Leder

En praktisk gris i Det Hvide Hus

Udland
26. april 2012

På papiret ligner Barack Obama en vildfugl, som skulle være let at plaffe ned for den gode skytte Mitt Romney, men det bliver næppe så enkelt, som den nu sikre vinder af Republikanernes primærvalg havde forestillet sig, da han stillede op i 2011.

Fra i går er de interne partiudfordringer ryddet af vejen og banen kridtet op for den hovedrige tidligere specialist i sanering af skrantende virksomheder og eksguvernør fra ’demokratiske’ Massachusett. Bekvemt nok bebudede Newt Gingrich onsdag, at han vil indstille sin kampagne, mens Ron Paul agter at fortsætte til partikongressen i Tampa, Florida i august.

Lederen af partiets libertære fløj er dog ikke nogen egentlig trussel mod Romney, med mindre han føler sig forsmået og stiller op som uafhængig præsidentkandidat. Den mulighed er reel, men ikke særlig sandsynlig.

Så i Romneys hovedkvarter i Boston forbereder en stab på flere hundrede medarbejdere nu den kommende valgkamp – en eksercits, som Obamas styrke i Chicago allerede har været i gang med i månedsvis. Under den lange republikanske dyst havde den siddende præsident tid til at indsamle et par hundrede millioner dollar. Hans forspring er 10 dollar mod 1 dollar, så Romney vil i den kommende tid få travlt med at afholde fundraisers, som for det meste går ud på at trykke hånd med rige donorer og love at tage vare på deres interesser.

I sidste instans vil de to kandidater formentlig råde over mere eller mindre det samme beløb, hvis man tager super-PACs med i betragtningen – altså de formelt uafhængige politiske komiteer, hvortil bidrag er ubegrænsede. Penge vil med andre ord næppe få en væsentlig indflydelse på præsidentvalgets udfald. Andre variabler vil være i spil.

Den vigtigste variabel er utvivlsomt USA’s økonomi. Hvis den forsigtige fremgang fortsætter, og erhvervslivet kan skabe 150.000-200.000 job om måneden, vil Obama slå på dette tema. Det nye valgslogan stammer fra hans tale til Kongressen om nationens tilstand i januar og hedder An economy built to last (Vi byggede en robust økonomi).

Da Romneys hovedargument for at afsætte præsidenten er hans erfaring som en turn-around artist i det private erhvervsliv (sanering af floppede virksomheder), kan det blive nytteløst at slå på den kompetence i en god økonomi. Vælgerne gør sig naturligvis andre overvejelser, men historisk set er det højst usædvanligt, at en præsident taber til en udfordrer i en periode med gode økonomiske konjunkturer. Jimmy Carters nederlag til Ronald Reagan i 1980 er den interessante undtagelse og det mareridtsscenarie, som plager Obamas rådgivere. Carter blev anset for en ubeslutsom og vankelmodig leder. I 1979-80 var hans renommé så flosset, at senator Ted Kennedy udfordrede præsidenten. Så slemt er det ikke gået for Obama; ikke desto mindre er hans svageste punkt svagt lederskab. Amerikanerne har ikke den ringeste forestilling om, hvorhen Obama agter at bringe landet. Det havde de et klarere indblik i under valgkampen i 2008, men ikke længere.

Her ligger en åbning for Romney, der besidder ledererfaring fra erhvervslivet og sin tid som guvernør. Hans fremtoning virker tilmed præsidentagtig. Men han er oppe imod andre barrierer. Meningsmålinger viser en gabende kløft mellem ham og Obama i personlig popularitet, sandfærdighed og troværdighed. To tredjedel af vælgerne kan ikke udstå Romney. Det er lidt af en forhindring at overkomme. Men som den politiske iagttager Jonathan Chait skriver i New York Magazine, kan Romney behændigt benytte vælgernes ringe vurdering af ham til at indtage synspunkter i strid med hans nyligt påtagede konservatisme eller rettere: Standpunkter på linje med den oprindelige moderate Romney.

Måske opportunisme ikke vil koste ham dyrt, hvis vælgerne vil have en praktisk gris i Det Hvide Hus. Tirsdag lovede Romney f.eks. studerende at undlade at hæve renten på studenterlån. Tidligere havde han opfordret dem til bare at gå ud og arbejde. Alle forstår skiftet: Et overvældende antal vælgere under 30 planlægger at stemme på Obama. I indvandrer-debatten forbereder Romney ligeledes at bløde sine hidtil hårdtslående standpunkter op for at tiltrække flere latino-vælgere.

Hvis økonomien derimod går i stå, har Obama ikke meget ammunition at fyre af. At beskylde Romney for at være en højreekstremist og en opportunist vil prelle af. Så er hans skæbne som en kortvarig komet på himmelhvælvet formentlig beseglet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Dengang George W. Bush promoverede sig som "compassionate conservative" gik der lang tid inden Burcharth blev klar over at compassionate og passionate betyder to forskellige ting, og i lang tid blev Bush følgelig omtalt som en "lidenskabelig konservativ." Dengang Bush blev anklaget for at have været fraværende fra militærtjeneste uden tilladelse, AWOL, viste Burcharth at han ikke havde sat sig ind i hvad AWOL betød. Mao. selve centrale begreber i den amerikanske debat havde Burcharth ikke styr på. Samme skødesløshed er også kommet til udtryk i hans omgang med USAs historie og geografi.

Nu gælder det bl.a. Mitt Romney. Romney er succesrig forretningsmand hvis "hovedargument for at afsætte præsidenten er hans erfaring som en turn-around artist i det private erhvervsliv." Han er "en praktisk gris," som "besidder ledererfaring fra erhvervslivet og sin tid som guvernør." Desuden har den "moderate" Romney, ifølge Burcharth, en "præsidentagtig" (på dansk hedder det præsidentiel) fremtoning.

Under primærvalgene blev Romney angrebet af Rick Perry for at være "vulture" kapitalist, mens Gingrich fokuserede på de job som Romneys firma havde ødelagt. I sin tale ovenpå sine sidste valgsejre måtte Romney tilkendegive at ikke alt var gået godt:

And I’d tell you that not every business made it and there were good days and bad days, but every day was a lesson. And after 25 years, I know how to lead us out of this stagnant Obama economy and into a job-creating recovery!
http://www.newyorker.com/online/blogs/johncassidy/2012/04/hail-to-mitt-r...

Og hvordan gik det så i Massachusetts, hvor Romney fik ledererfaring og kunne applicere det han havde lært. Man stiller vel for høje forventninger til Burcharth, hvis man tror han ville undersøge det.

Anyone who has watched the Republican candidates trading factoids—debating one another would be far too generous a description—has probably become familiar with Rick Perry’s and Jon Huntsman’s favorite: during Mitt Romney’s term as Governor of Massachusetts, the state had the forty-seventh best rate of job growth. That statistic looks even worse when you consider that Romney left office a year after Hurricane Katrina, which gives Louisiana a good excuse for ranking below Massachusetts. Romney’s feeble rejoinder is that the state’s unemployment rate was lower when he left office than when he entered.

So which statistic is more meaningful and what impact did Romney’s decisions as governor have on job growth?

The answer to the first is easy: Massachusetts’ economy performed poorly during his tenure and his defense is misleading. Massachusetts’ unemployment generally follows that of the nation as a whole, but it went from slightly better than the national unemployment rate (5.6 percent in the state versus 5.8 percent in the country) when he took office to slightly worse when he left (4.7 percent in Massachusetts versus 4.4 percent nationally). And his record is even arguably worse than that: Massachusetts lost population for two years in a row during Romney’s term. That means the unemployment number went down because the denominator shrank, but that’s hardly a sign of a growing economy. Total jobs in Massachusetts were the same when he left office as when he started and many key industries actually lost jobs ...

... a number of Romney’s actions did not help. Romney is accused by critics of four main failures on the job front: absenteeism and trashing his state while running for president, blocking stem cell research that could benefit the state’s strong biotechnology sector, refusing to invest in renewable energy and neglecting the state’s infrastructure.

Around the mid-point of Romney’s term, according to Massachusetts’s political experts, Romney realized he might not win re-election and began to focus on raising his national profile in preparation for a presidential run.
http://www.thenation.com/blog/164599/why-mitt-romney-had-such-bad-record...

De kunne være interessant at læse Burcharths forklaring på hvordan "præsidentagtig" fremtoning forbindes med manglende sandfærdighed og troværdighed. Der findes jo optagelser hvor Gingrich (og hvis jeg ikke tager fejl også Santorum) erklærer lige ud at Romney er en løgner, og hans skiftende, opportune standpunkter er lette at dokumentere. Desuden burde det være klart for alle der følger med i de amerikanske medier at Romney ikke er kendt for at virke præsidentielt, men kejtet og kluntet. Han har en ubehælpsom tendens til at udsige bommerter der ville få enhver modstandet til at godte sig.

Hvad Romneys moderation angår er det værd at huske at han i 2008 profilerede sig til højre for McCain. Denne gang har han erklæret at han er imod abort, selv når det drejer sig om voldtægt eller incest. Hvad immigration angår har han indtaget mere reaktionære standpunkter end både Perry og Gingrich. Han har bundet sig til et Republikansk budgetforslag som ville begunstige de rige på bekostning af de fattige. Han udtaler sig til fordel for en hårdtslående og chauvinistisk amerikansk udenrigspolitik. Alt dette kan dokumenteres, og alt dette vil blive udnyttet i den kommende valgkamp. Det er rigtigt at en forværring af USAs økonomi ville være til gavn for Romney, men sin fortid kan han løbe fra.

Til yderligere supplering af ’Den Mindst Ringes’ dækning af det USA’nske demokratis plutokratiske valgkampe, kan dette interview med Professor Robert McChesney fra ’ the Department of Communication at the University of Illinois’ anbefales:

'U.S. Electoral System Wallowing in a Sea of Money, Idiocy, and Corruption.'
Corporate media making millions from political ads then cover ad driven horse race as news.
April 25, 2012.
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Med venlig hilsen, - også til Martin B. – c’’,).

Niels-Holger Nielsen

Man må gå ud fra, at Information får hvad de betaler for, når Martin Burgharth skriver. Han skal jo også dele reviret med talrige andre.