Krigen mod IS er kun begyndelsen på en løsning

LEDER
De irakiske sikkerhedsstyrker kæmper lige nu for at generobre de sidste dele af Mosul fra Islamisk Stat.

De irakiske sikkerhedsstyrker kæmper lige nu for at generobre de sidste dele af Mosul fra Islamisk Stat.

Bram Janssen
18. maj 2017

Krigen mod Islamisk Stat er på vej ind i sin afsluttende fase, både i Irak og Syrien. Selv om de irakiske sikkerhedsstyrker lige nu er kørt fast i Mosul, kan det næppe vare længe, før byen er endeligt befriet. Og i Syrien gør koalitionen klar til det store angreb på Raqqa, som endegyldigt vil få det såkaldte kalifat til at kollapse.

Erobringen af Raqqa vil være kulminationen på tre års krig mod Islamisk Stat, der er blevet udkæmpet i Irak, Syrien, Libyen og Afghanistan.

Allerede nu er det uafvendeligt, at IS, som vi kender det, vil ophøre med at eksistere inden for overskuelig fremtid. Men det er en sejr, som har en pris.

Først og fremmest har krigen kostet dyrt for de irakiske, syriske, libyske og afghanske civilbefolkninger. Men krigen har også andre kedelige konsekvenser, bl.a. i Syrien, hvor koalitionen i praksis befinder sig på samme side af hegnet som Rusland og Bashar al-Assads regime, der er ansvarlig for nogle af vor tids største krigsforbrydelser.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

"Seksten år efter invasionen i Afghanistan, fjorten år efter Irak og seks år efter Libyen må det da stå klart, at krige kan være nødvendige."

Øhh NEJ!
Det står overhovedet ikke klart at krige er NØDVENDIGE!!!
Fred er en forudsætning for udvikling, og ingen folkeslag har glæde af krig.

Afghanistan har været i krig siden 1960érne, eller i det mindste 1970`erne - hvad har det nyttet/ændret?

Ufatteligt at man i 2017 kan skrive at krig nytter!
Og så i modstands--avisen Information. FØJ

Hans Aagaard, Martin Rytzel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@John Christensen

Ja, jeg var også ved at få morgenkrydderen i den gale hals, da jeg læste Charlotte Aagaards leder.

Jeg er lidt betuttet over, at være havnet på samme standpunkt som dig, but there it is -
Charlotte Aagaard & Information er blevet momentant vanvittige.

Brugerbillede for Martin Rytzel
Martin Rytzel

Efter min bedste vurdering har Charlotte Aagaard altid - det vil sige lige i samtlige 25+ år jeg har været læser/abonnent på information - repræsenteret et komplet ignorant og arrogant, selvhævdende og -tilfreds, vestligt verdenssyn.
Min mest ærlige reaktion på hendes artikler er ofte noget med 'er du på stoffer?' eller 'har du slået hovedet?' - fordi hun nærmest konsekvent laver infantile defekte analyser og benytter et sprog der afslører en fundamental forudindtaget partiskhed.
For et par uger siden skulle det angiveligt være et held(sic) for Afghanerne at USA og koalitionen af villige fortsat er parate til at bruge tid og penge på at føre krig i deres land.
I dag kan krige, selv når de ikke udspringer af et akut behov for forsvar mod en aggressor, være nødvendige.
Og jeg bliver nød til at spørge igen: Er du på stoffer Charlotte ?

Brugerbillede for Steen Sohn

Man tror det er er løgn (eller sygt forsøg på at være ironisk), når Charlotte Aagaard skriver:
- Seksten år efter invasionen i Afghanistan, fjorten år efter Irak og seks år efter Libyen må det da stå klart, at krige kan være nødvendige.

Ja, de nævnte krige har været nødvendige, hvis man ønsker umenneskelige lidelser, flygtningestrømme og radikaliserede, islamistiske bevægelser.

Brugerbillede for Casper Fryd  Rækjær
Casper Fryd Rækjær

Lederen er et eksempel på den catch 22, Vesten befinder sig i: De "nødvendige krige" er medvirkende årsag til de problemer, vi forsøger at rydde af vejen med krigene. Men det er ikke kun ideen om "krigens nødvendighed", der stikker af for lederskribenten. Det er også en temmelig tvivlsom analyse, at Islamisk Stat skulle være besejret, når (hvis) Mosul og Raqqa falder. Bevægelsen har gennem længere tid redefineret sig selv geografisk. IS har også stadig et solidt, ideologisk tag i nogle befolkningsgrupper; ikke kun i Irak og Syrien, men også andre steder i regionen og verden.

Den ledsagende artikel "Trump bevæbner de syriske kurdere og optrapper krigen mod Islamisk Stat" er også skrevet af Charlotte Aagaard, og den tager afsæt i præcis samme analyse. Måske skulle Information overveje at få en journalist med et andet syn på tingene til at supplere dækningen af konflikterne i MENA and beyond?

Brugerbillede for Gert Romme

Sagen er mere kompliceret. For især krige og uroligheder i Mellemøsten og Afrika har skabt en enorm mængde børn helt uden voksne, der er alene på flugt. Faktisk så mange, at der er betydeligt flere end i 2010. Og iflg. Red Barnet og Røde Kors har rigtig mange af disse børn faktisk ingen voksne mere.

Men da disse lande var koloni-lande under Imperiet havde man sammenlagt dem på en helt ukritisk måde i forhold til disse landes mange fine etniske balancer, der var blevet skabt, og filet til, gennem årtusinde. Og denne ukritiske måde vedblev man med, da Imperiet "frigav" landene, hvilket skabte mange spændinger.

Men omkring Afghanistan blev det først rigtig galt, da Sovjetunionen forsøgte at opnå både nære allierede og store udvidede territoriale områder. Og siden har der været store problemer i dette gigantiske område. Og problemerne i det nærmeste Mellemøsten, Iraq og Libanon er jo ganske velkendte, for her har Danmark været fremme i første række.

Men det virker faktisk som om, at man nu forsøger at opretholde krigstilstande, blot for våbentræningens og afprøvning af våbensystemernes skyld. Og samtidig har politikerne befolkningernes accept for at opretholde en stor og omkostningsrig hær med tilhørende militærindustri.

For sagen er jo ganske enkelt. For hvis de krigsførende vestlige lande havde anvendt lige så mange pengemidler og andre ressourcer på at skabe fred, og på at opbygge civilsamfundet, ville disse samfund være blomstyrende velfærdssamfund på meget højt niveau. Og så ville man have gode samarbejdspartnere, der ville være med til at efterspørge vestlige eksportgoder for reelle pengemidler.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Selvom jeg, indrømmet, ikke har adgang til hele Aagaards artikel, finder jeg kommenmtarerne her vanskelige at godtage. Ikke mindst den sidste. "Hvis bare man, og med man menes USA og Vesteuropa sendte nogle kæmpecheks så ville alt være løst og landene blomstre. Men er det ikke lige netop det der på en måde er sket med adskillige af de lande hvor det alligevel er gået ret galt? RIgtig nok er de store penge til Dubai, Saudi, Irak, Libyen ikke kommet som direkte "hjælp" men som betaling for en -e eller to varer., nemlig for olie og gas, men pengene har dog været der.

Brugerbillede for Rasmus Knus
Rasmus Knus

Vejen til fred i Afghanistan.

Træk alle de udenlandske soldater ud af landdistrikterne og stop med at føre krig der. Det er formålsløst, sålænge det ikke understøtter en pålidelig politisk løsning for landet.
Ikke flere night raids, krig fra luften, ALP etc. det virker ikke. Man skal bare lade dem være i fred.

Brugerbillede for Casper Fryd  Rækjær
Casper Fryd Rækjær

@Jan Henrik Wegener: Jeg ved ikke, hvad det er i min kommentar, der er vanskeligt at godtage. Lad mig starte bagfra. Vi kan groft sagt tale om to opfattelser af kampen mod Islamisk Stat. Den ene retning mener, at vi kan knække bevægelsen ved at slå primære ledere ihjel og tilbage erobre centrale byer som Mosul og Raqqa. Kampen mod IS kan vindes militært, og herefter venter genopbygningen. Den retning hælder Aagaard tilsyneladende til.

Den anden retning ser Islamisk Stat som en ide eller tendens, i første omgang i Mellemøsten men som siden har bredt sig til andre dele af verden. Bevægelsen udspringer af en ophobning af utilfredshed blandt grupper af især sunnimuslimer, suppleret med interne magtkampe blandt udvidede slægter og stammer, og bevægelsen næres desuden af Vestens tilbagevendende krigsførelse i MENA (og Afghanistan). Den ophobede utilfredshed forsvinder ikke, fordi vi fjerne nogle ledere eller erobrer nogle byer - bevægelsens grundlag og dermed opbakning er mange steder intakt. Og Vestens krig er med til at manifestere denne opbakning.

Det er den anden retning, jeg selv hælder til. Mange vil kalde (og har kaldt) den naiv. For vi kan jo ikke bare lade Islamisk Stat hærge og terrorisere. Det er jeg helt enig i. Derfor skal der skrappe midler til. I min optik skal der boots on the ground - i form af massiv tilstedeværelse af FN-styrker. Da der ingen fred er at bevare, så må styrken blive fredsskabende. Det er ikke en nem opgave, og da slet ikke gennem et temmelig handlingslammet FN. Men det er de eneste udefrakommende med våben, der vil kunne accepteres i regionen - så længe mandatet er neutralt ("skab fred og ro, så der kan komme samtaler i gang").

Aagaards artikler tager ofte udgangspunkt i Vestens fortælling om de nødvendige krige i MENA. Jeg efterlyser blot, at man får én til at skrive nogle artikler, der ser tingene i et andet lys.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Casper Fryd Redkjær: Jeg indrømmer at jeg ikke har patentløsningen. Min kommentar gik dog især på Gert Romme, som tilsyneladende mener at det bare er at betale en masse penge. Så er det man kan spørge hvorfor de ikke helt få penge, der allerede er strømmet til en del lande allerede har hjulpet noget mere.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Casper Fryd Rækjær

Fredsskabende FN-styrker til Afghanistan....................det er den sikre opskrift på en katastrofe.

FN kan overhovedet ikke stille noget op med så komplekst problem som Afghanistan - alt vil sande til i veto'er, og de arme soldater, der stilles under FN kommando, vil være ilde stedt og uden mulighed for at udføre deres mission.

Brugerbillede for Casper Fryd  Rækjær
Casper Fryd Rækjær

@jan henrik wegener: Ok. Jeg tvivler også på, at penge alene kan gøre forskellen. Men der skal gøres noget ved fattigdom, arbejdsløshed og (for stor) ulighed i de berørte regioner.

@Torben Lindegaard: Indrømmet, jeg har ikke Afghanistan i tankerne, når jeg taler FN-styrker. I hvert fald ikke som en generel løsning. Der er tale om så mange forskellige konflikter, fordelt lokalt i hele landet, at det kræver mange forskellige indsatser at få løst op for situationen. Til sammenligning er konflikterne i Syrien nærmest simple. Men det må folk med bedre forstand end jeg gøre rede for. Én ting er jeg dog ret overbevist om: MOAB er ikke løsningen..

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Naturligvis skal der gøres en masse ved problemer der såvel som andre steder på jorden. Men hvem er i en position til det? De første til at gøre noget, kunne man jo tænke var de nærmeste. Altså beboerne selv, eller dem af dem der har noget at skulle have sagt. Der har jo i en længere periode været lokale suveræne stater.