Leder

En ny krig uden klare svar

Udland
21. januar 2017

Danmark har igen landtropper indsat i krigen mod terror. Det står klart, efter Udenrigspolitisk Nævn i går blev orienteret om, at de danske specialstyrker, som er indsat i krigen mod Islamisk Stat i Irak, fremover også skal operere i Syrien.

Ifølge Informations kilder skal de danske jægersoldater bl.a. være med til at jagte IS-krigere, der flygter fra Mosul, i takt med at den irakiske hær indtager den IS-kontrollerede millionby. Den oplagte flugtrute fra Mosul er mod vest ind i Syrien, hvor Islamisk Stat fortsat kontrollerer store områder, heriblandt hovedbyen Raqqa og Deir Az-Zour.

Beslutningen om at lade de danske specialstyrker deltage »mere direkte« i krigen mod IS, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtrykte det efter nævnsmødet, har opbakning fra et flertal i Folketinget, bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Men flertallet er svindende. Sidste år trak SF sin opbakning til krigen, og i går fulgte de radikale trop.

Ifølge tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er det dels udsigten til, at de danske soldater for alvor risikerer at komme i kamp, som har fået partiet til at genoverveje sin støtte til krigen og dels det ubesvarede spørgsmål om, hvad der skal ske, efter at Islamisk Stat er besejret.

Beslutningen om at sende de danske specialstyrker til grænseområderne mellem Mosul og Raqqa er truffet, efter USA har bedt om dansk assistance. Flere hundrede amerikanske specialstyrker er allerede indsat på jorden i Irak og Syrien for at hjælpe lokale syriske og irakiske styrker med at bekæmpe IS, men præcis hvad de foretager sig på jorden, er i høj grad mørkelagt.

Den danske regering er også meget hemmelighedsfuld med hensyn til, hvilke opgaver de danske jægersoldater skal løse, men ifølge Informations kilder skal de bl.a. bistå irakiske stammemilitser i jagten på IS-krigere – om nødvendigt ved at kæmpe side om side med dem.

Det er første gang, at danske soldater har mandat til at deltage så aktivt i krigen mod Islamisk Stat. Siden de første danske militære trænere landede på Al Asad-basen i det centrale Irak i efteråret 2014, er opgaverne løbende blevet udvidet. I begyndelsen skulle de danske soldater udelukkende træne den irakiske hær, siden kom både det føderale politi og grænsepolitiet til.

I efteråret 2016 landede de første danske specialstyrker på basen, og i december blev de for første gang sendt uden for hegnet for at hjælpe den irakiske hær med at planlægge og gennemføre angrebene på Mosul.

Og nu bliver opgaven så udvidet igen, så de danske soldater dels kan indgå i Al Asad-basens udrykningsstyrke, der har til opgave at komme allierede styrker til hjælp, hvis de kommer i problemer. Og dels i det irakisk-syriske grænseområde, hvor de skal hjælpe med at presse resterne af Islamisk Stat ind i Syrien, hvor det sidste, afgørende slag mod den militante, islamistiske gruppe skal stå.

Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) understregede i går, at udvidelsen af de danske soldaters opgave er et udtryk for, at det går fremad med at bekæmpe IS. Men udvidelsen af de danske soldaters opgaver rejser en række nye spørgsmål, som ministeren ikke kunne svare på, hverken under nævnsmødet eller under den fortrolige briefing, som forligspartierne fik allerede torsdag.

F.eks. er det det stadig fuldstændig uklart, hvem der skal overtage kontrollen med de befriede områder, især i Syrien. Med præsident Bashar Al-Assads nylige erobring af Aleppo synes hans fortsatte greb om magten at være sikret, men en egentlig fredsaftale ligger stadig et godt stykke ude i fremtiden.

Rusland og Tyrkiet har inviteret en del af krigens parter til Kasakhstan til fredsforhandlinger, som starter på mandag, men de færreste militære eksperter mener, at Assad er i stand til at genetablere kontrollen med hele landet.   

Derudover er det fortsat uafklaret, hvordan de danske styrker skal forholde sig på slagmarken. Hvem må de samarbejde med i Syrien, og hvad skal de stille op med eventuelle IS-fanger, som de eller deres irakiske stammekrigere pågriber i grænseområderne?

Både Folketinget og offentligheden har krav på at få klare svar på, hvad det er for en landkrig, Danmark igen er involveret i. Ellers ender det med, at regeringen ligesom i Irak og Afghanistan bliver nødt til at trække de danske styrker hjem, før opgaven er løst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

det er da "rigtig godt", at Danmark nu går sammen med Rusland og Tyrkiet for at støtte præsident Bashar Al-Assad, så han kan bevare magten i Syrien.
men måske er det også kurderne vi "går" efter.
Stop det nu.!!!!!

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Gert Romme og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Hmmmmm, risikerer man ikke, at de danske soldater bliver radikaliserede, så man må fratage dem deres pas, når de kommer hjem....?

Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, HC Grau Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling hør P1 Orienterings indslag- "Danske specialstyrker til Syrien
20 Jan. 2017,kl. 16:44

Danske specialstyrker skal fremover kunne operere i Syrien. Det har et flertal i Folketinget i dag besluttet. Medvirkende: Tage Bauman, Orienterings sikkerhedspolitiske medarbejder."

Intet nyt - for Irakkrigen, krigen i Afghanistan og Borgerkrigen i ex-Jugoslavien var også helt uden mål og hensigt. Den eneste krig i nyere tid med en slags hensigt var faktisk Kosovokrigen.

Når man ser på, hvor meget planlægning, administration og målstyring der foretages i andre beslutninger med meget mindre konsekvenser, hvis det går galt, kan man i høj grad undre sig over dette.

Man kan således godt undre sig over, at netop såkaldte "ansvarlige" politikere vil investerer andres liv og helbred samt skatteborgernes penge i den slags hovedløse krige helt uden hensigt og med landets militære styrker som aktive deltagere.

Den eneste tænkbare begrundelse må jo være, at politikerne vil opnå dum og ubegavet prestiges - i øvrigt præcis som med en række andre politiske beslutninger.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Mauro Biagi, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Minder om de danske konger, der stump for stump måtte afgivestore dele af danmark.

Bjarne Bisgaard Jensen

Har egentlig vældig lyst til at kommentere på vanviddet i endnu en dansk deltagelse uden mål og med i en landkrig, men hvor begavet min kommentar end måtte være eller det modsatte, så anfægter det ikke de beslutningstagere der gerne risikerer deres landsmænds liv uden selv at få en vis legemsdel i klemme.
Befolkningen er tilsyneladende lullet ind i en total apati og betragter det sælsomme politiske spil om, hvor en ny politiskole skal placeres. Så meget for proportionerne. I rest my case

Foreligger der et ønske fra den syriske regering om dansk deltagelse i krigen på syrisk jord?

John Christensen

Endnu en ULOVLIG KRIG.

FØGH

"Den eneste krig i nyere tid med en slags hensigt var faktisk Kosovokrigen."

Og dér (i Kosova) gik det vist heller ikke for godt, men hensigterne var måske også nogle lidt andre end at opnå fred, fordragelighed og mellemfolkelig trivsel.

@ Peter Jensen,

Nu er Balkan så og sige "mine områder". Og jeg kan da oplyse, at det går fortsat ikke godt i Kosovo eller Kosowa om du vil.

Som du nok ved, har Frankrig og Serbien i mere end 100 år haft ret varme følelser for hinanden.

For et par uger siden blev tidligere kommandant i Kosovos Befrielseshær og ex-PM Ramush Haradinaj anholdt i Frankrig på foranledning af Serbien. Han var inviteret til et demokrati-møde i Frankrig. Og netop i dag forlanger Serbien ham udleveret til Belgrad, så han kan stå ansigt til ansigt med oplysninger om hans påståede krigsforbrydelser.

Frankrig vil dog først have undersøgt disse "oplysninger", hvilket Serbien ikke ønsker. Men her truer Serbien med, at relationerne mellem Frankrig og Serbien stopper "for evig tid", hvis han (Haradinaj) ikke udleveres omgående.
-- -- --
EU har tvunget Serbien og Kosovo til at acceptere en jernbaneforbindelse mellem Belgrad og Pristina, og den har kørt i flere år. Men forrige lørdag var toget malet i Serbiens farver, og på hver vogn stod der "Kosovo tilhører Serbien" på 20 forskellige sprog.

Dette gav ganske store protester i Kosovo, hvor myndighederne nægtede at lade toget kører ind i Kosovo. Og FN-tropperne (5.000 mand) underledelse af EU kunne ikke blande sig, da EU-landene ikke havde forudset dette.

Om mandagen meddelte Serbiens præsident, at Serbien i samarbejde med Rusland ville regulere sine grænser (formentlig mod Kosovo), præcis som Rusland "lovligt" havde reguleret sine grænser mod Ukraina. Og hvis EU modsatte sig dette, ville Serbien sætte sine optagelsesforhandlinger med EU på 0-punktet.
-- -- --
Og så er der lige dagens lille nyhed fra EU-landet, Hrvatske - eller Kriatien:

En udstilling om Anne Frank blev fjernet fra en skole i byen Sibenik efter krav fra kroatiske WWII (kroarisk fascistiske Ustasa), da de anså, at fascister (Nazi-Tyskland) blev skildret som skurke, medens de antifascistiske borgere blev skildret som uskyldige.

Og for at forstå dette, skal man viden, at landet igen ledes af det parti, som den tidligere fascistiske præsident og nationalhelt, Franjo Tuđman, har etableret. Ligesom fascistpartierne i Spanien og Portugal kalder de sig for national-konservative.