Leder

Har Israel designet Trumps Iran-politik?

Israels premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Donald Trump ved FN's generalforsamling 18. september 2017. 

Israels premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Donald Trump ved FN's generalforsamling 18. september 2017. 

Evan Vucci

Udland
27. oktober 2017

Krigen mod Islamisk Stat er ved at være slut, og som ventet har USA i stedet udpeget Iran som sin nye fjende nummer ét.

Det skete formelt, da præsident Trump for to uger siden nægtede at genratificere atomaftalen med Iran og samtidig meddelte, at det er USA’s mål at sætte en stopper for Irans voksende indflydelse i Mellemøsten. Siden har hans administration haft travlt med at omsætte den nye kurs til konkrete politiske initiativer.

På den diplomatiske front har USA haft travlt med at opbygge en ny anti-iransk front bestående af USA, Saudi-Arabien og Israel. Og derudover er USA begyndt at presse bl.a. Irak til at standse sit samarbejde med Teheran.

På den hjemlige front har Repræsentanternes Hus godkendt nye, skrappe sanktioner mod den iranskstøttede Hizbollah-milits, der hører hjemme i Libanon, men som kæmper på Assad-regimets side i Syrien: et totalforbud mod at handle våben med Iran samt sanktioner mod institutioner, der er involveret i landets ballistiske missilprogram.

De fleste af tiltagene er rettet direkte eller indirekte mod Irans Revolutionsgarde, der bl.a. står for træning, finansiering og bevæbning af Hizbollah og andre proiranske militser i Syrien og Irak samt for det iranske missilprogram.

Som flere eksperter advarer om i onsdagens Information, er det en yderst farlig kurs, USA er slået ind på. Ud over at bringe den ellers så succesfulde atomaftale med Iran i fare, risikerer USA også at åbne en ny krigsfront i Mellemøsten. 

Mens det umiddelbart kan være svært at se, hvad USA får ud af at følge Trumps nye Iran-kurs, er det langt mere indlysende, hvad USA’s nærmeste allierede i Mellemøsten, Israel, får ud af det.

I årevis har premierminister Benjamin Netanyahu betragtet Iran som den største trussel mod den israelske stat – både på grund at risikoen for, at Teheran udvikler atomvåben og på grund af det stærkt anti-israelske Hizbollahs voksende militære styrke.

Den shiitiske milits menes at råde over mindst 25.000 mand samt alt fra angrebsdroner til missiler, raketter og pansrede køretøjer – ja, endda kampvogne.

Trumps nye anti-iranske kurs blev da også hilst velkommen med begejstring i Israel, og efterfølgende har bl.a. Netanyahu lagt stor vægt på, hvor farlig Hizbollah er for den jødiske stat. Derudover har han for første gang erklæret den shiitiske milits for en større trussel end risikoen for en iransk atombombe.

Ifølge den israelske avis Ha’aretz består faren bl.a. i Irans planer om at etablere en havn og en flybase i Syrien, at udbygge syriske våbenfabrikker samt at udstationere shiitiske militser i det sydlige Syrien tæt på grænsen til Israel.

Det stærke sammenfald mellem Trumps krigeriske Iran-politik og Israels sikkerhedspolitiske interesser har skabt mistanke om, at en stor del af den amerikanske præsidents nye mellemøstpolitik er undfanget under kraftig påvirkning af Israel. En mistanke, som bl.a. Lars Erslev Andersen har luftet.

»Det er Israels interesser, Trump varetager med sin nye Iran-strategi,« sagde han onsdag til Information.

Der er da heller ikke tvivl om, at der har eksisteret et ganske særligt bånd mellem Washington og Tel Aviv, efter præsident Trump har overtaget Det Hvide Hus.

Både under sin valgkamp og efterfølgende har den amerikanske præsident ikke lagt skjul på sin særlige veneration for både Israel og for premierminister Netanyahu, der allerede i februar var på besøg hos Trump i Det Hvide Hus.

Så sent som i sidste uge bekræftede USA det tætte bånd med en beslutning om at forlade FN’s kulturelle organisation, UNESCO, der har gjort sig voldsomt uvenner med Israel ved at optage de besatte palæstinensiske områder som fuldgyldigt medlem og erklære den besatte by Hebrons bymidte for bevaringsværdigt område.

Siden Netayahus besøg i Washington har Israel med USA’s stiltiende accept desuden skruet kraftigt op for koloniseringen af den besatte palæstinensiske Vestbred. Og i denne uge har regeringen meddelt, at Israel har tænkt sig at annektere flere store bosættelser uden om Jerusalem.

Et sådant skridt vil være i lodret strid med international ret, men det er desværre tydeligt, at den israelske regering føler sig overbevist om, at Israel – med Trump ved roret – har stort set frie hænder til at forfølge sit mål om at umuliggøre en tostatsløsning. Det er synd, for det er og bliver den eneste holdbare løsning på Mellemøstens længste konflikt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En del mere tænksomme amerikanere er bekymrede over, hvad USA's stærke binding til Israel kan udvikle sig til. For hvem bestemmer egentlig USA's udenrigspolitik i Mellemøsten? Er det hunden, der logrer med halen, eller omvendt? Svaret er, at hunden og halen logrer med hinanden, og at det ikke er til at se, hvem der gør hvad.
I realiteten er det dog Israel, der har det store ord, at skulle have sagt i Mellemøsten, hvor efter USA mere eller mindre følger trop. Det er nu engang i begges interesser, og målene er jo sammenfaldende - nemlig en opsplitning af regionen i en række mindre, svage småstater, der er underlagt Israels, Saudi-Arabiens og Tyrkiets kontrol. . Uheldigvis blander Iran sig også kraftigt i sagen, og det er bestemt ikke hvad USA og Israel har tænkt sig. Måske er det det, der er den virkelige årsag til at Trump kunne tænkes, at gå i krig mod Iran, og ikke så meget tomme anklager om, at Iran ikke overholder atomaftalen. Det mener Det int. atomagentur, at landet gør.
Samfundsforskeren John Mearsheimer tolker det således: "USA er villig til at sætte sin egen sikkerhed over styr, for at fremme Israels interesser. AIPAC (USA's stærkeste jødiske lobby-organisation) er i realiteten agent for en fremmed magt, og holder kongressen i en skruestik - og det så meget, at israelsk politik ikke debatteres".
Går USA/Israel i krig med Iran, da vil der her i vesten blive dannet en koalition af villige, der vil komme som kaldet, Danmark inkl.