Leder

Til skræk og advarsel

17. august 2007

Endelig er retfærdigheden sket fyldest. Eller er den nu virkelig? Torsdag kendte et enstemmigt nævneting ved en forbundsdomstol i Miami den amerikanske statsborger og muslimske konvertit José Padilla, skyldig i 'materiel støtte' til al-Qaeda. Anklagen gik på, at Padilla rejste til Afghanistan i 1998 og indmeldte sig i en træningslejr for at deltage i et morderisk komplot mod USA. Straframmen er mellem 15 år og livsvarigt fængsel.

Affæren om José Padilla indeholder mange lærerige elementer om, hvordan retsstater bedst eller dårligst håndterer terrormistænkte. Han blev arresteret i 2002 og beskyldt for at have planlagt et terrorangreb mod en uspecificeret amerikansk storby. Våbnet skulle angiveligt have været en radioaktiv bombe. I de første par måneder sad Padilla fængslet i New York. Så en dag erklærede præsident George W. Bush ham en fjendtlig kombattant på linie med de tilbageholdte i Guantánamo-lejren. Padillas forfatningsmæssige retsgarantier blev ophævet, forbundsregeringen overførte ham til Pentagon, som internerede ham på en flådestation i South Carolina. Her kunne manden blive siddende, indtil krigen mod terrorismen er overstået. Formelt set var han krigsfange, skønt USA nægtede at tilstå ham Genéve-konventionernes beskyttelse.

Padilla var den første amerikanske statsborger til at blive erklæret retsløs på USA's territorium. Uden adgang til advokat, domstol og familie kunne myndighederne behandle ham vilkårligt. Fangen blev indsat i en isolationscelle og totalt afsondret fra den ydre verden. I to år havde han hverken ur eller kalender. Ifølge papirer fra retssagen i Miami blev han frarøvet søvn, tvunget til at sidde og stå i udmattende stillinger og udsat for ekstreme temperatursvingninger. Da han skulle til tandlægen, fik han bind for øjnene og øreklapper på. Al sanselig kontakt med omverdenen blev afskåret for at bløde ham op. Den slags kan få mennesker til at tabe fatningen. Men det skete ikke i dette tilfælde. De grove virkemidler glippede. Padilla skal hårdnakket have afvist mistanken om at have planlagt et terrorattentat i USA.

I perioden 2002-05 nød Padilla-sagen stor bevågenhed blandt amerikanske advokater. De anmodede Højesteret om at gribe ind og erklære regeringens fremgangsmåde forfatningsstridig. To dage før dommerne skulle stilling tage til, hvorvidt de ville acceptere sagen, vendte Bush-regeringen på en tallerken og overførte José Padilla til et forbundsfængsel i Miami. Her blev han optaget i en retssag planlagt mod to muslimske venner - amerikanere af mellemøstlig oprindelse - der var sigtet for at have trænet i en al-Qaeda-lejr i Afghanistan. Det er denne retssag, som fandt sin afslutning med en dom mod alle tre i denne uge.

Regeringens ophævelse af Padillas status som fjendtlig kombattant i 2005 blev hilst velkommen af advokater og medier. Beslutningen sås nemlig som en bekræftelse af, at landets domstole selv magter at retsforfølge terrormistænkte, uagtet om de er amerikanere eller udlændinge. Torsdagens domfældelse bestyrker synspunktet, at terrormistænkte bør retsforfølges som almindelige kriminelle - ligesom mafiosi og narkoforbrydere. Det bemærkelsesværdige er da også, at forbundsanklagerne anvendte præcis samme juridiske argumenter mod Padilla & Co. som dem, der ligger til grund for retsforfølgelse af mafiosi og narkoforbrydere. I sager med hemmelige organisationer er det vanskeligt at bevise medlemmers individuelle ansvar for mord.

I stedet tilsiger loven, at bevis på medlemskab af gruppen er nok til at finde den enkelte skyldig i mord. For to år siden indføjede Kongressen 'materiel støtte til en terroristgruppe' til loven mod terrorisme fra 1996 (der blev vedtaget efter Timothy McVeighs terrorattentat i Oklahoma City).

JosÉ Padilla blev med andre ord dømt for at deltage i et uspecificeret morderisk komplot mod USA, selv om det kun er dokumenteret, at han opholdte sig i en træningslejr før 11-9-2001. Af aflyttede telefonsamtaler fremgår det imidlertid ikke, at et terrorkomplot mod USA var hans motiv. Snarere formodes det, at den amerikanske muslim rejste til Afghanistan for at træne i væbnet forsvar af muslimer under angreb i Bosnien, Kosovo, Tjetjenien og Somalia. At blive dømt til livsvarigt fængsel for det virker som en urimeligt hård straf. Ikke desto mindre er den hårde dom blevet prist i USA, fordi sagen er håndteret af domstolene fremfor Pentagon.

Naturligvis er det et fremskridt, at Bush-regeringen blev tvunget i denne sag til at lade en enkelt person blive retsforfulgt som andre statsborgere. Det kan give anledning til et spinkelt håb om, at de resterende fanger i Guantánamo får deres sag stillet for en domstol. Men det tynde bevisgrundlag virker ikke betryggende. Anklagerne gjorde alt i deres magt for at indgyde frygt for terror i nævningene, hvis patriotiske gejst blev bekræftet, da de dagen før 4. juli mødte frem i retssalen klædt i flagets tre farver. Og det virkeligt beskæmmende er, at dommen lægger et tykt røgslør over regeringens forfatningsstridige tilgang i Padilla-sagen og den mishandling, han blev udsat for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu