Leder

Merkel-maskinen kører – også med den vedholdende Merkel-kritiker Jens Spahn som støtte

På CDU’s partidag var der nærmest kommunistisk enstemmig opbakning til Merkels nye hold og til det fortsatte samarbejde med SPD. Mytteristemningen er forduftet, men man kan roligt bide mærke i navnet Jens Spahn – partiets konservative og i øvrigt homoseksuelle hardliner, der som ny sundhedsminister kan blive partiets kommende reformator og kanslerkandidat
Den 37-årige økonomisk-liberale og konservative Jens Spahn er kendt som en af de få vedholdende Merkel-kritikere i partitoppen.

Den 37-årige økonomisk-liberale og konservative Jens Spahn er kendt som en af de få vedholdende Merkel-kritikere i partitoppen.

Ritzau Scanpix

28. februar 2018

Jubel mellem pointerne. Bragende bifald efter talerne. Og opbakning til ledelsen fra lige knap de 100 procent.

Ud over kartoffelsuppen til frokost – Merkels protestantiske livret – var CDU’s stormøde i begyndelsen af denne uge ikke hverdagskost. Især ikke for et tysk regeringsparti, hvor der indtil for nylig ulmede et diffust oprør mod partiformand Angela Merkel og hendes pragmatiske søgning mod midten. Dømt ud fra jublen virker det nu til at være fortid: Merkel-maskinen kører.

Det ene aktør i Merkels succesrige maskine er den ny CDU-generalsekretær, der skal stå i spidsen for den indholdsmæssige fornyelse af partiet. Kanslerens darling, Annegret Kramp-Karrenbauer, blev valgt med intet mindre end 98,9 procent af de næsten tusind delegeredes stemmer. Det var bl.a. takken for en ilter tale om, at partiets rødder både skal være konservative, liberale og kristelige, og at de ikke må bevæge sig for langt mod højre.

En anden aktør i spillet om at genvinde den fulde kontrol er den 37-årige økonomisk-liberale og konservative Jens Spahn, som Merkel alligevel valgte at satse på, da kansleren dagen før partimødet fordelte ministerposter i CDU. Jens Spahn er kendt som en af de få vedholdende Merkel-kritikere i partitoppen, og valget af ham udløste jubelbifald i CDU-salen.

At Merkel udpegede Spahn som sundhedsminister, kan ses som et knæfald for den konservative højrefløj, som hun ikke længere formår at tæmme i partiet. Men det kan også ses som et aktivt forsøg på at give dem en luns af magten – vel at mærke en svær en. Som sundhedsminister skal den tidligere sundhedsordfører Spahn bl.a. håndtere krisen i den tyske plejesektor og kæmpe med både SPD og lobbyvirksomhederne om finansieringen af sundhedssektoren.

Alligevel er det værd at holde øje med Spahn, der er et lysende politisk talent og et gudsbenådet magtmenneske. Som bare 22-årig blev han stemt ind i Forbundsdagen. I 2009 markerede han sig som indædt kritiker af Merkels pensionspolitik, mens han i flygtningekrisen i 2015 skarpt belærte kansleren om, at grænseåbningen forstærkede den indvandringsbølge, som betød, at Merkel nærmest time for time mistede opbakning i den tyske befolkning.

Som konservativ hardliner holder han sig ikke tilbage for knaldhård islamkritik, at bruge begreber som »kulturel sikkerhed«, eller at gå efter billige point, som da han udpegede »elitære hipstere«, der fiser rundt i Berlin og snakker engelsk, til en hovedfjende i kampen mod parallelsamfund.

Også udsagn om, at »hvis tyske soldater kan gøre tjeneste i Afghanistan, så kan afghanske flygtninge også uden betænkning sendes hjem«, falder i god jord i visse dele af CDU, som Spahn på partidagen ville rykke så langt til højre, at »AfD bliver overflødige«.

At Jens Spahn som troende katolik er borgerligt gift med en mand, burde være en ligegyldig detalje for hans vej mod toppen af CDU. Men den kan komme til at stå i vejen for ham – hvis ikke CDU arbejder med sin definition af konservatismen. Modstanden mod ’ægteskabet for alle’ er således et udbredt begreb.

Et afgørende træk ved den unge Spahn er, at han modsat de fleste politikere uden for AfD ikke har berøringsangst over for begrebet konservatisme, der i Tyskland er næsten lige så historisk betændt som begrebet højreorienteret, der i reglen lugter af højreradikalt.

På partidagen gjorde Spahn det klart, at Merkel ikke har noget at frygte – foreløbigt. Med udsigt til ministerposten talte han varmt for, at CDU skal tage et politisk ansvar, og at de delegerede derfor skulle stemme ja til koalitionskontrakten med SPD.

Det var præcist magtpragmatikeren Merkels melodi. Efter sine 12 år som kansler og næsten 18 år som CDU-forkvinde fokuserede hun på »at tage ansvar« og »at løse borgernes problemer« – altså praktisk regeringsarbejde frem for ideologiske erklæringer.

Fornyelsen og positioneringen af CDU i det politiske landskab kommer andre således til at stå for – f.eks. Jens Spahn og Kramp-Karrenbauer.

Merkel derimod fik med godt 97 procent ja-stemmer stemt sin koalitionskontrakt med SPD eftertrykkeligt igennem. Nu skal hun bare have SPD’s bagland med, så sidder hun trods alle rygter om det modsatte atter komfortabelt i kanslersadlen frem mod 2021.

Her kan hun fortsat sætte et stærkt præg på Tyskland og Europa – og som magtpragmatiker lade andre skændes om begreberne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
  • Torben K L Jensen
Michael Hullevad og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Heroppe fra vore breddegrader virker det OK med GroKo; men selvfølgelig kan det hurtigt blive et problem, hvis tyskerne ikke gider et Parlament uden en reel opposition. Men så må de tyske vælgere jo stemme på nogle andre, hvilket de også er godt i gang med.