Leder

Grækenland har brug for gældslettelse, hvis reformerne skal virke

Gældskrisen i Grækenland risikerer snart at spidse til igen, hvis ikke EU bliver enige med Den Internationale Valutafond om at lette grækernes rentebyrde
15. juni 2017

Det sidste EU har brug for lige nu – inden Brexit-forhandlingerne for alvor går i gang, og mens bådflygtningene stadig krydser Middelhavet – er, at den græske gældskrise blusser op igen.

Når finansministrene i eurozonen i dag mødes med repræsentanter for Den Internationale Valutafond (IMF) i Luxembourg er det derfor afgørende, at de når til enighed om at yde Athen mere kredit. Til gengæld for udbetaling af 6,5 mia. euro i starten af juli forventes den græske regering at forpligte sig på et årligt budgetoverskud på 3,5 procent af bruttonationalproduktet indtil 2022.

Men Grækenlands statsgæld, som under eurokrisen er blevet ved med at vokse til de nuværende 175 procent, er ifølge IMF ikke bæredygtig. Derfor kræver IMF, at Grækenlands partnere i EU seriøst begynder at se på, hvordan man kan yde grækerne en form for gældslettelse for at undgå, at de seneste års reformbestræbelser bliver kvalt af rentebyrden.

IMF’s trusler om helt at overlade problemet til europæerne selv har medført visse bestræbelser på at lette presset på grækerne. Men CDU, det kristendemokratiske regeringsparti i Tyskland, vil helst udskyde en åben debat om græsk gældslettelse til efter valget i september.

Pensionsudbetalinger lægger beslag på 11 procent af den græske stats indtægter. Men det vil være meget kontroversielt for Syriza-regeringen at skære yderligere i pensionerne, som landets kreditorer forventer. Her et ældre ægtepar på fiskemarkedet i Athen.
Læs også

Samtidig skal Den Europæiske Centralbank (ECB) afgøre, om opkøbet af græsk statsgæld kan fortsætte. Den beslutning afhænger af, om EU og IMF bliver enige.

Og støtten fra ECB er afgørende for, om den græske regeringsleder, Alexis Tsipras, vil kunne realisere sin plan om snart igen at udbyde statsobligationer på det private marked. Det ville markere, at landet efter en historisk hestekur omsider er på vej ud af krisen.

Men det kræver en solid aftale i Luxembourg. Ellers kan Tsipras blive tvunget tilbage i den konfliktsøgende position, som hans regering indtog i forhold til kreditorerne lige efter venstrefløjspartiet Syrizas valgsejr i 2015. Dengang blev han banket på plads af eurozonens finansministre med tyskeren Wolfgang Schäuble i spidsen.

Hvis Tsipras ikke får de indrømmelser, han nu har behov for at fremvise på hjemmefronten, kan han forlange at få spørgsmålet sat på dagsordenen ved Det Europæiske Råds møde om en uge. Så kan diskussionen om gældskrisen komme til at fylde noget mere i den tyske valgkamp. Men så må grækerne frygte CDU’s behov for at markere, at krisepolitikken er ufravigelig.

Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mads Frese

Grækerne er nogle jubelnarhoveder, der ikke kan finde ud af ret meget -
allermindst deres egen økonomi.

Det er lige til at blive anti-EU af at være i Union med Grækenland.

Charlotte Svensgaard

Så lang tid korruption og skattesnyd er den græske hobby vil reformerne ikke virke. Og det vil afskrivelse af gæld heller ikke.