Leder

Sprækker i lukketheden

Udland
26. september 2007

"Jeg ved ikke, om de sætter soldaterne ind denne gang. Vi stoler ikke på styret. Men vi vil vinde denne gang. Sidst foregik det hele skjult fra verden. Denne gang har folk mobil, internet og parabol-tv. Det vil gøre forskellen."

Demonstrant i Yangon

Spændingen er til at tage og føle på i Myanmars største by, Yangon. Atter i går gik op mod 100.000 mennesker anført af tusinder af buddhistiske munke på gaden i protest mod militærdiktaturet. I skrivende stund er demonstranterne overvåget af hundredvis af udkommanderede politibetjente og soldater, mens juntaen i stærke vendinger har advaret demonstranterne mod at fortsætter.

Det hele tog sin begyndelse, da den brutale junta, som i årtier har udsultet sin befolkning og holdt oppositionsleder Aung San Suu Kyi i husarrest, den 15. august femdoblede benzinpriserne i det dybt forarmede, hvor kun den nærmeste elite boltrer sig i den luksus, som eksporten af heroin og teaktræ og det nære venskab med Kina udstyrer landet med.

Protesterne greb for alvor om sig, da myndighederne nogle dage efter brugte vold og skød hen over hovedet på en gruppe demonstrerende munke. Begivenhederne giver mindelser om protesterne i 1988, hvor militærstyret efter nogle dage slog demonstrationsbølgen for frihed og demokrati hårdt ned og dræbte flere end 3000 mennesker.

Der er god grund til at frygte en gentagelse. Derfor strømmer det også ind fra den øvrige verdens ledere med opfordringer til juntaen om at besinde sig og gå i dialog. Men den danske ambassadør i Thailand advarede i går ifølge Ritzau om, at juntaen i Myanmar er tålmodig, men ikke vil lade sig kyse af presset udefra, hvis den skulle beslutte sig for at slå demonstrationerne ned med hård hånd. Som det skete i 1988.

Man må inderligt håbe, han ikke får ret. Men selv om styret i Myanmar ikke så let lader sig anfægte af omverdenens pres, er der i forhold til 1988 denne gang én anden faktor, som gør en forskel - nemlig, som det fremgår af citatet ovenfor, den moderne teknologiske udvikling.

Allerede i 1989, da de kinesiske myndigheder slog demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads ned, viste den moderne teknologi - den gang i form af faxen og satellittransmitterede tv-billeder - at regimet trods alt ikke kunne have sit overgreb i fred. Hele verden kigge med. Samme år, da Muren faldt, og de østeuropæiske lande trådte ud i frihed efter mere end 40 år bag totalitarismens jerntæppe, så man også, at satellit-tv og spirende internetkommuniaktion gjorde det stedse vanskeligere at fastholde grebet, og i sidste ende var med til at skubbe til styrenes fald.

Siden 1989 er det som bekendt gået stærkt for den teknologiske udvikling. Verden udenfor fik de første glimt af et oprør i Myanmar et uventet sted. Det var nemlig på internetportalen YouTube, at der de seneste måneder er begyndt at cirkulere videoklip fra det lukkede land. Disse afslørede mindre protester fra munke og civile. Men også i den forløbne uge, hvor protesterne for alvor tog fart, har det ofte været YouTube, der var først med den seneste udvikling.

Og selv om Myanmars militære magthavere har flyttet hovedstaden og hovedsædet langt ud i junglen til den nybyggede by Nay Pyi Taw, sikkert for at kunne være i fred for befolkningen og nysgerrige blikke, har de gjort regning uden vært, for YouTube flyttede med. Da militærleder Than Swes datter for nylig blev gift, kunne den udsultede befolkning kort efter se, hvor ufatteligt overdådigt, det hele var foregået, på, ja, rigtig gættet, YouTube. Her kunne den samme befolkning så ved samme lejlighed også se skuespilleren Jim Carrey og præsidentfruen Laura Bush tale deres sag.

Så selv om det fattige land ikke er spækket med computere, er der store sprækker i lukketheden, og den dokumentation, som øjeblikkeligt kan komme ud af landet, kan forhåbentlig betyde, at befolkningen denne gang kan kaste diktaturet af sig.

Selv generalerne må have indset, at de ikke længere kan handle i skjul, og YouTube og de mange andre officielle og uofficielle kommunikationskanaler, som benyttes, er med til at understrege teknologiens potentielle betydning for demokratiseringer.

Det ved ethvert undertrykkende regime, og derfor er kontrol med og censur af teknologien afgørende. Det er klart i Myanmar. Det er klart i Nordkorea. Og det er klart i Kina, som i årevis med sin egen diktatoriske lukkethed har holdt hånden over styret i Myanmar og besidder den afgørende nøgle til en fredelig løsning af konflikten. Hvor lidt lyst, kineserne end måtte have til at katalysere denne opblødning, kan de blive tvunget til det. Ironisk nok er det endnu engang den internationale kommunikation, der er fødselshjælper. Og denne gang ikke bare i form af YouTube, men i form af hele verdens opmærksomhed. For kinesernes ambition om at kunne afvikle et perfekt OL til næste år i Beijing afhænger af, at dets mage er uplettet. Må denne forfængelighed hjælpe til Myanmar-styrets fald. Så er der da kommet noget fornuftigt ud af OL. Endda inden det er gået i gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her