Leder

Forenet koreansk ishockeyhold taber i sport, men vinder en diplomatisk sejr

Det gør ikke noget, at det fælles koreanske kvindelandshold får tæsk, for de har allerede tjent et formål, der er meget større end deres sportslige præstationer. De har været med til at sende et signal om, at nord og syd kan tale sammen, og bidraget til et håb om fred og forsoning på den koreanske halvø
Spillerne Choi Ji-yeon, Shin So-jung og Park Chae-lin efter at have tabt til Japan.

Spillerne Choi Ji-yeon, Shin So-jung og Park Chae-lin efter at have tabt til Japan.

David W. Cerny

Udland
14. februar 2018

Det forenede koreanske kvindelandshold i ishockey er blevet gennemtæsket to gange i den indledende runde ved vinter-OL. Først af Schweiz, derefter af Sverige. Begge gange uden at score et eneste mål. Med to overbevisende nederlag i træk er det gået præcis som de sydkoreanske kritikere havde frygtet: Foreningen af ishockeyholdet i 11. time ville få sportslige konsekvenser.

I dag, onsdag, møder det forenede koreanske kvindelandshold i ishockey deres fælles hovedfjende nummer ét: Japan, der i 35 år koloniserede koreanske halvø, før den blev delt i to. Bare et mål mod Japan, vil være nok til at vise, at et forenet Korea kan klare hele verden.

Men set fra regeringerne i både Seoul og Pyongyang er de sportslige præstationer for det forenede koreanske landshold ubetydelige i det store billede. For Nordkoreas deltagelse ved dette års vinter-OL handler selvfølgelig ikke bare om sport.

Det handler først og fremmest om at sende et politisk signal om, at nord og syd kan tale sammen og samarbejde om at skabe stabilitet på den koreanske halvø – hvis bare resten af verden ellers giver dem den nødvendige opbakning.

Siden Nordkoreas leder, marskal Kim Jong-un, i sin nytårstale meldte ud, at Nordkorea var klar til at deltage ved OL, har Sydkorea sat himmel og jord i bevægelse for at imødekomme det nordkoreanske ønske.

Præsident Moon Jae-in har ignoreret dårlige meningsmålinger blandt sine vælgere og insisteret på at stå fast på beslutningen om en fælles indmarch og et fælles kvindeishockeyhold. Men ikke mindst har han fået overbevist både Japan og USA om at udsætte de militærøvelser, der ellers var planlagt til februar for at sikre et fredeligt OL.

Alt sammen viser det, at Sydkoreas nuværende regering er villig til at gå langt for at opretholde håbet om, at dialog er vejen til stabilitet.

Vinter-OL’s første dage har givet anledning til fire møder mellem præsident Moon Jae-in og Kim Jong-uns lillesøster Kim Yo-jong, der har overrasket verdenspressen med sine smil og overrækkelsen af sin brors invitation til Moon Jae-in om et ikke nærmere defineret besøg i Nordkorea.

Alt det peger i retning af en fælles vilje til forsoning på tværs af den 38. breddegrad, der siden 1945 har delt den koreanske halvø midt over. Men det kræver det internationale samfunds fulde opbakning.

For tøbruddet er kun sket, efter at Sydkoreas præsident Moon Jae-in og USA’s præsident Donald Trump den 4. januar nåede til enighed om, at udskyde de årlige militærøvelser for at sikre en fredelig afholdelse af vinter-OL.

Den udsættelse er blevet tolket som et tegn på en amerikansk kursændring i forhold til sidste år, hvor Nordkoreas intensivering af missiltest fik Donald Trump til at skrue bissen på og kræve yderligere sanktioner og advare om, at han ikke havde noget andet valg, end at »ødelægge Nordkorea fuldstændigt«.

Den begyndende amerikanske vilje til at støtte Sydkoreas mere dialogorienterede strategi over for Nordkorea blev igen understreget efter USA’s vicepræsident Mike Pences besøg i Sydkorea. I et interview med The Washington Post udtalte Pence, at Trump-administrationen efter dialog med Sydkorea nu er villig til at tale med Kim Jong-un. Det handler om »maksimalt pres og engagement på samme tid«, lød det fra Pence.

Det er helt nye toner fra Det Hvide Hus, der hidtil har holdt fast ved, at USA er villig til at tale med Nordkorea, men kun under forudsætning af, at formålet med dialog er, at Kim Jong-un skrinlægger sit våbenprogram.

Set fra Sydkorea er det en stor diplomatisk sejr for præsident Moon Jae-in, der siden sin tiltrædelse i maj har forsøgt at få Trump til at dæmpe sin sabelraslen og satse på dialog i stedet.

Derfor gør det heller ikke så meget, hvis Koreas ishockeykvinder taber den sidste kamp i den indledende runde i dag. For ligesom ideen om et forenet Korea mest af alt har symbolsk betydning, så blev det forenede koreanske ishockeyhold ikke sat i verden for at skabe store sportslige resultater. I stedet skal det vise, at der både i Pyongyang og Seoul findes en tro på, at de kan skabe stabilitet på halvøen.

Set i lyset af de koreanske ishockeyspilleres mangelfulde præstation er det måske netop udsigten til en amerikansk kursændring og opbakning til Sydkoreas dialogorienterede tilgang, der holder gejsten oppe blandt Nordkoreas 229 cheerleaders til dagens ishockeykamp. Lad os heppe med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

Gad vide om der er tegn på, at menneskets menneskelighed er ved at vinde.
Og at en række i sidste ende uholdbare myter er ved at falde sammen.

I håbet om at dialog og samarbejde vil fortsætte fremover.