Leder

Merkel er svækket, efter hun måtte afgive både Indenrigs- og Finansministeriet

Regeringsforhandlingerne har svækket Merkel. Men internt i CDU er der ingen akutte tegn på mytteri, og Merkel har atter afbalanceret interesserne optimalt efter omstændighederne, så hun kan fortsætte sit europæiske projekt
10. februar 2018

»Svage forhandlinger«, »politisk åreladning« og »ydmygelse«. Dertil krav om »nye hoveder« og »en fornyelsesproces i partiet«.

Det er ikke småting, CDU-politikere har sagt om partiledelsens forhandlinger med søsterpartiet CSU, som løb med Indenrigsministeriet, og om den gamle klassefjende og nye redningsplanke fra SPD, som løb med den vigtige finansministerpost. Især den ’økonomiske fløj’ i CDU er åbenhjertigt utilfreds med udfaldet – både i forhold til ministerfordelingen, de øgede tyske udgifter og indrømmelserne til Frankrig i euroreformerne.

Men i den syrlige citatsump om Merkels dyrekøbte opretholdelse af magten er det vigtigt at bide mærke i to ting.

For det første: At kritikken overvejende kommer fra mindre partistørrelser, og at ingen direkte nævner muligheden af et Merkel-mytteri eller en oplagt efterfølger til Merkel.

Og for det andet: At Merkel har erkendt sin svage position og derfra udøvet sin spidskompetence med at udligne magtinteresser – i dette tilfælde mellem CDU, CSU og SPD – for derigennem at få sin omtrentlige vilje.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

HVIS - Altså SPD´s medlemmer siger ja og noget siger mig at 51/49 ikke er nok uden partiet kollapser.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Torben K Jensen: Jeg er helt enig. Præcis min bekymring, at SPD kollapser som det sociale og demokratiske midtpunkt i Tysk politik. Men det ildevarslende alternativ er, at Alternative Für Deutschland med tiden vokser sig så store, at de får en ligeså negativ indflydelse på SPD, som DF har på S herhjemme. Jeg mener, at tysk politik befinder sig i et tvungent dilemma. GROKO koalitionen er en nødvendighed for at forhindre en nationalistisk bølge i Tyskland. Jeg har fornylig med bekymring set i tyske medier, at den for tiden oplyste " Muslim debat " eller skal vi kalde den den tyske udgave af " Værdidebatten " desværre er ved at vække gamle spøgelser til live igen. De jødiske menigheder kan fortælle om voksende uvilje mod borgere, som viser deres jødiske tro. Elever i tyske skoler mobbes på det groveste for deres jødiske tro, og lærerne formår ikke at gribe ind. De pågældende elever har været tvunget til at forlade deres tyske skoler og skifte til jødiske privatskoler i Tyskland. Der er en offentlig debat i Tyskland om dette spørgsmål, og de store partier har tilkendetegnet deres vilje til at stoppe optræk til antisemitisme. Der er ikke råd til nye ekstremistiske eksperimenter i et Tyskland, som en gang før har gennemlevet det nationalsocialistiske mareridt gennem 12 år. Så hellere en stillestående GROKO koalition med beskeden: må morgendagen bringe en bedre løsning end nu men med de etablerede demokratiske partier ved bordenden.