Leder

Mens Trump ser stort på klimaforandringerne, får Kina plads til at vise ansvar

Mens den amerikanske kulindustri ser frem til samarbejdet med Trump-regeringen, har Kina i år dæmpet sin egen produktion af kul og standset etableringen af 30 store kulkraftværker, der allerede var under konstruktion. Foto fra solceller i Fujian provinsen i det sydøstlige Kina.

Mens den amerikanske kulindustri ser frem til samarbejdet med Trump-regeringen, har Kina i år dæmpet sin egen produktion af kul og standset etableringen af 30 store kulkraftværker, der allerede var under konstruktion. Foto fra solceller i Fujian provinsen i det sydøstlige Kina.

Polfoto

Udland
15. november 2016

Donald Trump har set sig sur på Kina. Det har han ikke lagt skjul på i sin valgkamp, hvor han har beskyldt Kina for at stjæle amerikanske arbejdspladser og tjene fedt på det bilaterale handelssamarbejde.

Vi ved, at Trump vil have de tabte arbejdspladser tilbage til USA. Vi ved, at han har truet med at påføre kinesiske varer en straftold på omkring 45 procent. 

Og vi ved, at han engang kaldte global opvarmning for noget, kineserne havde fundet på for at skade amerikanernes konkurrenceevne.

Nu gør han, hvad han kan, for at undslippe USA’s allerede afgivne løfter på området.

Samarbejdet om bekæmpelsen af klimaforandringer var ellers et af de få områder, hvor det lykkedes for Obama-regeringen at finde fælles fodslag med Kina.

Klimaforandringerne bliver set som et område, der kan »bidrage til at løfte relationerne mellem USA og Kina til et nyt niveau«, som forfatterne til rapporten Overcoming Obstacles to U.S.-China Cooperation on Climate Change fra Brookings Institute skrev tilbage i 2008.

Omvendt kunne manglende samarbejde give nye spændinger i forholdet mellem Kina og USA, skrev forfatterne.

Noget tyder på, at politikere i både USA og Kina siden er nået til samme konklusion, for i dag bliver samarbejdet om klimaforandringerne af det amerikanske udenrigsministerium beskrevet som en »hjørnesten« i de bilaterale relationer mellem Beijing og Washington.

I en tid hvor forholdet mellem USA og Kina ellers er anstrengt på flere områder, blandt andet hvad angår den maritime sikkerhed i Det Sydkinesiske Hav, atomtruslen fra Nordkorea og vedvarende hackerangreb, så har klimaspørgsmålet givet de to lande en platform for diplomatisk samarbejde.  

Det var tiltrængt. For selvom forholdet mellem USA og Kina har udviklet sig enormt siden præsident Nixon besøgte Beijing i 1972 og tog det første skridt til normalisering, så hviler der en evig skygge af mistro over relationerne — en gensidig mistro, der helt konkret kommer til udtryk i USA’s militære tilstedeværelse i regionen.

I indsatsen mod klimaforandringer har de to lande  i de seneste år udvidet samarbejdet. Det var det samarbejde, der i september gjorde det muligt for præsident Xi Jinping og præsident Barack Obama i fællesskab at ratificere Paris-aftalen.

Men Trump har svoret, at han vil skrotte Paris-aftalen som præsident. Trump har i flere år afvist ideen om menneskeskabte klimaforandringer. Derfor vil han standse investeringer i vedvarende energi og i stedet bidrage til at gøre den amerikanske kulindustri stor igen.

De valgløfter har fået Kina til at kritisere Trump ad flere omgange. Før han blev valgt, advarede Kinas klimaminister Xie Zhenhua og en af hans øverste rådgivere Zou Ji offentligt mod, at USA træder ud af Paris-aftalen. Begge var direkte kritiske over for Trumps holdning til klimaspørgsmålet.

To dage efter præsidentvalget kom en lignende advarsel fra en kinesisk forhandler i Marrakesh ved det første klimamøde i FN siden Paris-aftalen. Han understregede, at det er i strid med verdenssamfundets ønsker, hvis Trump trækker sig fra det internationale samarbejde om at standse klimaforandringerne.

Selv tager Kina ansvar på klimaområdet, lyder det fra Beijing.

Så mens den amerikanske kulindustri ser frem til samarbejdet med Trump-regeringen, har Kina i år dæmpet sin egen produktion af kul og standset etableringen af 30 store kulkraftværker, der allerede var under konstruktion.

Ved at reducere sit kulforbrug har Kina bidraget til, at det globale CO2-udslip er stagneret for tredje år i træk. Det viser den årlige Global Carbon Budget-rapport, der er udarbejdet af forskere fra hele verden.

For Kina er klimaindsatsen blevet en diplomatisk vindersag. Præsident Xi Jinping går benhårdt efter at vinde sympati på den internationale scene ved at skrive under på FN’s klimaaftale og investere milliardbeløb i grøn omstilling.

Trumps nøleri på klimaområdet er dermed ikke kun en trussel mod klimaet, det giver også Kinas præsident Xi Jinping en unik mulighed for at sætte Kina i scene som den ansvarlige stormagt, som landet stræber efter at blive.

På den vis lukker Trump ikke kun øjnene for de menneskeskabte klimaforandringer, men også for, at hans egen politik stik imod intention giver Kina plads til at vokse.

Kinas vej til grøn omstilling

Mens Trump varsler at skrotte Paris-aftalen, er Kina for alvor gået ind i kampen for at nedsætte CO2-udledningen.

Disse artikler fra Informations arkiv giver et indblik i Kinas bevægelse mod grøn omstilling:

Kinas kulforbrug falder

  • Den vedvarende energi stormer frem, fortæller den officielle regeringsstatistik for 2014. Konsekvensen er, at CO2-udledningerne fra den fossile sektor i Kina for første gang i 15 år er faldet, vurderer Greenpeace.

Kinas grønne omstilling går hurtigere end forventet

  • Kina var skønnet til at toppe med sine kolosale miljøbelastende udledninger i 2030. Nu viser de seneste vurderinger, at det måske allerede vil ske i 2020.

Beijings økopionerer er unge, der er stået af ræset

  • Økologiske landbrugskollektiver vokser frem i Kina. Livet som økolandmand tiltrækker unge, der søger et alternativ til kontorarbejde i storbyen. De rider på en bølge af stigende efterspørgsel på rene fødevarer.

Skal Kinas borgere betale for den grønne omstilling?

  • Kina har lagt sig i selen for at nedbringe CO2-udledningen. Men problemer med overkapacitet i den kinesiske elforsyning, politisk styrede elpriser samt uhensigtsmæssige fordele for kulkraftværker kaster skygger over Kinas klimamål.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Det meste af, hvad der står i denne Leder, er forkert.
Det rigtige er, at Trump vil have amerikanske virksomheder til at investere i USA, ikke i fjernøsten. Og hvis de gør det, bliver det til gavn for miljøet og klimaet.

'Den sorte omstilling' vil i de kommende år udkonkurrere 'den grønne omstilling' - den er nemlig billigere, og hvad der er billigst er også bedst ...

Michael Kongstad Nielsen

Trond har ikke set sig sur på Kina, han har set sig sur på US-virksomheder, der investerer i Kina.

Michael Kongstad Nielsen

Trump, skulle der stå, beklager.

...Trump er så men ikke sur på nogen. Han ville bare være præsident.