Leder

Til ansvar, til ansvar

Udland
24. juli 2007

Det er rigtigt, hvad beskæftigelsesministeren siger: Vi kunne godt tage mere ansvar.

Små problemer bliver i den store offentlighed gjort til de andres ansvar.

Det er rejsebranchens skyld, hvis det går galt, når berusede unge vælter rundt på charterferiesteder, som om verden var en gummicelle. Det bliver gjort til en offentlig skandale, at rejseselskabernes guider på ungdomsferier ikke drager omsorg for de rejsende, som om de var offentligt ansatte socialpædagoger og turisterne en skoleklasse på udflugt. Da en rejseleder svarede, at rejsebranchen ikke var en skolemester med moralsk ansvar for turisterne, blev udsagnet banket op som spiseseddel for en af de store morgenaviser, som om det var en forbryders tilståelse. Nu har to rejseselskaber lovet, at de vil lave 'følge-hjem-ordninger', hvor rejseledere har ansvaret for, at berusede turister finder hjem til hotellet om natten. Det opleves ikke som socialt rædselsvækkende, at mennesker, som er tilstrækkeligt myndige til at tage på ferie i udlandet, ikke skønnes myndige nok til at finde hotellet fra baren. Det opleves som tryghed,

Hvis danskerne spiser for lidt frugt, bliver det gjort til 'momsens skyld'. Som om langt de fleste danskere efter 10 års velstandseksplosion ikke havde råd til æbler, pærer og måske endda agurker. Selv den borgerlige erhvervsminister Bendtsen anbefaler reduceret moms på frugt og grønt.

Hvis børn mobbes i skolerne, er det skolens ansvar, og hvis de mindre børn bliver overvægtige, skal institutionerne implementere 'nul-sukker' og 'nul-fedt'-programmer, som langt de færreste forældre ville påtage sig at overholde derhjemme.

Ingen sag er så lille, at en dansk forbruger ikke vil stille sig krænket frem på DR1's forbrugerprogram Kontant og erklære:

"Jeg føler, jeg er blevet snydt."

Hvis danske fødevarer er for dårlige, bliver det til familieministerens problem. De borgere, der på restaurant vælger en buffet til 49 kr. og i Fakta en frossen kylling til 20 kr., raser over, at politikerne ikke kan garantere kvaliteten af fødevarerne.

Det er ikke kun middelklassen, som er permanent krænket: De borgerlige klager stadig over skattetrykket, som om det var en totalitær magt. Det er skatternes skyld, at sort arbejde stadig trives, og det er skatterne skyld, at vi ikke arbejder mere, og det er skatternes skyld, hvis vi mangler arbejdskraft. Det er således rigtigt, hvad beskæftigelsesministeren siger til Berlingske Tidende søndag:

"Det er noget, der gælder for alle befolkningsgrupper uanset partifarve. Selv i hvad jeg betragter som borgerligt-liberale kredse, er der sket i skred i opfattelsen af personligt ansvar."

Det er en klassisk borgerlig indvending mod velfærdsstaten: Den gør borgerne passive og sløve, og det hele bliver til samfundets skyld. Det var samme tendens, som Anders Fogh Rasmussen i sin minimalstatsbog bestemte som "denne ynkelige slavenatur", der "gennemsyrer hele det danske samfund". Socialdemokraterne har siden 1950'erne advaret mod, at velfærdsdemokrati forfaldt til 'velstandsmagelighed'. Inden hun blev formand for det store parti, klagede Helle Thorning-Schmidt over tendenser til 'rettighedsegoisme'. Hvor de borgerlige traditionelt ser staten som den store undertrykker, har Socialdemokraterne bekymret sig om bevidstløs velstand som passiviserende faktor. Socialdemokraterne har historisk set forsøgt at mobilisere borgerne til demokratisk deltagelse gennem en aktiv skolepolitik, uddannelsespolitik og kulturpolitik, der skulle stimulere borgerne til drage ansvar for forvaltningen af det fælles. Det er vanskeligt at evaluere den strategi i dag, men det er let at konstatere, at de borgerlige ikke har nogen kulturpolitik eller uddannelsespolitik, som forsøger at uddanne borgere til myndige demokratiske medspillere.

For demokrati betyder for regeringen Fogh: kontrol med myndighederne. Borgerne skal evaluere de offentlige institutioner. Bertel Haarder opfordrer de studerende til at klage over underviserne på universitet, og familieministeren opfordrer til, at rygter om dårlig behandling hos læger lægges ud på nettet. Vælgerne skal brokke sig. Når kontanthjælpsloftet ikke virker, er det socialrådgivernes skyld, og er det faglige niveau for lavt i folkeskolen, skyldes det de dovne lærere. Når borgerne endelig tager ansvar og protesterer, kaldes de socialistiske ballademagere, og de akademikere, som kritiserer forvaltningen af universiteterne, får af forskningsministeren besked på at tie stille. De skal ikke tage politisk ansvar. Det er derfor både rigtigt og forkert, hvad beskæftigelsesministeren siger: Borgerne kunne tage mere ansvar, men regeringen Fogh har systematisk reduceret den legitime politiske deltagelse til offergørelse, krænkelseshistorier, brok og evindelige klagesager.

Endelig tegner sociologerne, psykologer og socialarbejdere et helt andet billede, som hører med: Offentligt er det altid 'de andres skyld', men privat bliver alle problemer gjort til 'min egen skyld'. De stærke klager offentligt, de svage bebrejder sig selv privat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her