"Skønt der i øjeblikket er mere end 200 kliniske forsøg i gang på verdensplan med hundreder af patienter involveret, så kan vi stadig ikke pege på et eneste resultat, som kan kaldes en succeshistorie."
Sådan skriver genetikerne Inder M. Verma og Nikunj Somia fra Salk Institute for Biological Studies, Californien, i tidsskriftet Nature (18. sept. 1997).
Deres konklusion drages i en artikel om erfaringerne med genterapi som medicinsk behandlingsmetode og offentliggøres kort efter Informations omtale for nylig af det første hjemlige behandlingsforsøg med genterapi på en dansk patient. Behandlingen blev foretaget i sommer på Århus Kommunehospital og omfattede en mandlig patient med en kræftsvulst i hjernen. Patienten har fået tilført et gensplejset virus, som inficerer kræftcellerne og efterfølgende gør disse modtagelige for medicinsk behandling.
Professor Jens Astrup, der står for det danske forsøg, sagde til Information, at genterapien næppe kan helbrede patienter som den pågældende, men måske forhale sygdomsforløb.
Inder Verma og Nikunj Somia gør i Nature opmærksom på, at der har vist sig adskillige uforudsete forhindringer, siden man i 1990 i USA gennemførte det første forsøg med genterapi.
"Hvad vi behøver nu er en fornyet prioritering af den grundlæggende videnskab bag genterapi," skriver de to forskere og gentager dermed det budskab, som også for to år siden blev fremført af fagfolk, da skuffelsen over de manglende resultater første gang meldte sig.
Dengang var konklusionen, at forventningerne var blevet skruet alt for højt op, og at genterapien var blevet "oversolgt" til offentligheden af entusiastiske forskere.
Den allerførste patient behandlet med genterapi - i 1990 - var en amerikansk pige med en sjælden, arvelig defekt i immunsystemet, som skyldes manglende produktion af enzymet adenosin deaminase, ADA. Patienten fik tilført det manglende ADA-gen og blev derved i stand til at producere 25 procent af den normale ADA-mængde. Pigen er dog stadig på en ADA-medicin, og så længe det er tilfældet, kan man ikke fastslå, om der kan tales om helbredelse som resultat af genterapien. Medicineringen kan af etiske grunde ikke standses, fordi det vil bringe pigens liv i fare, hvis genterapien måtte vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.
De problemer, som stadig plager genterapeuterne, er bl.a. vanskeligheder med at få de ønskede gener til at placere sig i den type celler i organismen, som har behov for dem.
"Indtil nu har problemet været den manglende evne til at levere generne effektivt og at få dem til vedvarende at udtrykke sig" i de relevante celler eller væv, pointerer Verma og Somia.
Generne tilføres som regel indsplejset i et virus, der benyttes som transportør ind i den menneskelige organisme, og i nogle tilfælde reagerer patientens immunsystem mod det fremmede virus og hindrer dermed genterapien i at fungere. Et andet problem er, at patientens sygdom typisk er knyttet til specialiserede celletyper, som hele tiden fornyes af organismen. Det betyder, at de raske gener enten skal tilføres til nye cellegenerationer som en kontinuert, livslang behandling, eller at man skal finde ud af at tilføre generne til de såkaldte stamceller, dvs. spæde celler som endnu ikke har specialiseret sig til deres særlige funktion i organismen.
Hvor langt er vi så kommet, spørger Inder Verma og Nikunj Somia: "Udsigterne er stadig løfterige, og problemerne er identificeret," konkluderer de.
"Det er vores opfattelse, at genterapi i en ikke så fjern fremtid vil blive en rutinebehandling på samme måde, som hjertetransplantationer er det i dag."
Spytprøve pr. brev
Mens man venter på det og på den første helbredte patient, kan man bruge den indsamlede viden om generne til - som en begyndelse - at teste for et stadigt stigende antal arvelige sygdomme.
I Storbritannien er der nu to firmaer, som udfører gentest for den arvelige sygdom cystisk fibrose som postordre-tilbud. For henholdsvis 65 pund og 98 pund tilbyder firmaerne University Diagnostics og Leeds Antenatal Screening Service at undersøge en indsendt spytprøve for indhold af det defekte arveanlæg, der giver risiko for den livstruende lungesygdom. Hvis både manden og kvinden bærer genet, kan deres barn risikere sygdommen, og de kan derfor på basis af gentesten f.eks. vælge, om de vil have eller abortere et ufødt barn.
Dette ny tilbud ventes efterfulgt af flere, der handler om at identificere gener for f.eks. Alzheimers syge, sukkersyge, brystkræft, astma m.m. Den britiske regerings rådgivende komite vedrørende genetiske test har ifølge The Independent netop anbefalet, at der ikke laves ny lovgivning om gentest pr. postordre. I stedet lægger rådet op til et sæt frivillige retningslinier, der bl.a. fraråder tilbud om gentest til personer under 16 år, samt tilbyder rådgivning til personer, der ved en test får at vide, at de bærer genet for en arvelig sygdom.
Det etiske dilemma ved de nye gentest - pr. postordre eller personlig kontakt til lægen - kan være, at de giver en viden om en sygdomsrisiko uden samtidig at give et tilbud om behandling. Simpelthen fordi en behandlingsmulighed - f.eks. via genterapi - endnu ikke foreligger.
Astma-gener
Astma er en sygdom, som nogle gør sig forestillinger om at tilbyde gentest for.
Sygdommen er i dag dobbelt så udbredt som for 20-30 år siden og rammer nu hvert tiende barn. "En af de hurtigst voksende folkesygdomme i den vestlige verden," siger børnelæge Hans Bisgaard, Rigshospitalet.
Eftersom astma optræder særlig hyppigt i visse familier, antages anlægget for astma at være arveligt, dvs. bundet til bestemte gener.
"Nedarvede gener disponerer for udvikling af astma, men folk med samme gener kan godt udvikle forskellige grader af astma afhængig af miljøet omkring dem," understreger Hans Bisgaard: "Faktisk er det ikke sikkert, at personer, der arver gener, som disponerer dem for astma, rent faktisk får symptomer, hvis ikke de udsættes for bestemte astma-fremkaldende faktorer."
Selv om altså også miljøet spiller en central rolle, vil Rigshospitalet nu sammen med bl.a. det store amerikanske medicinalfirma Millennium Pharmaceuticals Inc. indlede jagten på astma-generne. Målet er, som Bisgaard udtrykker det, "at konstruere nye og mere effektive behandlinger af sygdommens årsag i stedet for blot at behandle symptomerne."
Om det på sigt kan betyde postordretest og efterfølgende tilbud om genterapi mod astma, vil fremtiden vise.
