Leder

Merkel er svækket, efter hun måtte afgive både Indenrigs- og Finansministeriet

Regeringsforhandlingerne har svækket Merkel. Men internt i CDU er der ingen akutte tegn på mytteri, og Merkel har atter afbalanceret interesserne optimalt efter omstændighederne, så hun kan fortsætte sit europæiske projekt
Udland
10. februar 2018

»Svage forhandlinger«, »politisk åreladning« og »ydmygelse«. Dertil krav om »nye hoveder« og »en fornyelsesproces i partiet«.

Det er ikke småting, CDU-politikere har sagt om partiledelsens forhandlinger med søsterpartiet CSU, som løb med Indenrigsministeriet, og om den gamle klassefjende og nye redningsplanke fra SPD, som løb med den vigtige finansministerpost. Især den ’økonomiske fløj’ i CDU er åbenhjertigt utilfreds med udfaldet – både i forhold til ministerfordelingen, de øgede tyske udgifter og indrømmelserne til Frankrig i euroreformerne.

Men i den syrlige citatsump om Merkels dyrekøbte opretholdelse af magten er det vigtigt at bide mærke i to ting.

For det første: At kritikken overvejende kommer fra mindre partistørrelser, og at ingen direkte nævner muligheden af et Merkel-mytteri eller en oplagt efterfølger til Merkel.

Og for det andet: At Merkel har erkendt sin svage position og derfra udøvet sin spidskompetence med at udligne magtinteresser – i dette tilfælde mellem CDU, CSU og SPD – for derigennem at få sin omtrentlige vilje.

Den vilje er markant mere europæisk og socialdemokratisk, end mange i hendes eget parti bryder sig om.

Som en tysk EU-ekspert gjorde opmærksom på i gårsdagens avis, var det måske et klogt træk af Merkel at overlade finansministeriet til SPD. Både fordi Merkel har talt næsten lige så varmt om en europæisk valutafond og Macrons reformplaner som EU-manden Martin Schulz, der efter internt pres helt giver afkald på en ministerpost. Og fordi SPD nu skal tage slæbet med at forklare euroreformerne for tyskerne, der nok er EU-positive, men finanspolitisk meget konservative – eller gammeldags fornuftige, om man vil.

At Merkel således fremmer reformer med træk af en overførselsunion, vil ikke bare få AfD’s og FDP’s vælgere til at se rødt. Også i store dele af baglandet i CDU og CSU vil det udløse mere aktiv modstand mod kansleren. Det understreges bl.a. af, at CSU-ministre som Alexander Dobrindt i 2012 klagede over ESM-krisefonden og den Europæiske Centralbanks krisepolitik som en utilladelig gradbøjning af den nationale suverænitet ved den tyske forfatningsdomstol.

Ud over den rene magtopretholdelse er den svækkede Merkel på en europæisk mission. Hvor langt hun får lov at gå med den, er en af de største usikkerhedsfaktorer i hendes sidste kanslerskab. Men lige nu er mytteriet mod Merkel svært at få øje på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

HVIS - Altså SPD´s medlemmer siger ja og noget siger mig at 51/49 ikke er nok uden partiet kollapser.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Torben K Jensen: Jeg er helt enig. Præcis min bekymring, at SPD kollapser som det sociale og demokratiske midtpunkt i Tysk politik. Men det ildevarslende alternativ er, at Alternative Für Deutschland med tiden vokser sig så store, at de får en ligeså negativ indflydelse på SPD, som DF har på S herhjemme. Jeg mener, at tysk politik befinder sig i et tvungent dilemma. GROKO koalitionen er en nødvendighed for at forhindre en nationalistisk bølge i Tyskland. Jeg har fornylig med bekymring set i tyske medier, at den for tiden oplyste " Muslim debat " eller skal vi kalde den den tyske udgave af " Værdidebatten " desværre er ved at vække gamle spøgelser til live igen. De jødiske menigheder kan fortælle om voksende uvilje mod borgere, som viser deres jødiske tro. Elever i tyske skoler mobbes på det groveste for deres jødiske tro, og lærerne formår ikke at gribe ind. De pågældende elever har været tvunget til at forlade deres tyske skoler og skifte til jødiske privatskoler i Tyskland. Der er en offentlig debat i Tyskland om dette spørgsmål, og de store partier har tilkendetegnet deres vilje til at stoppe optræk til antisemitisme. Der er ikke råd til nye ekstremistiske eksperimenter i et Tyskland, som en gang før har gennemlevet det nationalsocialistiske mareridt gennem 12 år. Så hellere en stillestående GROKO koalition med beskeden: må morgendagen bringe en bedre løsning end nu men med de etablerede demokratiske partier ved bordenden.