Leder

Kina bruger forfatningen til at legitimere sit diktatur

I stedet for at tilrane magten sig ved et kup har Xi Jinping brugt Kinas juridiske system til at legitimere sin enerådende status, der med den forestående forfatningsændring kan fortsætte resten af hans livstid
Siden Xi Jinping tiltrådte i 2011, har han øget overvågningen af civilsamfundet, styrket partiets tilstedeværelse i erhvervslivet, strammet grebet om medierne og styrket den ideologiske træning på skoler og universiteter.

Siden Xi Jinping tiltrådte i 2011, har han øget overvågningen af civilsamfundet, styrket partiets tilstedeværelse i erhvervslivet, strammet grebet om medierne og styrket den ideologiske træning på skoler og universiteter.

Wolfgang Scharlipp

27. februar 2018

Først 18 minutter og 22 sekunder inde i Kinas svar på TV-Avisen, Xinwen lianbo, kom nyheden om, at Kina kan se frem til, at præsident Xi Jinping vil blive på posten længere end de ti år, som ellers er traditionen.

Nyheden var pakket ind i løfter om, at en ny forbedret forfatning kan bidrage til realiseringen af »socialisme med kinesiske særpræg« og »virkeliggørelsen af den kinesiske drøm«.

Kinas forfatning har opnået »en høj grad af forening mellem partiets position og folkets vilje«, skulle Xi Jinping ifølge CCTV have sagt ved partikernens studiegruppe om forfatningen lørdag.

Gode statslige institutioner skal gå hånd i hånd med et mere regeringsdueligt parti, lød det ifølge kinesiske statsmedier fra Xi Jinping. Kina skal »fremme moderniseringen af statens administrationssystem og -evner, forbedre partiets langsigtede regeringsduelighed og være opmærksom på den vigtige rolle, forfatningen spiller.«

Men de gode intentioner om modernisering af statsadministrationen ændrer ikke på, at forfatningsændringen, hvis den som ventet bliver vedtaget af Kinas lovgivende forsamling, Den Nationale Folkekongres, i næste uge, legitimerer, at Xi Jinping kan blive siddende som præsident resten af livet, hvis han ønsker det.

Nyheden om et potentielt forfatningsgodkendt diktatur var da også den eneste af de i alt 21 ændringer til Kinas forfatning, der skabte overskrifter i internationale medier.

For netop den ændring er et opgør med princippet om, at Kina aldrig igen skal ledes af én enevældig partiformand som under Mao Zedong, men at partiet i stedet skal sikre sin egen legitimitet gennem konsensus og en øget professionalisering af statens institutioner.

Et ildevarslende signal

Til december er det 40 år siden, Kinas Kommunistiske Parti på den 11. centralkomités tredje plenarmøde besluttede at indlede de juridiske og økonomiske reformer, der åbnede Kina for verden. Det reformarbejde bidrog til håb om, at Kina på sigt ville etablere en retsstat, der kunne sikre alle borgeres retssikkerhed.

De sidste fire årtier har Kina oplevet høj økonomisk vækst, men den udvikling har også skabt sprækker i den nationale sammenhængskraft, øget uligheden og forårsaget miljøproblemer, der rammer samfundet bredt.

Den forestående forfatningsændringen et ildevarslende signal om, at Kina er overbevist om, at det autoritære styre har fat i den lange ende. Men når partiet både fylder alt i samfundet og selv skal sørge for at overvåge alle samfundsinstitutioner, risikerer partiet at stå blottet, hvis den folkelige utilfredshed vokser.

I stedet for at styrke de institutioner, der har bidraget til at skabe forbedrede normer til at håndtere  samfundsmæssige problemstillinger, har Kinas Kommunistiske Parti i stigende grad ladet partiet definere, hvordan samfundet skal styres.

Fejringen af det kinesiske nytår med røde lanterner på strøget i København er tegn på, at Kina i dag i højere grad bruger kinesere uden for Kina som et værktøj til at varetage kinesiske interesser i udlandet. Og det er udtryk for, at den kinesiske stats rækkevidde uden for Kina er blevet større. 
Læs også

Siden Xi Jinping tiltrådte i 2011, har han øget overvågningen af civilsamfundet, styrket partiets tilstedeværelse i erhvervslivet, strammet grebet om medierne og styrket den ideologiske træning på skoler og universiteter. Det betyder også, at den begyndende professionalisering af journalister, undervisere og jurister, der blev lagt op til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, under Xi Jinping er blevet erstattet af krav om total loyalitet over for partiet.

Og udadtil har Xi Jinping signaleret, at Kina i stigende grad vil bruge sin økonomiske styrke til også at få politisk indflydelse på de institutioner, der fastlægger rammerne for internationalt samarbejde.

Det paradoksale ved forfatningsændringen er, at Kinas Kommunistiske Parti på den ene hæver sig over det juridiske system og internationale anbefalinger om reformer, men på den anden side finder det nødvendigt at bruge de selv samme institutioner til at legitimere det autoritære styre.

Kina behøver ikke det internationale samfunds accept for at udvikle sit autoritære styre, men Kina ønsker fortsat vores lykønskninger.

Samme dag som forfatningsændringen blev offentliggjort, inviterede Xi Jinping hele verden med til vinter-OL i 2022. Der vil være plads på stadion til alle, som vil klappe ad Xi Jinping. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Frede Jørgensen
Toke Kåre Wagener og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det her kan være det der ændre tingene fundamentalt og være dødsstødet til det nuværende regime.

Jeg er sikker på, at med de generelle bedre økonomiske vilkår blandt kineserne, der vi der også komme krav om mere frihed til den enkelte, og folkestyre til kollektivet.

Min fornemmelse er, at vi er alt for snæversynede, når vi ser på Kina.
25. februar 2012 skrev Eric X. Li her på Information bl.a.:
"Vestens nuværende konkurrence med Kina er derfor ikke et opgør mellem et demokratisk og et autoritært system, men snarere et sammenstød mellem to fundamentalt forskellige politiske optikker. Det moderne Vesten ser demokratiet og menneskerettighederne som højdepunktet af menneskelig udvikling. Det er en antagelse, der bygger på absolut tro.

Kina er slået ind på en anden vej. Dets ledere er rede til at involvere befolkningen i større deltagelse i de politiske beslutninger, hvis, når og i det omfang det kan befordre den økonomiske udvikling og gavne landets nationale interesser."
https://www.information.dk/debat/2012/02/derfor-kinas-politiske-model-ov...

Vi hører igen og igen at Kina ikke er som os, men hvordan Kina er indrettet og fungerer, det hører vi kun meget lidt om.
Det tror jeg er uklogt ; - )

Toke Kåre Wagener, Niels Duus Nielsen, Peter Ole Kvint og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

"styrket partiets tilstedeværelse i erhvervslivet"
Min ide!
Det er det små erhvervsdrivende, som er de første som bliver klemt i et stalinistisk system.
Dette kan man også se i Danmark, når der indføres en ny regel så er den det samme arbejde for en stor virksomhed som for en lille. Der er bare kun en i den lille virksomhed til at udføre det ekstra arbejde.