Leder

Italiensk stedfortræderregering

Italiens udenrigsminister Paolo Gentiloni, som har fået til opgave at danne en ny regering, er næppe meget mere end Matteo Renzis talsmand.

Italiens udenrigsminister Paolo Gentiloni, som har fået til opgave at danne en ny regering, er næppe meget mere end Matteo Renzis talsmand.

Claudio Peri

Udland
12. december 2016

Mens herskabet holder ferie, passer tjenestefolkene huset. Sådan kan situationen i italiensk politik bedst beskrives, efter at Matteo Renzi er gået af som følge af sit forgæves forsøg på at reformere landets forfatning. Udenrigsminister Paolo Gentiloni, som har fået til opgave at danne en ny regering, er næppe meget mere end Renzis talsmand.

Dermed bruger Renzi sit løfte om at gå af i tilfælde af et nederlag ved folkeafstemningen sidste søndag til at forberede sit comeback:

»Tusindvis af lys glimter i den italienske nat. Lad os igen forsøge at samle dem,« skriver han i en rørstrømsk besked på Facebook.

Gentilonis regering fødes med det specifikke formål at få vedtaget en ny valglov. Det kan tage et par måneder, så i bedste fald kan der afholdes valg inden sommerferien. I værste fald kan det trække ud til efteråret, når alle parlamentets medlemmer har opsparet ret til livsvarig pension.

Gentiloni, der indledte sin politiske løbebane i 1990’erne som talsmand for Roms daværende borgmester, repræsenterer et foreløbigt kompromis mellem flere fraktioner i centrumvenstrepartiet PD. Der skal også snart afholdes en kongres i PD, hvor Renzi vil forsøge enten at konsolidere sin magt som formand eller fremprovokere en splittelse for derefter at gå til valg hurtigst muligt.

Det er den tredje regering baseret på en alliance mellem PD og en række centrumhøjrepartier i denne valgperiode. Renzi udnyttede tillidskrisen mellem vælgere og politikere til at erobre magten uden at have vundet et valg.

Selv om et stort flertal sagde nej til hans fremtidsvision, anser han ikke sit politiske projekt for mislykket. Det er et bevis på, at forfatningsreformen ikke var så afgørende, som han sagde, men snarere handlede om selvpromovering.

Renzi kæmper især med protestbevægelsen MoVimento 5 Stelle om at inkarnere håbet om fornyelse i italiensk politik. Samtidig har PD under hans ledelse skiftet ambitionen om at reducere den strukturelle ulighed ud med optimistiske slogans.

Derfor handler opgøret i PD også om venstrefløjens fremtid i Italien. Eller som en af nejkampagnens frontfigurer, kunsthistorikeren Tomaso Montanari, skriver i La Repubblica:

»Hvis politik i en markedsøkonomi ikke kan være andet end markedsføring, er Renzis måde at tænke, tale og regere paradigmatisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her