Leder

Nyvalg kan gøre Tysklands politiske krise til en statskrise

’Jeg tænker helst ikke på en mindretalsregering,’ lød det mandag fra Merkel, der forsigtigt indrømmede, at hun nok ville foretrække et nyvalg

’Jeg tænker helst ikke på en mindretalsregering,’ lød det mandag fra Merkel, der forsigtigt indrømmede, at hun nok ville foretrække et nyvalg

Markus Schreiber

22. november 2017

Faneflugt! Ansvarsmisbrug! Gør jeres job!

Det er ikke just høflige opfordringer, men nærmere rasende paroler, de forbundstyske politikere kan læse på forsiderne af landets aviser i disse dage. Desværre med rette.

For en regeringsdannelse inden for den tyske grundlovs rammer er absolut mulig – i hvert fald rent matematisk: En fortsættelse af den store koalition mellem Merkels CDU/CSU og SDP er mulig, men SPD valgte allerede på valgaftenen i stedet at samle sig som oppositionsparti.

Herefter gik Merkel i gang med at sondere med FDP og De Grønne om en mulig Jamaica-koalition.

Efter fire ugers kamp bakkede FDP ud af eksperimentet, hvorefter de tyske medier er gået nådesløst til partiets »selfie-made« succesformand, Christian Lindner.

Alle parter kan i princippet stadig besinde sig på en regeringsdeltagelse, men gør det næppe i praksis, og hverken den tyske grundlov eller forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier kan tvinge dem til det.

Dermed er bolden tilbage ved Angela Merkel, der på den ene side virker stærkt svækket – bl.a. i kraft af at have brugt en måned på at finde ud af, at der slet ikke var et fælles Jamaica-grundlag – mens hun på den anden side bakkes overraskende stærkt op som alternativløs kanslerkandidat af både CDU og CSU.

Men hvad vil kansleren?

»Jeg tænker helst ikke på en mindretalsregering,« lød det mandag fra en helt rolig Merkel, der forsigtigt indrømmede, at hun nok ville foretrække et nyvalg frem for en mindretalsregering.

Denne »alt for letfærdige tale om nyvalg« har Steinmeier fuldt berettiget angrebet ud fra den logik, at partierne i Europas største og økonomisk stærkeste land ikke bare kan frasige sig deres politiske ansvar og lægge det tilbage til vælgerne, fordi valgresultatet er mudret.

Måske stemmer vælgerne ligesom sidst, og så er alle lige vidt.

Mere sandsynligt er det, at de ’gamle’ partier – afhængigt af, hvilken framing der sætter sig igennem – enten vil blive straffet af endnu flere protestvælgere for at føre et egoistisk fedtspil, eller at et par af partierne styrkes. Det sidste sker, hvis de har held med at sælge sig selv som principfaste partier, der ikke kan gradbøje deres vælgerløfter i brogede regeringsforhandlinger.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, fortalte ved et pressemøde i går om de rekordlange forhandlinger om en Jamaica-regering mellem CDU/CSU, FDP og De Grønne. Forhandlingerne er nu brudt sammen og har sendt Tyskland ud i en historisk politisk krise.
Læs også

Som protestparti vil netop et nyvalgsresultat for AfD – der indtog Forbundsdagen med 12,6 procent af stemmerne – afhænge af sådanne faktorer. Uanset synsvinkel er AfD’s eksistens bare ikke et argument i sig selv. Det er fragmenteringen af Forbundsdagen derimod.

Den nuværende situation er historisk unik og unikt kritisk.

Tyskland har over årtier haft et to-et-halvt-parti-system med CDU/CSU mod SDP – og med FDP som tungen på vægtskålen i midten.

Med De Grønne opstod i 1990’erne nærmere en to-mod-to-situation, mens der med Die Linkes og senere AfD’s succes endegyldigt er opstået en nærmest skandinavisk mangfoldighed i det tyske partilandskab. Med AfD-afhopperen Frauke Petrys ’De blå’ kommer måske endnu et parti til.

Med den store koalitions samtidige sammenbrud er de tider forbi, hvor tyske valg nærmest af sig selv tegner åbenlyse absolutte regeringsflertal.

I den situation er det farligt at forestille sig, at man kan vælge videre, indtil udfaldet stemmer overens med partiernes ønskeforestillinger. Det kan i værste fald føre fra den nuværende politiske krise til en tysk statskrise, hvis vægten af valgresultater undergraves.

Selv hvis alle muligheder for flertalskoalitioner definitivt udtømmes, vil en mindretalsregering derfor være at foretrække frem for nyvalg.

Ja, Weimarrepublikkens ustabile regeringer spøger stadig, og ja, Tyskland har en grundlov, der favoriserer stabile regeringer. Og nej, man kan ikke sammenligne en føderal forbundsrepublik med 82 millioner indbyggere og en ledende rolle i Europa med mindretalsvante småstater som Danmark.

Alligevel er en Merkel-mindretalsregering mulig – f.eks. med SPD som parlamentarisk grundlag. Måske vil det ligefrem styrke Forbundsdagens rolle og være sundt med større debat om de enkelte politiske beslutninger. Måske vil det blive et vakkelvornt fundament, der hurtigt vil få den ny tyske regering til at falde – sammen med Merkel, hvis afsked alligevel ikke tegner til at blive køn.

Derfor skal alle øvrige muligheder prøves først. Nyvalg burde være den allersidste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Mutti ser noget træt ud, virker slidt og bød heller ikke for alvor ind med noget i valgkampen

Nej, den tyske befolkning vil til gengæld gerne have nyvalg. Lad os få chancen for at gå en progressiv regering, det er har ikke kun Tyskland, men Europa, brug for.

Torben K L Jensen

Hvad der burde ske er at SPD og CDU/CSU aftaler at forsætte den store koalition i 1 år som forberedelse til et valg hvor både Merkel og Schulz aftaler ikke at stille op som kanslerkandidater - men lader unge nye kræfter med visioner komme til. Det år kunne passende bruges til forhandlinger med Macron om en gennemgribende forandring af det EU der på det nærmeste er skindød og ligger i kunstig koma - for een ting er helt sikkert - det er at sparepolitikken og finanspagten er det rene gift for sammenholdet i unionen. Noget må ske - merkling er yt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Forbundskansleren ligger som hun har redt. Angela Merkel har i meget lang tid ignoreret de store indenrigspolitiske problemer i Forbundsrepublikken Tyskland. Hvor var indsatsen mod det 3 arbejdsmarked med underbetaling og job, som borgerne ikke kan leve af ?. Hvor er indsatsen for at løse den meget store udfordring med pensionister med for lav pension, som kastes ud i en uværdig fattigdom i en høj alder ?. Hvor er indsatsen for at skabe mere beskæftigelse i de dele af Tyskland, hvor den økonomiske vækst og beskæftigelsen ikke buldrer derud af ?. Hvor er indsatsen for at skaffe boliger i storbyerne, som kan betales af HARZ 4 modtagere og af mennesker på lavtløns arbejdsmarkedet ? Oveni den åbne dørs politik i år 2015, hvor lavinen af flygtninge fra Mellemøsten blev inviteret ind af Forbundskansleren, uden at der helt var taget højde for, hvor mange fremmedeartede nye borgere, som Tyskland kan rumme og integrere. Det er formentligt det største fejltrin Angela Merkel har begået, at hun åbnede dørene på vid gab i år 2015 for flygtningestrømmen som drev op igennem Balkanlandene og som hobede sig op i Ungarn. Med den handling har hun skadet Tysklands diplomatiske indflydelse i Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Kroatien, Slovenien, Østrig, Polen Nederlandene, Frankrig og Danmark. Landene blev over en kam kørt over af den enerådige Forbundskansler, som handlede ud fra et humant synspunkt men et meget uklogt politisk valg. Lavinen af flygtningene og emigranter som ankom til Tyskland i løbet af år 2015 og år 2016 har med stor sandsynlighed været den afgørende faktor bag, at GB valgte at forlade EU. I Tyskland har hendes valg skabt en uholdbar sikkerheds risiko, fordi der i strømmen af formodede flygtninge og emigranter er drevet IS krigere med ind i landet, som nu truer Tysklands og EU landenes sikkerhed. Tysklands kommuner og lokalsamfund er blevet pålagt en kæmpemæssig integrations udfordring med tilstrømningen af syriske, afghanske irakiske somaliske flygtninge og emigranter fra andre lande. Det er den realitet, som har skabt begrundelsen for AFD´s eksistens. AFD er en protest mod, at det tyske folk ikke bliver hørt af establissementet i Berlin. Angela Merkel er optaget af europæiske projekter og værdier, som går hen over hovedet på den store del af den tyske befolkning. Hun har glemt, at hun er en tysk Forbundskansler valgt af det tyske folk og ikke en international udsending fra FN eller en EU multinational Forbundskansler uden interesse for tysk identitet. Hendes og hendes partis reaktion på AFD´s valgsejr er en fornærnelse mod det tyske folk. Hendes entourage af etablerede partier har forsøgt sig med en usaglig og fordømmende smædekampagne mod AFD og dets vælgere, hvor enhver bekymring over flygtninge tilstrømningen, Islams voksende indflydelse i Tyskland, og EU Unionens planer for en bankunion straks fordømmes med udtalelsen, at så er man en højreekstremist eller Nationalsocialist. Det er de etablerede partiers fornægtelse af de reelle problemer i Tyskland, som får problemerne til at hobe sig uløste op. Den groteske Jamaika Koalition er en kunstig Fusionsregering, som gør grin med parlamentarismen, fordi koalitionen dækker over politiske standpunkter, som er helt uforenigelige. FDP og De Grønne har lige så meget til fælles som Alternativet og Liberal Alliance. Det er en koalition, som svarer til at vilde blande ild og vand sammen og påstå, at så får vi et langtidsholdbart kompromis. Nu er Forbundskansleren løbet ind i muren: Sandhedens stund melder sig for Angela Merkel. Det bedste hun kan gøre for sit land for Tysklands ve og vel er, at hun trækker sig som Forbundskansler og at CDU/CSU finder en ny kandidat med en mere realistisk tilgang til indvandring og integration, end Angela Merkel har vist. Hendes politiske optræden de sidste to år er dybt utroværdig. Først åbner hun egenrådigt Tyskland for nærmest fri indvandring med beskeden Wir schaffen Das, så reber hun for sent sejlene og giver sig til at indgå aftaler med Erdogans Tyrkiet med et modsat indhold: Stands flygtningestrømmen. Udskriv nyvalg nu og lad SPD føre en valgkamp, hvor de ikke er syltet ind i en af kanslerens utallige koalitioner, hvis eneste formål er at holde Angela Merkel selv flydende for tid og evighed. Inviter AFD med om det politiske bord og lad dem vise, at de ikke bare er et goldt protestparti men et nationalliberalt parti, som er på bølgelængde med den almindelige tyskers bekymringer. AFD er et lovligt og legitimt demokratisk parti ikke en politisk paria, som man kan tillade sig at svine til. AFD er noget af det bedste, der er sket i nyere tysk historie siden år 1945. Med AFD´s valgsejr er det politiske ekskluderende etablissement af partier blevet udfordret med en bevægelse, der tør tale ærligt om de værdier i Tyskland som repræsenterer de fineste sider af tysk kultur, tysk historie udover perioden 1918-1945, tysk filosofi. Det nationale pendul har omsider sat sig i bevægelse i Tyskland. 72 år efter de frygtelige forbrydelser mod Jøderne og efter det tyske storhedsvanvid med at ville herske over hele Europa, som førte Europa ud i en ødelæggende 2. Verdenskrig, må det være tilladt for De af os, som holder af Tyskland at kunne sige, at vi gerne vil holde fast i vores nationale værdier, uden at vi 5 minutter efter skal beskyldes for at være Nationalsocialister. Det er det som jeg kalder at være nationalliberal i tysk forstand. Det har intet med antisemitisme eller Nationalsocialisme at gøre. Den dag tysk politik igen bliver normal i europæisk forstand, er den dag, hvor de borgerlige liberale og centrums orienterede partier indleder en åben og fordomsfri dialog med den nye politiske bevægelse AFD: Alternative Für Deutschland. Den politiske angst for Mindretalsregeringer i Tyskland er problematisk, for det er udtryk for en virkelighedsflugt. Hvis der kommer politisk usikkerhed i dagens Tyskland, så gentager historien sig ikke igen. Nutidens Tyskland er dybt forankret i det europæiske fællesskab. En usikker politisk periode i Tyskland er ikke som i 1920´erne ensbetydende med, at demokratiet i Tyskland er truet. AFD har ingen ambitioner om at kaste Tyskland ud i en revolution eller stor samfundsomvæltning. Partiet er inspireret af den politik som føres i Schweiz og af at frigøre Tyskland fra EUROENS snærende økonomiske bånd. AFD ønsker at sikre, at Tyskland bevarer sin kulturelle og nationale identitet og ikke forandres til et opsplittet samfund styret af Sharia og politisk Islam. Må den næste Forbundskansler efter Angela Merkel nå frem til denne erkendelse. Gå af Forbundskansler Angela Merkel. Din tid er løbet ud og det er tid til at give plads til nye kræfter.

Søren Jacobsen

Tror nu ikke det vil være godt for Europa om Merkel må træde af lige nu. En periode mere ville være godt. Hun har et meget godt forhold til Macron og ikke mindst til Putin. Macron har et godt øje for modne damer ;-) og Putin taler tysk og Merkel russisk og de har begge boet i DDR. En værdifuld kommunikationskanel i disse tider.

Kim Folke Knudsen, Tyskland modtog en firsindstyvendedel af sin befolkning som flygtninge, det er ikke en lavine.

Ole Frank, Henriette Bøhne og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Torben K L Jensen - dit forslag lyder jo meget godt, men det var jo ikke det, vi vælgere gik til valg på. Jeg personlig håber, vi får genvalg og Merkel forsvinder fra den politiske tribune. Merkels stol har længe vaklet, der skal nu kun et vindpust til, før den vælter.

Søren Jacobsen - Nej Merkel har ikke et godt forhold til Putin, Merkel og Putin kender hinanden gennem mange år, men et 'venskabeligt' forhold til hinanden har de aldrig haft. Det viste Merkel bl.a. på det sidste G-20 møde i juli i år.

Torben K L Jensen

lone - det der burde ske i den bedste af alle verdener er ikke realistisk i Tyskland for tiden og det ved jeg godt. Hvis SPD går med i en ny koalition uden en gennemgribende fornyelse - bliver det enden på troværdigheden som et regeringsparti. Det bedste i mine øjne - efter et nyvalg - er rot,rot,grün.

Henriette Bøhne

Merkel kan ikke lede en mindretalsregering, for det ville betyde, at hun skulle give slip på sin egenrådighed og magtfuldkommenhed og det tror jeg ganske enkelt ikke på, at hun evner.