Leder

Putins informationskrig er blevet Trumps akilleshæl

Særlig anklager Robert Muellers anklageskrift mod en Putin-allieret og 12 andre russere, der på ulovlig vis skulle have forsøgt at påvirke det amerikanske valg i 2016, indeholder så mange faktuelle detaljer, at Trump ikke længere kan betegne affæren som ’fup’
Det er ikke svært at sætte sig ind i Trumps situation. Hvis han anerkender, at Rusland rent faktisk var involveret i bestræbelser på at påvirke udfaldet af præsidentvalget, er det logisk at antage, at de kan have haft et vist mål af indflydelse.

Det er ikke svært at sætte sig ind i Trumps situation. Hvis han anerkender, at Rusland rent faktisk var involveret i bestræbelser på at påvirke udfaldet af præsidentvalget, er det logisk at antage, at de kan have haft et vist mål af indflydelse.

Jorge Silva

Udland
19. februar 2018

Siden tidligere FBI-chef James Comey orienterede i kongreshøringer sidste år amerikanerne om den russiske påvirkningskampagne, der skulle have udfoldet sig under præsidentvalgkampen 2016 og varslede en gentagelse i midtvejsvalgene 2018 og præsidentvalget i 2020, har Donald Trump konsekvent taget Vladimir Putins benægtelser for gode varer.

USA’s præsident har altså holdt med sin russiske modpart, der af FBI og andre amerikanske efterretningerstjenester er blevet beskyldt for at ville »så splid, polarisere og splitte den amerikanske befolkning og derved undergrave demokratiet«.

Det er ikke svært at sætte sig ind i Trumps situation. Hvis han anerkender, at Rusland rent faktisk var involveret i bestræbelser på at påvirke udfaldet af præsidentvalget, er det logisk at antage, at de kan have haft et vist mål af indflydelse.

Det vil kaste en skygge af illegimitet over Trumps sejr og gøre hans vanskeligheder med at styre landet yderligere større. Derfor har han hårdnakket afvist eksistensen af en påvirkningskampagne.

Men de dage er nu ovre.

Fredag rejste USA’s justitsministerium sigtelse mod den Putin-allierede Yevgeny Prigozhin, tre af hans selskaber og 12 medarbejdere for at have overtrådt amerikansk lovgivning.

Det skal være sket gennem en kampagne på Facebook, Twitter og Instagram styret fra Skt. Petersborg med brug af computerservere i USA. Ansatte i Prigozhins Internet Research Agency skal i flere tilfælde have udgivet sig for på sociale medier at være amerikanske statsborgere med falske identiteter.

Angiveligt har de med succes arrangeret vælgermøder til støtte for Trump i svingstater. Flere hashtags opnåede på Twitter flere end 100.000 følgere.

Trump retweetede endda en af de russiske agenters tweets.

Læsning af anklageskriftet vil være en brat opvågning for dem, der indtil nu har forholdt sig skeptisk over for omfanget og intensiteten af Putin-styrets bestræbelser på at destabilisere USA’s og andre vestlige demokratier gennem »informationskrig«.

Den særlige anklager Robert Mueller har gjort rigtigt i at frigive så mange detaljer som muligt. Det fremgår, at FBI enten har muldvarper i Skt. Petersborg eller elektronisk har overvåget de 13 anklagede og deres computere. Det kan have en afskrækkende effekt, men næppe stoppe Rusland.

Kun en beslutsom indsats fra Trump vil gøre en forskel. Men han nægter fortsat at se virkeligheden i øjnene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

"Læsning af anklageskriftet vil være en brat opvågning for dem, der indtil nu har forholdt sig skeptisk over for omfanget og intensiteten af Putin-styrets bestræbelser på at destabilisere USA’s og andre vestlige demokratier gennem »informationskrig«."

Er der nogen her, der har forholdt sig skeptiske over for, at der foregår en informationskrig? Enhver med øjne i hovedet kan da se, at både russerne og amerikanerne bruger store mængder energi på at præge de respektive landes befolkninger - både deres egen og modpartens - med fake news og det, der er værre.

Min skepsis har hele tiden rettet sig mod den hævdede forbindelse mellem den russiske regering og Trump-kampagnen, og her mangler vi stadig den rygende pistol. Som vi nok aldrig vil blive præsenteret for, fordi hvis den ikke er fundet endnu, efter over et års intense undersøgelser, vil den nok aldrig blive fundet.

Og at dele af den amerikanske befolkning er så dum, at den tror på alt, hvad der står på internettet, siger mere om amerikanernes generelle intelligens end om de to landes regeringer.

Nogle russere har begået identitetstyveri og har bondefanget nogle ukritiske amerikanere, muligvis som et led i et forsøg på at destabilisere USA's "demokrati", fuldstændig ligesom USA i mange år har forsøgt at bondefange ukritiske russere som et led i at destabilisere Ruslands "demokrati". Det er jo en informationskrig, remember? Og i krig gælder alle kneb.

Kolde krige udkæmpes med informationer, og amerikanerne er mindst lige så involverede i bestræbelserne på at påvirke den russiske befolkning som russerne er i at påvirke den amerikanske.

Under den gamle kolde krig hed den amerikanske propagandasender "Radio Free Europe", under denne nye kolde krig er den blevet omdøbt til "Radio Liberty". Russerne har for relativt nyligt fået sig et tilsvarende organ, "Sputnik International".

Begge nationer har derudover såkaldte "påvirkningsagenter" ansat, som skriver læserbreve og kommenterer begivenhederne på internettet. Hvordan man kan kombinere ytringsfrihed med anklager om "påvirkningsvirksomhed" er mig en gåde. Identitetstyveri er kriminelt, men at forsøge at påvirke folk i en bestemt retning er ikke, uanset om man får penge for det eller ej.

Journalister får penge for at skrive politisk farvede ledere, betyder det så, at de er påvirkningsagenter? Spørgsmålet er absurd, de praktiserer deres ytringsfrihed, intet andet.

Jes Balle Hansen , Mogens Holme og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Niels Nielsen, det er jo for så vidt lige meget, hvad senderen hedder. Det, der ikke er lige meget, er, om andre landes ledelse overskrider grænserne for, hvad man aftalemæssigt har lov til. Hvis Tysklands regering kom til Danmark under et folketingsvalg for argumentere for, at vi skulle overgå til tysk ledelse, så ville nogle grænser for integritet være overskredet. Når Erdogan kommer til Tyskland for at argumentere for Tyrkiet, så er nogle integritetsgrænser også overskredet, så det er lidt noget rod du skriver.

Niels Duus Nielsen

Jens J. Pedersen, jeg husker en kommentar, som jeg skrev på en amerikansk gamersite i 2016, hvor jeg i en debat advarede mod Hillary Clinton og gav udtryk for, at jeg håbede for amerikanerne, at de ville stemme på Bernie Sanders. Når jeg kommunikerer den slags steder er det aldrig i eget navn - gør det mig så automatisk til påvirkningsagent? Eller skal jeg også være på statens lønningsliste? Hvad med kontanthjælp, tæller det?

Må man ikke forsøge at påvirke befolkningen i det land, som har magt til at påvirke befolkningers liv i hele verden? Burde valget af "verdens politimand"s præsident ikke være et anliggende for verden, og ikke kun for amerikanere?

Jens J. Pedersen

Hvis vi vil have international demokrati og lederskab, så er det jo glimrende, at alle taler med alle og alle har direkte indflydelse på alle. Problemet er vel blot, at de forskellige kulturer har forskellige interesse.
Kristendommen forsøget at påtrykke alle deres opfattelse (de er indbyrdes uenige!). Kommunisterne forsøgte (forsøger) at påtrykke alle deres religion (religare betyder regelsæt til efterlevelse).
Hvis vi kunne få love til at leve det liv vi ønsker i den kultur vi ønsker, og at de magtliderlige ville holde op med at ville eje hele Verden, så var vi nået langt!

Kim Folke Knudsen

USA har selv i mange tilfælde " påvirket " den politiske udvikling i andre lande. Chile 1973 Salvador Allendes afgang. Nicaragua 1981. Italien i flere perioder efter den 2 Verdenskrig. Nu betjener Rusland sig så, hvis påstandene holder vand af de samme midler overfor USA. Min overraskelse er meget lille. Jeg bliver ikke forarget. I denne sag ønskes følgende. Beviser og dokumentation for påstandene om graden af russisk indblanding i den amerikanske valgkamp ? Til vælgerne: Det er altid vigtigt at stille sig spørgsmålet. Hvem står bag en politikker og hvem står bag et parti ? Kritisk sans og grundig research gør politisk manipulation meningsløs. Manipulationen virker kun,hvis vælgerne lader sig manipulere. Det amerikanske valgsystem er så smækfyldt med finansiering af politikkere, at man må spørge sig om, om det er stemmerne ved valget eller betalingen af kandidaten, som styrer det politiske indhold bagefter.

Michael Svennevig

Kommentarsporet er i dette tilfælde mere interessant og vitaminrigt end selve artiklen (eller lederen som det jo er). Det er et sjældent tilfælde!