Leder

Så længe kansleren lever

29. juni 2012

Hvor længe vil kansleren yde helhjertet modstand mod kravene om kollektivisering af eurozonens gæld?

»Så længe jeg lever,« slog Angela Merkel dramatisk fast på et gruppemøde hos regeringspartneren FDP. Indtil videre afviser Tyskland fortsat løsningsmodeller, der bygger på kollektivt hæfte for gældsramte lande.

Forud for det igangværende EU-topmøde i Bruxelles sendte Angela Merkel et klart budskab til sine mange kritikere, der af frygt for eurokrisens effekt på den globale økonomi ønsker resolut tysk handling.

Det lyder grangiveligt som en variation over de samme velkendte stabilitetspolitiske besværgelser, vi har hørt fra Berlin siden krisens udbrud. Lytter man imidlertid til undertonerne i Angela Merkels intensiverede retorik, der kun i sjældne tilfælde glider mod det patetiske, fornemmer man konturerne af en presset kansler, der i øjeblikket øjner enden på den internationale tålmodighed med den tyske krisepolitik.

Krisen kalder nemlig på handling. I den seneste tid har kriseramte Spanien og Cypern med ansøgninger om bailouts sluttet sig til rækken af lande som Grækenland, Portugal og Irland. Inden udgangen af 2014 skal Spanien refinansiere sine egne lån i en størrelsesorden på 340 mia. euro. For Italien er tallet 670 mia. euro, som formodentlig skal finansieres ved at optage nye – og dyrere – lån. I Washington ser man med skepsis på den europæiske udvikling.

Forud for mødet i Bruxelles har rådspræsident Herman van Rompuy udsendt et notat med anvisninger til kortfristede instrumenter, der skal afhjælpe det svulmende rentetryk på eurozonens mest kritisk ramte økonomier. Selv EU’s finske finanskommissær, Olli Rehn, efter et møde med EU’s finansministre understreger nødvendigheden af produktive møderesultater, der skaber »tiltag med henblik på markedsstabilisering på kort sigt«.

Berlin forholder sig imidlertid køligt afvisende over for ideen om fælleseuropæiske statsobligationer.

»Meget mere end kollektivt hæfte har vi brug for nye regler til håndhævelse, når nu budgetreglerne ikke virker,« sagde Merkel onsdag i en en regeringserklæring til Forbundsdagen.« I kanslergemakkerne lyder kalkulen, at en kollektivisering af gælden udelukkende vil anstifte yderligere uro blandt private investorer og brede krisen ud til resten af eurozonen.

Dermed forbliver Merkels blik til stor frustration for tilhængere af øjeblikkelig handling indstillet på de længerevarende strukturelle reformer, der skal eliminere institutionelle incitamenter til finansiel uansvarlighed. Op til mødet har fronterne også optegnet sig mellem Merkel og rådspræsident Herman van Rompuy, hvis notat er blevet skrottet i Berlin. Ifølge kansleren råder EU allerede over de forhåndenværende midler til at håndtere krisen, men EU har behov for yderligere centralisering i retning af en finansunion.

Der er imidlertid også andre faktorer end frygten for stigende renteniveauer, der ligger til grund for Merkels skærpede retorik. Nemlig en snigende angst for krisepolitikkens kompatibilitet med den tyske grundlov. Når det tyske forbundsråd og forbundsdag i dag vedtager finanspagten, er det resultatet af en byttehandel, der udstiller den skrøbelige opbakning til kanslerens politik. Mod regeringens løfte om at arbejde for en ny europæisk finansakt har de tyske socialdemokrater accepteret at stemme for finanspagten. Men dermed afhænder den tyske befolkning ifølge en lang række kritikere den grundlovssikrede suverænitet over de finansielle budgetter.

I et interview med Financial Times taler den socialdemokratiske oppositionsleder Sigmar Gabriel allerede nu om at strukturelle reformer i retning af en finansunion kan nødvendiggøre en folkeafstemning på tysk jord. Dermed lægger han sig i forlængelse af finansminister Wolfgang Schäuble, der i weekenden også forudså en tysk folkeafstemning.

Ironien er ikke spildt på kyniske sjæle. Hidtil har Merkel satset på at undgå Forfatningsdomstolens indblanding. I sidste ende kan Merkel, der med EU’s mellemkomst indsatte teknokraten Mario Monti som italiensk statsminister, ende med at spørge sin befolkning til råds i en folkeafstemning, der i lige så høj grad vil være en afstemning om kanslerens lederskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu