Der er meget at udsætte på dokument FCCC/CP/2015/L.9, siden lørdag aften bedre kendt som Paris-aftalen.
De 31 sider, der efter fire års forberedelse og fjorten dagens hårde forhandlinger kom ud af klimatopmødet COP21, indeholder f.eks. ingen klare frister for, hvornår endsige hvor meget verden skal have skåret sine udledninger af drivhusgasser ned for at leve op til aftalens overordnede mål: at bremse den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Læs også: En ny æra kan begynde
Aftalen rummer heller ingen forpligtelse – kun en opfordring – til landene om at skærpe deres i dag utilstrækkelige nationale klimamål, når de fremover med fem års mellemrum skal gås efter i sømmene.
Aftalen nævner ikke de fossile brændsler som problemets årsag og noget, der for størstedelens vedkommende bør forblive i undergrunden.
Den omfatter ikke indgreb mod de hastigt voksende udledninger fra international luft- og skibsfart. Den præciserer ikke, med hvor meget i-landene skal øge klimabistanden til de fattige lande efter år 2020. Og den afskærer eksplicit de mest udsatte nationer fra at gøre juridisk ansvar gældende og forlange erstatning for de klimaskader, det fossile energiforbrug i de rige lande har påført dem.
Når alt det er noteret, er det ikke desto mindre et faktum, at Paris-aftalen markerer et vendepunkt for den globale erkendelse af klimaudfordringens alvor og for den internationale vilje til at sætte verden på en anden, grønnere kurs.
Enhver, der var til stede i konferencecentret Le Bourget uden for Paris eller fulgte de afsluttende forhandlinger via tv eller sociale medier, har fornemmet, hvordan der nu for første gang er en bred global vilje til at skifte spor.
Det er ikke længere blot et anliggende for de rige lande med det historiske ansvar at gøre noget ved deres CO2-udledninger – stort set alle verdens lande havde op til COP21 udformet egne klimaplaner, og selve det forhold, at aftalen kunne indgås i en næsten euforisk stemning, vidner om, at dette er en udfordring, der nu samler verden frem for at splitte.
Selv Claudia Salerno, chefforhandler for den skrantende oliestat Venezuela, som mange med bekymring havde set som potentiel spielverderber på COP21, endte lørdag aften med at hylde aftalen for »igen at fylde Paris med liv og håb« samt næsten erklære sin kærlighed til Laurent Fabius, den franske udenrigsminister der med stor diplomatisk dygtighed fik aftalen bugseret hjem.
Og rundt om forhandlingslokalerne har Le Bourget og Paris summet af andre initiativer i form af virksomheds- og investorinitiativer for en grøn og klimavenlig økonomi samt mindst lige så mange opløftende initiativer fra ngo’er og civilsamfund. Hvor den globale klimabevægelse efter COP15 i København røg ind i en årelang depression, var ngo-repræsentanterne i Paris ved COP21’s afslutning optændt af fornyet håb.
»Vi ved godt, at det, der er på bordet, ikke er nok. Men vi ved også, at bevægelsen er vokset episk,« tweetede en af ngo-veteranerne i Paris, David Turnbull fra Oil International.
Man kan sige, at COP21 har indfanget en ny tidsånd og i sin egen bureaukratiske form og med sit eget diplomatiske traktatsprog formået at formidle, at et for overlevelsen nødvendigt opgør med den fossile æra er indledt.
Det nye mål om at bremse opvarmningen inden 1,5-to grader er et afgørende politisk signal, der vil få billioner af investordollar til at rulle i en ny retning, som en brancheiagttager, Anthony Hobley, direktør for Carbon Tracker Initiative, sagde lørdag. Den fossile industri er på den forkerte side af historien, fastslog Greenpeace-direktør Kumi Naidoo.
Man skal naturligvis ikke være naiv. Der bygges fortsat kulkraftværker og planlægges kulminer i flere lande. Der er stadig olieselskaber og -stater, der med alt, hvad de har, lobbyer mod den grønne omstilling. Der vil længe endnu være regeringer, der sætter kortsigtet økonomisk vanetænkning over ansvarlig fremsynethed. Og der er som nævnt stribevis af svagheder i Paris-aftalen.
Der er helt sikkert masser af hårdt arbejde forude og ingen garanti for noget som helst. Men trods alt og mod alle odds har klimatopmødet i Paris formået at samle store dele af verden og skabe nyt håb. Som klimaaktivisten Bill McKibben sagde lørdag aften:
»Dette har ikke reddet verden, men det har måske reddet vores chance for at redde den.« jsn
Ethvert land, der er med i aftalen er forpligtet til at være med i aftalen fra dens ikrafttræden i 2020 til og med 2023. Herefter kan det skriftlig, og uden begrundelse, opsige aftalen til udgangen af et kalenderår (article 28).
Et spinkelt håb. Det må nødvendigvis ende med laveste fællesnævner, når alverden skal finde sammen om den nedslående øvelse i 'kompromissets ædle kunst'. Hvad er mon værst: At gøre alt for lidt eller slet ikke at gøre noget - det vil jo vise sig! Ambitionerne som fedtspillende dansk nation lover sgu ikke for godt....
Aftalen kan ses som et nødvendigt skift i det globale mindset, som man nok ikke skal undervurdere.
Vi må sætte vores lid til at FNs klimapanel har løjet groft for os.
I 2009 hed det at hvis atmosfæren i 2017 ikke indeholdt under 350 ppm ville klimaet ikke kunne reddes. Så vidt jeg ved er tallet nu nærmere 400 ppm og da Kina forbeholder sig ret til at øge udledningen frem til 2030 skal der ikke meget hovedregning til at se at hele kloden er smeltet inden dette århundrede er slut.
Men det er nok nemmere at skyde skylden på Lars Løkke, hvis det ikke går som præsten har lovet.
Det kunne ikke være andeledes end at der måtte komme en paris aftale.
Alt det der sker omkring os med klimaforandringerne, som påvirker alle lande, Med luftforurening og vandstande som på grund af storme laver store ødelæggelser og driver folk på flugt fra nød og elendighed at så måtte der komme signaler som fortæller verdenen at dets ledere tager ledelse.
Formålet hermed handler om at få sænket farten i temperatur stigningerne, ved at få sænket CO2 stigningerne.
Skulle alle lande have ansvar herfor var det nødvendigt at der bliver en byrdefordeling hvor Ilandene fører an med reduktioner og understøtter økonomisk ulandenes CO2 reduktioner.
For at følge op er det nødvendigt at kunne måle og fremlægge og følge op på opnåede resultater i 2018, med henblik på at de opstillede resultater kan konstatere i 2020 med hensyn til den globale temperatur.
Herunder hører finansierigen af ulandenes miljø støtte.
Væsentlige tiltag der her er taget med en 2018(vurdering om det går i den rigtige retning)- 2920(klimafonden og om vi har nået målet med temperatur stigningen - 2025( lever de 17 lande op til det lovede angående de indmeldte klimaplaner) -2030( lever yderligere 169 lande op til deres indmeldte klimaplaner)-2050(er målet at nå til at få skabt en fossil fri verden) planer.
I Danmark har vi vist verden det kan lade sig gøre at nå disse mål.
I dag har det vist sig at være en god forretning, at være foran med teknologi udviklingen.
Se blot på de danske eksportindtægter på grønne teknologier på EL, Varme og vand mm.
Men på disse områder vil andre lande med deres udmeldinger hurtigt indhente os.
Hvorfor det er nødvendigt at Danmark hanker op i os selv, her tænker jeg særlig på vores landdistrikter, som er stedbørn i de hidtil opnåede resultater og derfor ikke har fået mulighed for at være med i udviklingen af nye teknologi fremskridt.
Det er på tide at disse områder får et udviklingscenter for at ildsjæle og små håndværkere kan inspirere til såvel energieffektiviseringer som til nye komponent sammensætninger(husstandsvindmøller, solenergi, biogas jordvarme mm.), i omstillingen til fossilfri energi.
Hvilket vil være et udstillingsvindue for verdenen på hvordan har vi skabt et Danmark som også Landdistrikterne er en del af.
Kaj - Har du en kilde på det? Det lyder nemlig meget underligt, og jeg kan ikke finde det tal nogen steder i de seneste rapporter.
@Luka
http://www.thewire.com/global/2013/04/atmosphere-carbon-dioxide-tops-400...
Mht den grænseværdi på 350ppm så har det jo været, skal vi sige smertegrænsen op igennem 0'erne. Alle græsrods- og miljøorganisationer satte dette mål så vidt jeg er orienteret. Der har dog ikke været tale om at klimaet blev "ødelagt" hvis grænsen blev passeret. Idag taler man jo mere om 1 grad, 1,5 grad eller 2 grad. PPM begrebet bliver stort set ikke benyttet mere, hvilket jeg også finder uforståeligt.
Dokumentet kan godt ligne vand på en tør plante, og hvem vil så ikke suge til sig? Man har jo behov for et håb. Spørgsmålet er nu, hvor mange der vil leve op til intentionerne, og hvor mange der vil smutte udenom.
Den danske regering vil henholde sig til, at vi indtil nu har gjort alt for meget, og det har været alt for dyrt. Vi kan derfor med god samvittighed gå kontra, og det er vi allerede begyndt på. Ned på de andres niveau øjeblikkelig! Det giver mig en flov smag i munden. Alene det at lægge mærke til regeringens retorik er en opgave. Jeg gad vide, hvem det er der fortæller Lilleholt, hvordan han skal parere de anklager, der bliver rettet mod regeringen? Det er simpelthen så giftigt, at jeg somme tider bliver helt paf.
Det undre mig meget at to så gode mennesker som Troels fra DI og Lars Aagård fra Dansk Energi udtaler til medierne, nu må vi vente på EU unionen, og leve af de opnåede resultater, i stedet for at Danmark. Skal være et fore gangs land, for områder uden for den kollektive varmeforsyning, vores landdistrikter.
Måske hænger den opgiven sammen med at landdistrikternes udvikling, må ske med centralistiske løsninger, som varmepumper industrien kan levere. Hvilket falder sammen med DI og Dansk Energis interesseområder. Men er disse centralistiske, løsningen for at vore landdistrikter, kan blive et udstillingsvindue, for at Afrika kan udvikle sig så flygtningestrømmene herfra kan stoppes.
Det mener jeg ikke det er, og eller ikke noget som sikrer at vores landdistriktsborgere ung som gammel flygter og affolker landdistrikterne.
Forstår derfor ikke udtalelserne fra Troels og Lars.
Jeg har forstået på klimanisterens udtalelse, at han er så stolt over at Danmark er blevet rost for deres indsats, når det drejer sig om at lave grøn omstilling.
Det jeg ikke forstår er, at nu skal vi ikke mere være i førertrøjen, men leve af de opnåede resultater.
Jeg mener at vi netop skal erkende, at vi har store mangler i vort land, vi har ikke løsninger om energieffektiviseringer, og grøn omstilling, i vores områder, uden for den kollektive varmeforsyning.
Her kan Danmark vise vejen for EU landene, særlig hvis Danmark får taget sig sammen, til at skabe et helt Danmark, hvor energieffektiviseringer, og grøn omstilling også gælder landdistrikterne.
Her mangler vi et initiativ, som kan samle ildsjæle og håndværkerne, om gennem komponent sammensætninger( husstandsvindmøller, solenenergi, jordvarme, biogas, og energieffektiviseringer, kan skabe den omstilling.
Det har vi mere end 40 års erfaring med i Danmark, og det er det vi har brystet os med ved klimakonferencen. I Danmark beviste vi at ved at samle ildsjæle og lokale smedevirksomheder kunne vi udvikle vedvarende energi. Samt med oprettelsen af et udviklingscenter som Nordisk Folkecenter for vedvarende energi, at vi var med få udviklingskroner, hvor andre lande som tænkte centralistisk brugte mia. af kroner via universitets forskning, som det skete lad mig nævne to lande Amerika og Japan, men disse to lande, måtte indse, at de tabte kampen til de danske ildsjæle, og de små og mellemstore virksomheder. Det vil derfor være forkert, at EU skal vi vente på, når vi nu har muligheden, for at lade landdistrikterne, gennem komponent udvikling, skabe energieffektiviseringer og grøn omstilling i landdistrikterne. At vise vi kan skabe den udvikling er at vise verden nye muligheder i lande, som kan sammenlignes med de områder uden for den kollektive varmeforsyning. Samtidig med at der er plads for den ny Husstandsvindmølle industri og Håndværksrådets medlemsvirksomheder på landet, og gamle Fru Olsen kan få service når hun har behov af sine håndværkere.
Fremtiden for landdistrikterne, er at få energieffektiviseringer, grøn omstilling på EL og Varme og få EL ind i transportsektoren, med incitament ordninger, der gør det billigt og bekvemt at bo i landdistrikterne, Med en dansk model, kan vi skabe nye muligheder, for at teknologien kan bruges i ulandene, og dermed være med til at stoppe store flygtninge strømme fra Afrika.
Man skulle nok have været til stede i salen for at mærke den hypnotiske effekt af denne aftale, for når den læses på tryk lyder det ret komisk og ganske ligegyldigt!
Måske man har forladt målet om de 350ppm af to grunde, 1: ingen gad reduceret udledningen alligevel, 2: den stigende ppm værdi ville gøre det tydeligtfor enhver at vi var blevet ført bag lyset.
Mængden af CO2 i atmosfæren er bla. en konsekvens af stigende temperaturer, men ikke en årsag!
Det svarer til at påstå at dampen i saunaen er varmekilden og ikke ovnen.
Temperaturen i verdenshavene er de sidste mange år steget mere end temp i atmosfæren, men hvordan kan man varme vandet mere op end luften, nårnu vi får fortalt at atmosfæren er kilden? Det kan man heller ikke ....
Et samfunds største løgne er dem som er beskyttet af tankepolitiet og fællesskabets sanktioner!
Kan man slippe afsted med at være uenig i den bestående klimaopfattellse endsige opfordre til oplyst debat? - ikke rigtig vel?
Vi behøver ikke målinger af hverken ppm eller temperaturer for at vide at afbrænding af kul og olien er dybt skadeligt for miljøet og vores helbred, men at holde inde med endsige reduceret forbruget kommer ikke på tale ..... smoke and mirrors
Den Propaganda ansvarlige må være stolt!
Den gode nyhed er: det skal nok gå altsammen
Hvis vi alle tror på det kan blive bedre!
Forandring er uundgåelig.
"Everyting Will be god in the End, if its not all good, then its not the End"
Citat: John Lennon
God Jul til ALLE
Det har vi sgu fortjent
Forstår dig godt Søren det her resultat skulle have været nået i København i 2009.
Men den daværende regering havde ikke sigtekornet indstillet på at tage hensyn til at få alle lande med på en aftale. Jeg sad selv med i den danske delegation og spurgte til hvorfor man intet havde lært af at man ikke fik vedtaget en aftale om verdenshandelen på WTO mødet i Cancun. Hvor jeg også sad med i den danske delegation.
Nu havde franskmændene heldigvis lært af de to konferencer og ville ikke gentage mønstret for tredje gang hvorfor de sørgede for en aftale som til gode ser alle landes udfordringer i deres egne lande. Men også at alle lande har ansvar for udviklingen, og de selv har meldt ind hvad de vil gøre, hertil skal lægges at nu vil de også gøre noget for Afrika. Så de kan udvikle sig CO2 frit.
Hvilket ikke bør være svært da de har sol og vind nok og vesten har solteknologi som vindteknologi, batteriteknologi, som kan investeres i de afrikanske lande.
Alt i alt kan verden være godt tilfreds med Cop 21 mødets beslutninger.