Leder

Monarki uden konge

17. oktober 2016

Der er ingen farvebilleder i Bangkok Post. Og i fjernsynet er der ingen underholdningsprogrammer af nogen art.

Ingen dans eller sang. Ingen af de overdramatiske sæbeoperaer, som mange thailændere dagligt følger med i.

Den næste måned er hele Thailand i sorg over kong Bhumibol Adulyadejs bortgang torsdag eftermiddag. Den officielle sørgeperiode varer i et år.

Bhumibol besteg tronen i 1946 og var ved sin død verdens længst regerende monark. Mange opfattede ham som en – næsten – udødelig faderfigur, så når der i øjeblikket ruller billeder af skrigende, grædende thailændere over skærmene herhjemme, så er det ægte tårer, vi ser.

Det Thailand, der var i onsdags, eksisterer ikke mere. Og nu skal et nyt formes.

I den proces mangler den samlende figur, som Bhumibol Adulyadej var. Han var den fødte leder med stort overblik, fremsyn og en naturlig autoritet.

Han var en kærlig, empatisk regent, der brugte store dele af sin regeringstid på at rejse rundt i sit rige og etablere projekter, der kom fattige fra alle dele af landet til gavn.

Men han var også personificeringen af et monarki, der i al sin stråleglans fuldstændig overskygger alle andre institutioner i samfundskonstruktionen.

Læs også: Thailands konge tager militærjuntaens legitimitet med sig i graven

De fleste thailændere har aldrig kendt nogen anden samfundsorden end den, hvor alle borgere hylder kongen som symbolet på selve det at være thailandsk.

Hele deres liv har thailænderne fået at vide, at kongen er lig med alt, hvad der er godt og rigtigt. At de ikke skal bekymre sig, fordi han tænker på dem alle og finder løsningerne på alle problemer.

Og bagsiden af den medalje er, at dem, der alligevel sætter spørgsmålstegn eller leverer kritiske betragtninger om deres eget samfunds opbygning, bliver straffet under Thailands strenge majestætsfornærmelseslov.

For eksempel blev en mand fængslet i 37 år sidste år for at gøre grin med kongens hund. Og i maj i år blev en mor til en ung aktivist sigtet for at have sagt ’ok’ til en Facebook-besked, hun modtog fra sin søn om kongen. Hun risikerer 15 års fængsel.

Sådan har det været i årtier, og i dag er det helt utænkeligt for de fleste thailændere, at det kan være anderledes. At der kan eksistere et samfund uden en allestedsnærværende konge.

Men det er de højst sandsynligt nødt til hurtigt at vænne sig til.

For kronprins Vajiralongkorn, der om føje tid bestiger tronen, er langt fra den samlende figur og det blændende intellekt, som hans far var. Tværtimod er han en dekadent fyr med hang til fede fester, elskerinder og bizarre eskapader.

Og i den anden store magtinstitution, parlamentet, sidder militæret, der siden et kup i 2014 har regeret landet med særlove og militæret

Bekymrede allierede, herunder USA, FN og EU, har opfordret militæret til at genetablere det demokrati, de suspenderede ved kuppet, og det har hidtil angiveligt også været planen. Thailand skulle have afholdt et valg i 2017.

Men nu er det tvivlsomt, om det kommer til at ske. Officielt er det sørgeperiode – uofficielt har parlamentarikerne travlt med at positionere sig i den nye virkelighed.

Og selv om det foregår for lukkede døre, så er det tydeligt, at der er et spil med høje indsatser i gang.

For eksempel meldte kronprinsen torsdag ud, at han har udskudt kroningen, så han selv kunne få tid til at sørge.

I stedet er det den 96-årige general Prem Tinsulonanda, der som præsident for det kongelige råd, er trådt ind som stedfortrædende regent.

Det er på sin vis efter bogen, men alligevel bekymrende. General Prem er et velkendt navn i Thailand – der findes næppe den politiske begivenhed de sidste 40 år, som han ikke har været involveret i.

Det varsler ikke ligefrem demokrati og inklusion, at det i disse afgørende dage er en magtfuld politiker og garvet general, der varetager kongens hverv.

Med udsigten til en svagere konge kan Thailand stå over for et politisk monarki, der marionetstyres af bagmænd som Prem eller premierminister Prayuth.

Hvis Thailand vil videre mod et moderne, åbent samfund, og på sigt det lovede demokrati, så er det nu, demokratisk-sindede thailændere skal støttes til at deltage i redefineringen af monarkiet.

Et fornuftigt første skridt kunne være at skrotte den majestætsfornærmelseslov, der i Thailand eksempelvis ville have sendt denne lederskribent i fængsel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu