Leder

Klarhed, tak

Udland
19. juli 2007

DET, DER IKKE BLIVER TALT OM, er som oftest det mest interessante. Endnu mere spændende er dét, nogle slet ikke vil at tale om - især når det så bliver omtalt alligevel. Og når en politiker så kommer til at nævne det unævnelige, så er jublen og vi-vidste-det-nok-stemningen hos dennes politiske modstandere høj som sprudlende champagne. Lige netop det sker i disse dage, og skuepladsen er EU-landene.

Stridsemnet er selvfølgelig det, der indtil for nogle uger siden hed forfatningen. Op til EU-topmødet skiftede det navn og udseende. Nu hedder det en reformtraktat - indholdet er endnu ukendt i sin helhed. Kun rammerne er kendte. Og dog - mon ikke teksten findes? Embedsfolk med indsigt i arbejdsgangen siger, at det ville være ganske underligt, ja, arbejdsmæssigt ulogisk, hvis ikke der fandtes en tekst. Men den er altså ikke sivet ud. Endnu.

DER ER 'KOSMETISKE ÆNDRINGER', men ellers ligner teksten ganske forfatningen, sagde Valérie Giscard d'Estaing denne uge til EU-Parlamentet. Den tidligere franske præsident burde vide det - det er trods alt ham, der har skrevet forfatningen. Og man må gå ud fra, at han har forbindelserne i orden, så han ved, hvad han taler om. "Det, som i forvejen var svært at forstå, vil nu blive aldeles ubegribeligt," sagde Giscard, "men det væsentlige er bevaret." Rygter om Girard vil vide, at han under forarbejdet til forfatningteksten gik rundt med en kopi af den - væsentligt kortere - amerikanske forfatning i jakkelommen. Den blev af og til hevet op og viftet med som eksempel på den tilstræbte enkelhed.

"Hvorfor ikke bare en enkel tekst," spørger Giscard nu med henvisning til, at den oprindelige forfatningstekst er splittet op og lagt ud i annekser til reformtraktaten. "Den eneste årsag er, at det ville ligne forfatnings-traktaten for meget," sagde han. Og den forkastede hollændere og franskmænd jo netop ved folkeafstemninger i 2005. Men "kosmetiske ændringer gør det ikke lettere at sluge teksten," siger Giscard også.

Hans næstformand i forfatningsarbejdet taler også ud. Giuliano Amato, der nu er italiensk indenrigsminister, sagde under et møde i London, at ideen med ændringerne er at undgå folkeafstemninger.

"Enhver premierminister kan gå til parlamentet og sige: 'Se, det er aldeles ulæseligt, det er et typisk Bruxelles-traktat, intet nyt, ikke noget behov for en folkeafstemning. Hvis det skulle lykkes at forstå ved første forsøg, så kunne der jo være behov for en folkeafstemning, for det ville betyde, at der er noget nyt," sagde Amato.

Folkeafstemninger er netop problemet. Forleden viste en meningsmåling, at et stort flertal af danskerne gerne vil stemme om EU's fremtid. Fra andre europæiske lande kommer samme melding. Det er øjensynligt noget, folket godt kan lide: At deltage i de politiske beslutninger. Både den nye franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den nye britiske premierminister, Gordon Brown, har dog lovet, at der ikke skulle være folkeafstemninger, mens Anders Fogh ikke vil melde ud endnu.

Anders Fogh Rasmussen er altså aldeles ikke alene. Hvad der, ifølge Amato, er sket på europæisk niveau, nemlig et forsøg at undgå folkeafstemninger, har danskerne forhandlet sig frem til helt alene - og på ganske dygtig vis, roser diplomater fra andre lande. Danske jurister havde fundet og forhandlet ni punkter, der kunne have udløst en dansk folkeafstemning. "Selvfølgelig er der tale om overdragelse af suverænitet. Men ville det være klogt af mig at henlede de offentlige opinioners opmærksomhed på det?" spurgte den luxembourgiske premierminister, Jean Claude Juncker, ifølge Ritzau forleden. De tider, hvor statsministeren havde overskud til bare at love en folkeafstemning - suverænitetsafgivelse eller ej - er ganske klart forbi.

STRIBEVIS AF politikere fik efter kompromiset om reformtraktaten travlt med at sige, at det nye navn ikke blot var et alias for forfatningen. Problemet er, at de nu bliver modsagt så højlydt af Giscard og andre. Og et andet problem er, at der er er smuttere.

Den britiske premierminister, Gordon Brown, påstod, at reformtraktaten ikke var forfatningen i ny forklædning. Men den nye premierminister står med borgernes og tabloid-avisernes krav om folkeafstemning overfor 'Gordons knude', skriver en tysk kommentator. Og forleden kom Gordon for skade til at sige, at han havde talt med den irske premierminister om "den europæiske forfatning, og hvordan den kan bringes frem i de kommende måneder". Pinligt, dømte britiske medier.

UD KOMMER DET, der er øjensynligt for mange interesser i den originale forfatning. "På et menneskeligt niveau synes jeg, det er chokerende," sagde forfatningsskribenten Giscard om, at eksempelvis rettigheder til EU-borgere blev gemt væk i et anneks.

Lad os - denne gang - slutte op om en fransk eks-præsident og pege på det menneskelige niveau. Det kan være, det er for meget at bede om ærlighed. Men lad os få noget klarhed. Det ville være redeligt. Sådan rent menneskeligt set.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her