Leder

DTU dumper i forskningsformidling i sagen om plastikposer og muleposer

Når universiteter udfører opgaver for styrelser og ministerier, bør de står som garanter for, at undersøgelser laves og fremlægges forsvarligt og i henhold til det, resultaterne kan bære. De skal ikke være med til at politisere eller vinkle indhold
Når universiteter udfører opgaver for styrelser og ministerier, bør de står som garanter for, at undersøgelser laves og fremlægges forsvarligt og i henhold til det, resultaterne kan bære. De skal ikke være med til at politisere eller vinkle indhold

Thomas Lekfeldt

27. marts 2018

»Det kan virke overraskende, at plastbæreposer er det mest miljøvenlige valg. Men stofposer belaster miljøet langt mere ved produktionen, fordi bomuldsproduktion kræver mange ressourcer og lægger beslag på et stort areal.«

–Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen og DTU.

Det skabte både stor debat, forargelse og forundring, da miljøstyrelsen i sidste uge udsendte et resume af en undersøgelse, som skulle vise hvilken bærepose, der er bedst for klima og miljø.

Undersøgelsen, der er lavet af Danmarks Tekniske Universitet, DTU, viste tilsyneladende, at målt på miljøbelastning er plastikposen langt bedre end andre poser.

Især muleposen af økologisk bomuld er et dårligt valg, da den skal bruges op imod 20.000 gange for at være mindre miljøbelastende end en pose af plast. Målt i forhold til klimaet, altså primært udledningen af drivhusgasser, klarer den økologiske bomuldspose sig også dårligere. Her kræves det, at den bruges 149 gange for at være bedre end posen af plast.

Og selv om de fleste nok vil mene, at en mulepose nemt bliver brugt 149 gange i løbet af dens levetid, er det straks mere tvivlsomt, om den gennemsnitligt vil blive brugt 20.000 gange. Det er trods alt mange indkøb eller ture på havnen.

Derfor skurrede det mange i ørerne at høre et så voldsomt resultat – og ikke mindst anbefalingen: At det er bedst at vælge plastik.

En ny rapport er blevet brugt til at konkludere, at plastposen er et klart mere miljørigtigt valg frem for stofposen af bomuld. Men kigger man nærmere i rapporten kan dette faktisk ikke konkluderes. Rapporten måler på 15 forskellige parametre, og på de fleste bliver stofposen hurtigt bedre for miljøet end plastposen
Læs også

Resultatet passer ikke ind i det billede, der over de seneste år er tegnet af plastik, som produceres af olie, fylder drikkevandet med mikroplast og bliver til gigantiske, flydende, plastik-øer i verdenshavene – og det passer ikke ind i den trend, hvor velmenende og miljøbevidste mennesker i stadigt større omfang erstatter poser af plast med muleposer, der helst skal være økologiske.

Spørgsmålet er selvfølgelig også, om undersøgelsen og udlægningen af dennes resultater er korrekt?

I dagene efter offentliggørelsen er det væltet ned med kritik fra forskerkollegaer, der har pointeret, at der i pressemeddelelsen fra miljøstyrelsen og DTU konkluderes alt for skråsikkert i forhold til de mange forbehold og usikkerheder, som undersøgelsen bygger på.

Eksempelvis er tallet 20.000 om end ikke grebet ud af den blå luft, så omgærdet af så stor usikkerhed, at det lige så godt kunne være et helt andet.

Tallet bygger på beregninger af data fra før 2012, og da der netop på det område, der måles på (påvirkning af ozonlaget), er sket meget siden dengang, er der ingen grund til at tillægge resultatet så stor værdi, som der gøres i pressemeddelelsen.

Kritikkerne påpeger også, at det ikke er metodisk holdbart at konkludere entydigt på en undersøgelse, der både viser og sammenligner mange forskellige resultater. At det er en forkert anvendelse af en ellers udmærket undersøgelse.

Konfronteret med kritikken er rapportens hovedforfatter, seniorforsker Anders Damgaard, da heller ikke bleg for at erkende, at det måske kniber lidt med proportionerne i den måde, resultaterne er fremlagt på. Som Anders Damgaard sagde til Information, var budskabet, om at plastik er bedst, måske en lige lovlig kæk udlægning af undersøgelsens samlede resultater.

Men problemet er, at den ikke bare var kæk, men også misvisende. Fra samme undersøgelse kunne være fremhævet, at almindelige bomuldsposer er et bedre valg for klimaet end plastik allerede efter et halvt år, hvis man blot bruger posen to gange om ugen – hvilket er ret sandsynligt.

Når universiteter og diverse vidensinstitutioner betjener statens institutioner og udfører opgaver for styrelser og ministerier, bør de står som garanter for, at undersøgelser laves og fremlægges forsvarligt og i henhold til det, resultaterne kan bære. De skal ikke være med til at politisere eller vinkle indhold, men derimod sikre balance og proportioner.

Det har DTU ikke gjort. Måske er det fordi, de blot har ladet miljøstyrelsen om at fremlægge og vinkle undersøgelsen. Måske er der andre årsager i og omkring processen, der har forstyrret selve det at formidle budskabet så klart og korrekt som muligt.

I hvert fald må dommen lyde, at nok så imponerende som DTU og stedets forskere er, så dumper de denne gang i formidlingen af egen forskning.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Strøh
  • Hanna Grarversen
  • Roselille Pedersen
  • Henrik Klausen
  • Britta Hansen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hanne Pedersen
  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
  • Maria Francisca Torrezão
  • Ejvind Larsen
  • Thomas Olsen
Kim Strøh, Hanna Grarversen, Roselille Pedersen, Henrik Klausen, Britta Hansen, Palle Yndal-Olsen, Katrine Damm, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Pedersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão, Ejvind Larsen og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Naturvidenskab kræver viden også af læseren.
Tallet 20.000 kan selvfølgelig godt være et andet tal, men ikke et hvilket som helst.
Den vigtige pointe er, at bomuldsposen skal genbruges rigtig mange gange før der er miljømæssig gevinst.
Lad os blot sige en faktor 1000 for at være på den sikre side.
Sådan ca. en gang om dagen i tre år.

Poul Erik Hornstrup

Det mest mærkværdige ved den her debat er, at det slet ikke omtales, hvor mange gange plastposen genbruges. Så man efterlades i tvivl om, hvorvidt stofposen sammenlignes med 20.000 plastposer, som hver kun bruges én gang og derefter sendes til forbrænding??

En solid plastpose skulle vel godt kunne genbruges i hvert fald et par hundrede gange.

Jan Weber Fritsbøger

næh tallet 20.000 er meningsløst, det fremkommer fordi der stort set ikke gøres skade på ozonlaget når man fremstiller en plastpose, og fordi division med ( tæt på ) nul giver et meget stort tal uanset hvor lille tal man dividerer, med andre ord hverken muleposer af økobomuld eller plastposer, betyder noget for ozonlaget, og tallet giver nul mening, men hvad har betydning ? har co2 udledningen eller andet nogen miljø-effekt som bør undgås, jahh hvis plasten ender i naturen er plastposen er ret alvorligt miljøproblem, så derfor har undersøgelsen valgt at både plastpose og mulepose begge bortskaffes ved afbrænding, fordi så er plastposen mindre skadelig, havde man valgt at 5 % endte i naturen ville resultatet måske være til fordel for muleposen, dette er mere realistisk end 100% afbrænding, men ville ikke give det bestilte resultat, så måske er virkeligheden at muleposen faktisk er mest miljøvenlig, og det eneste som er bevist, er at også videnskab kan manipuleres uden at snyde ret meget.

Torben K L Jensen

Genbruger mine plastposer indtil jeg er nødt til at købe en ny - dvs. en gang om måneden.

Helene Kristensen

Jeg vil mene, at når universiteter skal levere det på forhånd bestemte og bestilte resultat til styrelser og ministerier, der for længst har mistet enhver troværdighed - for fremover at få penge til forskning - kan man ikke forvente sandhed og troværdighed.

Man kan jo også købe et antal Harald-Nyborg-stofposer med træ-hanke, og bruge dem i m-a-n-g-e, m-a-n-g-e år.

På en Danmarks-tur for 10-12 år siden købte vi 5 stk. Og vi bruger ikke andet, men det kan slet ikke ses på poserne

Eskil Nielsen

Har lige øjet DTUs rapport. Ser faktisk fornuftig ud. Er det bare på automatpilot pr. instinkt, at man / jeg ikke synes, det lige er så fedt, at den korrekte økologiske bomuld, måske faktisk er ond, ond, ond. Er der evt. nogen her, der har noget lidt mere konkret funderet kritik af den rapport end lederen?

Eskil, læs Marianne Bigums indlæg, som der linkes til i lederen under »måske er det for tidligt at afskrive... «

Britta Hansen

Eskild Nielsen:

Vil du ikke godt være venlig, først at orientere dig om emnet, før du fyrer en kommentar af?

Tak!