Leder

Trump snubler i rampelyset

28. september 2016

Tv-duellen mellem Hillary Clinton og Donald Trump natten til tirsdag vil blive husket for en vigtig ting.

Det var tidspunktet, hvor den republikanske mangemilliardærs løsagtige forhold til kendsgerninger skulle stå sin første prøve over for et publikum på 100 mio. amerikanske vælgere. 

Trump dumpede med et brag.

Værten Lester Holt udfyldte sin vigtige rolle som kontrollant. Og efter debatten gik medierne på jagt efter unøjagtigheder og falske udsagn udslynget af Trump uden skygge af bestræbelse på at tilnærme sig den objektive sandhed.

Den går på vælgermøder og i interviews med venligtsindede journalister.

I det store demokratiske rum, som de antikke grækere kaldte agora – og som i dette tilfælde udgøres af den direkte transmission på USA’s førende tv-stationer og af de sociale medier – går den ikke.

Det kan godt være, at et lille mindretal af amerikanerne befinder sig i en postfaktuel verden, men når deres konspirationsteoretiker, demagog og svigagtige dørsælger par excellence, Donald Trump, udfordres af de ubestridelige kendsgerninger, kommer han til kort. 

Folket opdager, at deres kejser – som det lille barn råbte – ’ikke har noget på’.

Læs også: »Jeg var ved at sige noget virkeligt ubehageligt om Hillary, om hendes familie, og så sagde jeg til mig selv: Det er ikke pænt«

At Trump blev presset ud, hvor isen er papirtynd under tv-duellen, og var på nippet til at falde i og drukne i sin egen hybris, ses tydeligt på hans reaktion på fiaskoen dagen efter.

I går valgte han at begrænse sin offentlige optræden til Twitter og interviews på kabel-tv-stationen Fox News.

Her faldt han som sædvanlig tilbage på sammensværgelsesteorier for at bortforklare sin egen utilstrækkelige forberedelse og viden i dysten med Hillary Clinton, om hvem man kan sige, at hun langt fra er en perfekt præsidentkandidat og politiker, men hun er en hårdtarbejdende og knivskarp debattør.

Jo, ræssonerede Trump, der måtte være en naturlig forklaring på, at det ikke gik så godt som ventet (om end han stadig mener, han vandt). Det var mikrofonen. »Nogen må have pillet ved den,« påstod han.

I mere end et år har Trump redet på en bølge af fascination over hans tilsyneladende magiske evne til at skabe sit eget parallelle, postfaktuelle univers uden at blive revet ned.

Ovenikøbet er han i de seneste uger kommet på omgangshøjde med Clinton i meningsmålingerne. Men når det kommer til stykket, er han ligesom alle andre genstand for Newtons lov om tyngdekraften.

Der er grænser for, hvor lang tid man kan svæve på en sky af forstillede udsagn, inden man pladask falder til jorden.

Eksemplerne var legio i denne tv-duel. Trumps kyniske brug af det ekstreme højres påstand om, at Barack Obama er en fremmed født uden for USA, til at fremme sin popularitet blandt republikanske vælgere, blev stillet til skue, for hvad den er, i 100 mio. vælgeres påsyn: en racistisk løgn.

Trump havde en unik chance for at bede nationen om en undskyldning; i stedet hævdede han at have gjort Barack Obama en tjeneste ved at få ham til at fremlægge sin fødselsattest.

Et andet eksempel. Clinton fremlagde forskellige teorier om den mulige årsag til Trumps modstand mod at offentliggøre sine selvangivelser.

»Måske folk ikke skal vide, at han ikke betaler skat,« sagde hun.

Trump bekræftede det indirekte:

»Fordi jeg er snedig.«

Efter duellen påstod Donald Trump i et interview, at han betaler indkomstskat. Vælgerne havde altså ikke gjort sig fortjent til at få at vide, om han betaler eller snyder.

Henimod slutningen var han reduceret til hjælpesløst vidne til Clintons afmontering af hans glorværdige selvopfattelse som kvindebedårer.

Han skulle have ydmyget Miss Universe på den mest nedrige måde med nedsættende udsagn og ved at tvinge hende til at tabe sig i et fitnesscenter.

Der stod så den arrige mandschauvinist og bedyrede sin uskyld: »Hvor ved du det fra?«

Det lykkedes også Clinton at afsløre, at Trump ofte undlader at betale arkitekter og entreprenører for deres arbejde. »Hvad nu, hvis jeg ikke kan li’ det,« lød den søgte forklaring. Okay …

Clintons afmontering af Trump som en sælger af falske varemærker var et første vigtigt skridt i bestræbelsen på at pille hans præsidentkandidatur ned fra en piedestal.

Men Trumps budskab om radikal forandring af amerikansk økonomi og udenrigspolitik er stadig attraktiv i mange vælgeres øjne.

Hillary Clintons næste opgave bliver at overbevise svingvælgere i svingstater om, at hun vil kunne løfte denne opgave bedre end Trump. Det bliver ikke let, dog ikke umuligt. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan redaktionen ikke sende denne leder til DR og TV2. De to licensfinanserede TV stationer mener stadig, at Trump og Clinton er og var ligeværdige præsidentkandidater og at debatten var " uafgjort ",selvom det er åbenlyst for alle, at Trump er alvorligt sindsforvirret.

Problemet er ikke Trump

- men hans mange tilhængere. Trump forsvinder en dag; det gør hans tilhængere ikke. USA står over for et kæmpe kulturelt problem, når så mange mennesker kan finde på at stemme på en så åbenlys sociopat.

Jørgen M. Mollerup, Anne Eriksen, Herdis Weins og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Trods denne skarpe analyse, ser de faktuelle kendsgerninger desværre anderledes ud. Trump er et fænomen på linje med Glistrup. Facts, indsigt og moral er desværre uden betydning.

Det virkelige problem er at halvedelen af de amerikanske vælger korps er dumpet og står med røven bar for alle at se.... heldigvis for disse vælgere er mange vælgere i resten af verden også politiske analfabeter og står selv med røven bar, så de lægger ikke mærke til noget usædvanligt....