Leder

Et stort skridt mod en lille atomkrig

Manden, der praler af sin store atomknap, vil sikre sig mulighed for at kunne starte en lille atomkrig. Som om det skulle være mindre skrækkeligt end en stor

Evan Vucci

11. januar 2018

USA har med Donald Trump i spidsen angiveligt planer om at udvide sit atomarsenal og løsne på kravene til, hvornår man må bruge atomvåben. Det skriver The Guardian, der citerer en tidligere Obama-rådgiver, der har set et udkast til den nye atompolitik.

Kort fortalt vil Det Hvide Hus anskaffe sig nogle mindre atomvåben og udvide de mulige scenarier for, hvornår USA kan anvende dem. Det skal blandt andet afskrække Rusland fra at bruge sine taktiske atomvåben i en potentiel konflikt i Østeuropa, lyder ræsonnementet. Under normale omstændigheder er det et fuldstændigt sindssygt træk, der alt andet lige vil øge risikoen for atomkrig. Under de eksisterende politiske omstændigheder i USA er det svært at finde ord, der matcher situationens alvor.

Kilden til The Guardian-historien er Jon Wolfsthal, der under Obama-regeringen arbejdede som særlig rådgiver for våbenkontrol og ikkespredning af atomvåben. Han har set, hvad han selv opfatter som det endelige udkast til et sæt reviderede retningslinjer for udvikling og anvendelse af den amerikanske atomvåbenslagstyrke, den såkaldte Nuclear Posture Review (NRP).

Her fremgår det, at USA vil tage noget af sprængladningen ud af nogle eksisterende atommissiler, de ubådsbaserede Trident D5-missiler. Disse mindre atomvåben skulle i teorien være ’lettere’ at anvende, fordi de forårsager mindre skade på et mere begrænset område.

Den nye NPR lægger da også op til bredere anvendelsesmuligheder for USA’s atomvåben som svar på store konventionelle angreb med mange dræbte og angreb på kritisk infrastruktur, og altså ikke nødvendigvis kun hvis andre angriber med atomvåben.

Det ligger i tråd med Trumps nye nationale sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort i december, og som også argumenterede for at skrue op for brugen af atomvåben som afskrækkelse – også mod ikkeatomangreb.  

Udfordringen for USA og NATO er, at Rusland har en stor mængde kortrækkende, såkaldt taktiske, atomvåben opstillet i Europa. Atomvåbnene er et af de elementer, Rusland bruger til at holde NATO i skak og magtbalancen ved lige, da NATO’s konventionelle styrker er langt stærkere end de russiske.

Set med russiske øjne er dette en defensiv foranstaltning, men Trump-administrationen opfatter det tilsyneladende som en offensiv trussel. Hvis det skulle komme til konflikt i Østeuropa, skulle Rusland altså være villig til at bruge sine mindre, taktiske atomvåben mod NATO-styrker ud fra den kalkule, at USA ville være tilbageholdende med at svare igen med en stor atombombe.

Sådan tolker kilder over for The Guardian i hvert fald USA’s behov for at udvikle nye atomvåben for fortsat at afskrække Rusland fra atomangreb. Ellers ville de nye våben være ligegyldige.

Den endelige NRP ventes først offentliggjort efter Trumps state of the union-tale sidst i januar. Hvis den bliver, som Wolfsthal beskriver – og hvis kongressen vel at mærke godkender finansieringen af nye atomvåben – vil manden, der praler af sin store atomknap, sikre sig selv mulighed for også at begynde en lille atomkrig. Som om det skulle være et mindre skrækkeligt alternativ end en stor, og som om det skulle have en stabiliserende effekt på verden, at den mand udstyrer sig selv med flere våben. Tværtimod.

Hidtil har det været utænkeligt, at USA ville initiere en atomkrig, medmindre landet selv eller dets allierede var ved at blive angrebet med atomvåben. Men hvis Trump og hans rådgivere virkelig vil sænke barren for atomangreb, vil det uværgeligt have en afsmittende effekt på verdens andre atommagter og deres politik for brug af atomvåben. Og når der tilmed sidder en mand i Det Hvide Hus, der gentagne gange har truet Nordkorea med atomkrig, vil deres villighed til at skyde først alt andet lige blive større.

Man siger, at hunde der gør, ikke bider, og vi kan håbe, at det samme gælder Donald Trump og hans atomvåben. Og vi må også håbe, at de har det samme ordsprog på russisk og koreansk. Men det er ikke specielt betryggende, hvis det er vores eneste håb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Poul Erik Riis
Steen Sohn og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Der må være tale om taktiske atomvåben monteret på feks. F-35 i modsætning strategiske a-våben der er monteret i ICBM -raketter. Forresten havde USA taktiske våben - en stor kanon der hed "Long John" der kunne fyre atom-granater af. Med andre ord : En omfattende spredning af ansvaret for en atom-krig helt ned til en artilleri-kommandør. Det er sindssygt.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Holger Madsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Jeg mener at erindre fra fortiden og den politiske opfattelse omkring brugen af mindre taktiske atomvåben, - at man erkendte at tanken om en begrænset atomkrig ikke blev en begrænset atomkrig, men derimod total atomkrig, når først det første atomvåben blev anvendt.

Trump og hans rådgivere må være gået fuldstændig fra forstanden når de tror på en begrænset atomkrig med mindre taktiske atomvåben, og viser ved samme lejlighed, at de overhovedet ikke kender deres egen historie fra fortiden, og dens militære lære udi atomkrig og den rædsler, eller også er de splittergale.

Amerikansk politik i øjeblikket handler kun om Trumps ego og narcissisme bundet op med løftet om "Amerika first", men sådan ser verdensbilledet slet ikke ud i dag for Amerika - tværtimod!

Amerika er derimod på en politisk og diplomatisk deroute mange steder i verden, og det skyldes først og fremmest grundet manglende troværdighed, - ikke kun blandt fjender, men sandelig også bland såkaldte venner og allierede.

Især står problemerne med Nordkorea i fokus, - og nu ikke mindst efter Sydkorea har etableret forbindelse med Nordkorea omkring de Olympiske leje, og som er et udtryk for forsøg på afspænding, helt i modstrid med Trumps hårde linje i forlængelse af raketaffyringerne fra Nordkoreansk side.

Kinas bidrag i den anledning er tvivlsom, men også udnyttende politisk overfor Amerika, men de har sandelig også deres egen dagsorden(verdensorden) der ikke er den samme som Amerikas .

Samarbejdet mellem Rusland og Kina er endnu en brik i dette spil, ligesom Kina udbygning af øerne i det Kinesiske hav, men også hele spillet om Taiwan, som Kina ikke finder er et afsluttet kapitel, i modsætning til Amerikas opfattelse.

Klaus Lundahl Engelholt, Kim Folke Knudsen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

I 1939 erklærede Præsident Franklin Theodore Roosevelt sit oprigtige ønske om, at den 2 Verdenskrig ikke udviklede sig til en krig mod civilbefolkningen. Luftbombardementer skulle være restriktive og kun rettet mod militære mål. Englænderne praktiserede fra 1939-1941 den samme form for moderat luftkrig mod Tyskland. Det nationalsocialistiske Regime i Tyskland havde ingen hæmninger: Terror var et mål i sig selv og en indlejret del af hele det forrykte regime. Verden blev advaret endnu inden den 2. Verdenskrig brød ud med det forfærdende terrorbombardement af Guernica fra den tyske Condor Legion under den spanske borgerkrig. Fra den første dag af den anden Verdenskrig den 1 september 1939 overfaldt tyske fly den fredelige by Wielun i Polen, som blev fuldstændig ødelagt uden varsel. 1.300 civile omkom ved angrebet, som kom som et lyn fra en klar himmel. Der på fulgte Warszawa, Kristiansand, Narvik, Rotterdam, London, Coventry, Liverpool, Plymouth osv. By efter by terroriseret af Luftwaffe med forfærdende og hidtil helt uset høje civile tab til følge. I 1942 fik Royal Air Force ny chef Sir Arthur Harris. Så blev fløjlshandskerne lagt i skuffen overfor Tyskland. De tyske byer skulle bombes til aske og civilbefolkningens liv i storbyerne udslettes med det formål at tvinge Tyskland til kapitulation. I Februar 1945 blev Dresden udslettet ved 3 omfattende angreb som kostede mindst 25.000 mennesker livet. Da den 2 Verdenskrig var slut var 161 tyske byer forvandlet til et ruinlandskab. I USA ændrede holdningen sig gradvist med krigens gang til Luftkrigen. Den 10 Marts 1945 blev Tokyo bombet med et haglvejr af brandbomber fosforbomber og napalm. 100.000 civile omkom ved angrebet. Den 6 August 1945 kl. 08.15 blev Verdens første Atombombe bragt til eksplosion i krigsførelse med angrebet på Hiroshima. Historien taler sit advarende budskab. Den lille Atomkrig bliver til den store Atomkrig som bliver til .....