er udveksling af ressourcer, og det ser man talrige eksempler på i biologien, f.eks. symbiose. Moderne økonomi blev ikke opfundet af Adam Smith. Han indså hvordan virkeligheden fungerer, og han tænkte ikke på bæredygtighed. Smith skrev sin bog før Malthus.

Virkeligheden er, humanist eller ej, også at betragte som et fysisk system, så hvis naturen og evolutionen har ledt til handel i naturen før mennesket, så er det relativt prætentiøst at forestille sig at økonomien reelt set er noget vi har indflydelse på, når først man indser, f.eks. ved at se filmen her, at vi har meget lidt indflydelse på udviklingen i naturen.

Det lyder måske underligt, men jeg tror meget ligger i symantikken. Vi tror at naturen er sådan noget grønt noget uden for byen, men hvis man ser på den engelske definition af ordet nature, så er naturen det vi kalder den virkelighed vi lever i. I så fald er by og kultur også natur, og hvis alle indså det kan det hypotetisk være at vi kunne ændre noget (en anelse).

Det ville være første gang i menneskets historie at vi blev så altruistiske. Indtil i dag har økonomi altid drejet sig om at den "mere kloge" overbeviser den "mindre kloge" om at nogen har ret til en større del af kagen. Det finder jeg personligt meget svært at forholde mig mere kritisk til, end jeg forholder mig kritisk til termodynamikkens anden lov. Sådan er det bare. Jeg glæder ser frem til at menneskeheden samlet, hånd i hånd, viser mig at jeg tager fejl. Den dag giver jeg kage :)

"hvis naturen og evolutionen har ledt til handel i naturen før mennesket, så er det relativt prætentiøst at forestille sig at økonomien reelt set er noget vi har indflydelse på"

Er det din egen ideologi eller har du den et sted fra?

Morten Balling

@Pia Nielsen

Jeg ved at det jeg skriver bliver opfattet som et forsvar af kapitalismen. Det er det ikke.

Lad mig bruge en anden vinkel: Hvor meget tror du Trump føler han har noget at kulle have sagt ift. naturen under pandemien? Jeg kunne også pege på at renten længe har været meget lav. Det er ikke med ret mange økonomers gode vilje, men det er et forsøg på at få gang i væksten igen efter 2008.

Hvis finansverdenen kollapser under presset det næste års tid, og den er ikke kun presset af virus, men også af at energi og vækst går hånd i hånd mm. tror du så at den nye økonomi som ville opstå af støvet ville være retfærdig og altruistisk? Og i så fald, hvorfor tror du så det?

Niki Dan Berthelsen, Bent Nørgaard og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Peter Fenger Lund

Artiklen nævner at Bornholm er meget grøn. Det er korrekt. Men årsagen mangler. Årsagen er at Bornholm får det meste af sin strøm fra Sverige. Sverige er et af de grønneste lande i verden og bruger overordnet to energikilder: Hydro, og kerneenergi.

Morten Balling

Hydroenergi er en god idé de steder hvor det kan lade sig gøre, men det kan det ikke i store dele af Verdenen, og det kan have seriøse konsekvenser for naturen at bygge en dæmning.

Mht. kerneenergi: Det kommer formentlig til at blive nødvendigt, men vi har ikke værkerne endnu, og vi har ikke uanede mængder uran, så det er endnu en midlertidig løsning. Frem for alt: I de sidste halvtreds år har kerneenergi stået for under 5% af det globale energibehov. I samme periode har vi haft 4 nedsmeltede kerner. Statistikken er lidt grov, men hvis du ganger 4 med 20 gange så mange værker, så ligner det at med 100% kerneenergi havde vi haft ~80 nedsmeltede kerner, svarende til over en om året. Chernobyl var ikke det smarteste reaktordesign, men det var Fukushima. Ovenikøbet to forskellige design. Kerneenergi er ikke sikkert nok og det er langt fra bæredygtigt. Desværre.

Anina Weber, Erik Winberg og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke påstået at den nye økonomi bliver retfærdig, men det er måske ikke udelukket at den kan blive mere retfærdig end nu hvor den blot øger uligheden endnu mere. Måske på et lavere niveau eller anderledes niveau, men det afhænger af om vi kan styre økonomien hen de rigtige steder og det kan vi gøre ved at få kontrol med pengeskabelsen. Den er ikke underlagt nogen naturlov.

Du sætter lighedstegn mellem naturen og markedet. Sådan opfatter jeg det. Måske har jeg misforstået dig?

Og så er der desværre gennem de sidste 40 år udbredt en opfattelse af at mennesket som et egoistiske rationelt væsen, Men i virkelighen er det vist kun økonomer der skorer højt på det parameter.

Anina Weber, Emil Jensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Pia Nielsen

Jeg tror ikke vi er så uenige når det kommer til økonomi. Min personlige holdning er dybest set irrelevant når det kommer til planetens fremtid og videnskab, men jeg mener at Georgescu-Roegen var langt forud for sin tid, og udover problemet med de irrationelle aktører i markedet, så har økonomi et helt grundlæggende problem, værende at man ikke kan blive enige om en definition af værdi.

Personligt køber jeg ikke marginalteori, selvom det er en overbevisende illusion Jeg tror nærmere på at værdi kan defineres mere grundlæggende, som værende atomer og energi til at forarbejde dem. Læg dertil en eller anden nytteværdi, herunder herlighedsværdien nogen føler ved at kunne smide Porsche nøglen på bardisken i håb om at få spredt deres gener, eller i hvert fald lege at de gør det.

Jeg er fortaler for at alting har en indbygget værdi, også selvom økonomerne ikke kan finde den. Jeg tror at det var Platon eller Sokrates som bemærkede at hvis nogen ville diskutere moral, så var et godt udgangspunkt at man var enige om, hvad moral var for noget. Hvis man ikke kan blive enige om hvad værdi er, så bliver økonomi hurtigt bøvlet.

Frem for alt tror jeg på at hvis det overhovedet skal give mening at snakke om værdi, så er intet mere værd end et liv. To liv kan måske være mere værd end et liv, men Michael Moore kunne lave den næste film så den handlede om etik. Den film ville også få nogen til at få kaffen og småkagen galt i halsen.

https://en.wikipedia.org/wiki/Nicholas_Georgescu-Roegen

Pia Nielsen

Jeg synes nu ikke din personlige holdning er ligegyldig men det er nok fordi jeg tillægger den værdi :-) Det er en interessant vinkel du bidrager med og du skal have tak for dit svar og linket.

Anina Weber, Mikkel Zess og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Hej Morten
Lige til sidst så tænkte jeg at det falder i tråd med Ehrenfeld’s bog, ‘The Arrogance of Humanism’,
https://www.goodreads.com/book/show/1280748.The_Arrogance_of_Humanism

Jeg må tilstå at jeg ikke har læst denne bog nedenstående er tyvstjålet fra dette notat
http://tintern-philosophy.org/Notes/Arrogance_of_humanism.pdf

"Humanism is an attitude of thought which gives primary importance to human beings. It has become a ‘religion of humanism’, putting supreme faith in human reason and in man’s infinite possibilities."

"Key ‘misguided’ humanist assumption:
1. All problems are soluble.
2. All problems are soluble by people.
3. Many problems are soluble by technology.
4. All finite resources have substitutes.
5. Whatever happens: Human civilisation will survive.

Modern ascendency of reason over emotion.
‘As the clean white paper is to the author, so the future is to us: we can write anything we
wish.’
Ehrenfeld: ‘We have an addiction to happy endings…’
Inventing and making new things and, somehow, confidently predicting the outcome.
Do we have a full understanding of the impacts of modern technologies: the car, the plane,
the nuclear power station? What would happen if we were to factor in the full externalities
of these industrial products?
Says Ehrenfeld: Our sense of omnipotence is a sham; our knowledge and control of the future
is weak and limited, our discoveries and inventions often work in ways we do not expect.
‘Western civilisation is the negation of biological reality.’

David Ehrenfeld Solutions:
Saving the best in humanism: its innate ethical dimension
Creating intentional communities, units of survival
Crafting decent lives outside the system
Invest in intermediate technology / bio-mimicry
Return of pleasure and humour, enjoyment of the little things
Practise gentle restraint in our dealings with nature
Build on our capacity to love!
Celebrate simplicity!
Free the human spirit from the fetters of self-adulation!
Reverse negative patterns through the moral judgment
Foster emotional intelligence to make changes that will positively impact the future.
Apply ethics and sense of responsibility – both philosophical and scientific. "

Jeg fandt så denne artikel af Nicholas Georgescu-Roegen på nettet

Energy and Economic Myths
Author(s): Nicholas Georgescu-Roegen
https://www.uvm.edu/~jfarley/EEseminar/readings/energy%20myths.pdf

Mikkel Zess, Ejvind Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Pia
"Says Ehrenfeld: Our sense of omnipotence is a sham; our knowledge and control of the future"

Og jeg har ikke engang brugt ord som determinisme eller fri vilje...

Hvis man vil være helt nøgtern omkring det, så er du og jeg dybest set en del af en bande småaggresive, indbildske, semi intelligente og grådige aber som tosser rundt på en stor stenkugle i det ydre rum. Det er vi ikke så glade for, men det kunne have været meget værre, hvis man bruger sin fantasi lidt.

David Adam, Anina Weber, Mikkel Zess, Ejvind Larsen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Kofoed
Niels-Simon Larsen

Filmen peger på nogle væsentlige problemer, så vi klimafolk skulle være de sidste til at afvise kritik. Som det berøres længere oppe i tråden er det grundlæggende problem, at al energifrembringelse ødelægger naturen, og at vi derfor ikke skal frembringe så meget energi. Det medfører selvfølgelig en tilværelse af en hel anden slags, end vi kender.
Fra nu af burde vi kun tale om, hvordan vi kommer ned i forbrug og skaber et liv i nøjsomhed. Går vi ikke den vej, så hedder det kollaps. Det er der ikke nogen, der tør skrive i aviserne, for så er der ikke nogen, der vi give 40 kr for en avis om overhovedet noget. Der er mig bekendt ingen i offentligheden, der tør sige sandheden. Der er nogle mennesker rundt omkring, der prøver at trænge igennem med sandheden, men hvem vil betale for at høre det?
Summa summarum, vi bliver nødt til at ødelægge naturen og børnenes fremtid.

Thomas Madsen, Lars Myrthu-Nielsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar