Leder

Amerikas tilstand

29. januar 2010

'Vi giver ikke op. Jeg giver ikke op. Lad os gribe dette øjeblik til at starte forfra.'
Barack Obama, State of the Union address, 27. januar, USA's kongres

Nemt er det ikke at afholde statslederens årlige skelsættende tale - State of the Union - fra det politiske kviksand, hvor den amerikanske præsident Barack Obama pt. befinder sig. Modstanden fra Obamas formelle politiske opposition, Republikanerne, er benhård og voksende efter sidstnævntes sejr ved suppleringsvalget til det amerikanske Senat i Massachusetts sidste tirsdag. Præsidenten er en splitter, en uhørt venstreorienteret drømmer uden rygrad, som ikke forstår den almindelige, patriotiske og økonomisk udsatte middelklasse, lyder diagnosen.

Utilfredsheden fra egne rækker er også voksende - uanset om det drejer sig om skuffede sorte demokrater, som ikke synes, de kan mærke den forventede særlige indsats for udsatte etniske minoriteter; fra venstrefløjen, som synes præsidenten er en nærmest konservativt midtsøgende kompro-mismager uden principper, der viderefører store dele af George Bushs udenrigspolitik og som intet har fået ud af sin imødekommenhed på indenrigspolitikken; selv fra de moderate demokrater er der sure miner. De synes ikke, Obama har gjort nok for at tackle budgetunderskudet og havde foretrukket, at sundhedsreformen ikke var blevet pacet igennem som højeste prioritet.

Endelig lyder det igen og igen fra de etablerede medier som ABC, CNN; Washington Post, NBC og New York Times, at præsidenten mangler retningssans og politisk lederskab. Minder han ikke om Jimmy Carter, lyder det ondskabsfuldt.

Som om alt dette ikke var rigeligt, offentliggjorde to respekterede og kendte opinionsmålere, demokraten Stan Greenberg og republikaneren Glen Bolger i går - midt under præsidentens tale - en frisk meningsmåling, der viste, at vælgerne foretrækker en 'hvilken som helst republikaner' frem for en demokrat med en overvægt på fem procentpoints. Og amerikanernes bedømmelse af præsidentens arbejdsindsats ligger på 49 procent negative og 48 procent positive. Bedre end bedømmelsen af Kongressen, hvorom bare 23 procent af amerikanerne har noget pænt at sige, men alligevel et tungt udgangspunkt for en præsident, der med talen blev nødt til at signalere ny begyndelse, ny optimisme og et nyt forsøg på simpelt hen at regere et mismodigt USA, hvor arbejdsløsheden fortsat stiger i takt med vreden over, at politikerne ikke synes at gøre noget - og når de gør, så er det kun storkapitalen, der får gavn af det, lyder refrænet.

Man kan spørge om det er en fair bedømmelse? Et faktum er det, at efter et år med Obama har amerikanerne ikke fået reformeret deres sundhedssystem, de har ikke udsigt til en ellers bebudet immigrationsreform, der er ikke vedtaget en klima- og energilov i Senatet, og selv på områder, hvor præsidenten ikke har brug for oppositionens stemmer, kæmper han med sine egne for at afslutte arbejdet med nye initiativer på jobskabelse, strammere finansiel regulering og flere midler til uddannelse, innovation og forskning.

I den situation valgte pragmatikeren Obama atter at strække hånden ud til den republikanske opposition. Men opfordringen var garneret med en alvorlig præsidentiel advarsel: Hvis republikanerne insisterer på blot at blokere ny lovgivning i Senatet - hvilket nu som bekendt er muligt, fordi demokraterne i forrige uge mistede deres såkaldte superflertal i Senatet efter Ted Kennedys plads i Senatet blev vundet af republikaneren Scott Brown - så må republikanerne tage ansvar som et regeringsbærende parti, sagde Obama. Og tilføjede, at »det at sige nej måske er smart kortsigtet politik, men det er ikke lederskab.«

Spørgsmålet som står tilbage efter talen, der politisk fokuserede på jobskabelse og middelklassens økonomiske trængsler, er om den gjorde en forskel. Signalerede den en ny start ?

Og her er svaret desværre nej.

Der var mange konkrete og utvivlsomt populære initiativer i den. F.eks. foreslår præsidenten at investere de 30 milliarder dollar, Wall Street nu har betalt tilbage til forbundsregeringen af sine lån, til at hjælpe lokale banker, så disse får nye muligheder for at låne penge ud eller give længere kreditter til små- og mellemstore virksomheder, der på den måde kan undgå lukning. Obama vil også afskaffe den nuværende skat på kapitalgevinster, når det gælder små og mellemstore virksomheders investeringer. Endelig vil han også give nye skattefradrag -hvis virksomhederne investerer i nye materialer eller udvider.

Ikke dårlige ideer, men i det store billede alligevel i småtingsafdelingen og ikke tilstrækkeligt til at nedkøle den folkelige vrede, som amerikanerne føler, og som meget vel kan ende med en gentagelse af 1994, hvor Bill Clinton mistede begge kamre i Kongressen til den republikanske opposition.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Præsidenten... som ikke forstår den almindelige, patriotiske og økonomisk udsatte middelklasse.

Ingen - heller ikke de 55% af amerikanerne der ikke stemmer - kan være i tvivl om, at Obama i 2009 påtog sig den største opgave i USA's historie, at rydde op efter de neokonservative Republikaneres non-goverment. Obama overtog deres krige og deres finanskrise, samt et gigantisk underskud på statsfinanserne og på betalingsbalancen. Hertil kommer en stigende arbejdsløshed.

Obama har så evig ret når han siger til Republikanerne: »at det sige nej måske er smart kortsigtet politik, men det er ikke lederskab.«

Hvad vil Republikanerne hvis de overtager lederskabet. De vil givet spille på den patriotiske holdning i middelklassen. ’Den amerikanske patriotisme’ i dagens verden, er en holdning der indbefatter hegemonisme og neokolonialisme.

Obama’s og Verdens chance er at amerikanerne, den amerikanske middelklasse, omvendes til tanken om, at de skal klare deres konsum inden for egne grænser, i balance med omverdenen.

Det var et genialt træk af det norske storting at give Nobels fredspris til Obama .