Leder

Putin er folkets mand, men han tør ikke lade valget være op til folket

Der er ingen tvivl om, at Putin fortsat er folkets foretrukne, og han ville utvivlsomt kunne vinde et fuldstændigt frit og fair valg. Men han tør ikke lade valget være op til folket
Der er ingen tvivl om, at Putin fortsat er folkets foretrukne, og han ville utvivlsomt kunne vinde et fuldstændigt frit og fair valg. Men han tør ikke lade valget være op til folket

Pavel Golovkin

17. marts 2018

Søndag vil Vladimir Putin blive valgt af folket og indtræde i sin fjerde præsidentperiode. Resultatet er givet på forhånd, og Putins tilbagelænede stil med slet ikke at føre officiel valgkamp, men holde sig ude af tv-debatter, kunne tyde på, at han tager sejren for givet. Intet kunne være mere forkert.

Reelt har Putin siddet på magten siden 1999, hvor han som dengang ukendt efterretningschef blev udnævnt til premierminister af en skrantende præsident Jeltsin. Men 19 år ved magten har hverken gjort Putin mæt eller tilbagelænet.

Da Putin i 2012 kunne genindtage præsidentposten efter et fireårigt intermezzo som premierminister, skete det med et væsentligt dyk i hans opbakning. Han fik ’kun’ 64 pct. af stemmerne fra tidligere 71 pct. I månederne op til valget var titusinder af russere overraskende gået på gaden i protest mod valgfusk ved det netop overståede parlamentsvalg, og der var i Rusland en frygt for, at det skulle udvikle sig til en decideret ’farverevolution’, som man havde set i Georgien i 2003 og i Ukraine i 2004. Billederne fra det forgangne års Arabiske Forår var en påmindelse om, hvor hurtigt magthavere kan væltes i ellers stabile regimer.

Det har krævet hårdt arbejde at overvinde utilfredsheden, og det er lykkedes. Lad det være sagt ligeud: Putin er i dag stærkt populær i Rusland og vil utvivlsomt kunne vinde et fuldstændigt frit og fair valg.

Han har – med russiske øjne – generobret Krim-halvøen fra Ukraine og rettet op på en historisk uretfærdighed; han har – stadig med russiske øjne – haft stor succes med sin aktive udenrigspolitik i Ukraine og Syrien og genrejst Rusland som en stormagt; og endelig har han ført landet gennem flere års økonomisk krise, hvor både Rusland og russerne har lidt under en lav oliepris og internationale sanktioner.

Men Rusland har på hans vagt også fundet det nødvendigt at stadig stramme grebet om civilsamfundets og mediernes muligheder for at føre kontrol med magthaverne; magten er blevet stadig mere centraliseret i Kreml på bekostning af det regionale selvstyre; og endelig har styret systematisk modarbejdet, fængslet og forfulgt korruptionsjægeren Aleksej Navalnyj og forpurret hans kandidatur til præsidentvalget.

Der er ingen tvivl om, at Putin fortsat er folkets foretrukne. Men han tør ikke lade valget være op til folket.

Serie

Hvad gør Putin, når han vinder igen?

18.marts skal Rusland til præsidentvalg, men de egentlige udfordringer for Valdimir Putin venter først efter valget. Landet har alvorligt brug for økonomiske reformer, demonstrationer mod regimet er ikke længere et særsyn, og magtspillet om tiden efter Putin er allerede i gang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Jakob Trägårdh
Niels Duus Nielsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

Putin er folkets og den herskende klasses mand, men hvis han slap den frie meningsdannelse løs, ville den herskende klasse droppe ham med det samme. Hvis der var perfekt demokrati i Rusland, ville folket kræve store reformer. Men indtil videre accepterer flertallet det eksisterende demokratur.

Kim Folke Knudsen, Dagmar Christiandottir, Carsten Hansen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

OSSE har måttet acceptere at Rusland kun tillader 450 OSSE-valgobservatorer til Ruslands frie og demokratiske valg. Dette er blevet accepteret, da Rusland selv stiller med 4.500 + 850 = 5.350. valgobservatorer.

Derfor kan man undre sig over, hvad det storslåede Rusland egentlig har at skjule, når Rusland samtidig forhindre sine egne 5.350 valgobservatører i at kontrollere Ruslands såkaldte "frie" valg sammen med de 450 OSSE-valgobservatører.

Jakob Trägårdh

Man kunne lave en artikelserie om de der kolosdemokratier. hvilke er de, hvordan fungerer de; hvor korrupte er de og hvor meget; har folket egentlig magten? Hvis det koster en milliard at blive præsident, er det så et demokrati (USA)? Hvis bestikkelse/korruption er totalt udbredt, er det så et demokrati (Indien—som man kalder for verdens største d.)? Hvis det er små, mindre og mellemstore demokratiske lande i en union (EU), kan de så vokse sammen til et?

Niels Duus Nielsen, nils valla og Anders Barfod anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Putin kunne måske godt sætte valget frit, man hvad så næste gang? I et demokrati er det kun et spørgsmål om tid før magten skifter og hvis han mener der stadig brug for den form for stabilitet han kan tilbyde, så er terningerne kastet.

Niels Duus Nielsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

@Søren Kristensen

Enig. Og det er f.eks stabiltet i forhold til det økonomiske system (hvor alternativet til den liberale vestlige kapitalisme, den asiatiske statskapitalisme er blevet stærk, BRI, AIIB etc.) og i forhold til den russisk-ortodokse kirke (m.fl. først og fremmest slaviske lande). Kineserne får også sit eget internet snart (efter planen 2020) mv.

Jan Skovgaard Jensen

Ingen tvivl! Putin er en autokrat i et autokratisk samfund.

Men det er vel også svært at forestille sig at Rusland skulle være et perfekt demokrati, når verdens langt største militære samarbejde er vendt mod landet, der historisk er blevet angrebet tre gange med dræbte i 10 mill. størrelsen. Ville vi da være et åbent og demokratisk samfund?

Niels Duus Nielsen, nils valla, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, David Joelsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Jan NATO er ikke skabt til at angribe Rusland men til at forsvare små lande som eks. Polen, Estland og Litauen mod Rusland. Uden NATO ville ingen af disse lande i dag være frie fra Rusland.

Jakob Trägårdh

NATO er ikke skabt til at angribe noget som helst, men blev bl.a. til i frygt for Sovjetunionens vældige militære magt i Europa efter 2. Verdenskrig. Siden Murens fald, så har NATO ændret karakter og er blevet til et redskab for aggressiv udenrigs- og handelspolitik.

Niels Duus Nielsen, nils valla, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Henrik Leffers og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Jan Skovgaard Jensen - Ja, Rusland er blevet angrebet flere gange. Men inden Du går helt i selvsving over den kendsgerning, så er Rusland altså selv en produkt af krige ført mod andre nationer og folkeslag. Rusland indlemmede eksempelvis Krim i sit imperium i 1783.

Kim Folke Knudsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Der har aldrig været et frit og fair valg i Rusland. Oligarken Khodorkovsky overhørte en samtale på World Economic Forum i Davos i 1996 mellem Soros, der advarede oligarken Berezovsky om, at hvis kommunisterne kom til magten i Rusland ville den liberale økonomi blive ødelagt. Yeltsin popularitet lå på 4 pct., mens kommunisten Zyuganov havde en rating 35 pct. Berezovsky hævdede, at de syv oligaker, der havde været ansvarlig for jeltsins genvalg, kontrollerede 50 pct af den russiske økonomi: "Vi hyrede Chubais og investerede enorme summer for at sikre Yeltsins valg. Nu har vi ret til at besætte offentlige stillinger og nyd frugten af vores sejr”. Deres greb om medierne var enorm,de kontrollerede 70 pct. af pressen og radioen i Moskva og 80 pct. af det nationale tv. Khodorkovsky sagde, at politik var det mest lukrative forretningsområde i Rusland og det vil være sådan for evigt. Gruppen af erhvervs- og medieledere, der gik til Jeltsin tilbød ikke kun penge, men også erfarne politiske strateger (amerikanske eksperter). Senere har Dmitrij Medvedev, Ruslands premierminister, indrømmet at kommunisterne faktisk vandt valget.

Per Torbensen, Anders Graae, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Operation Unthinkable var ifølge nogen ikke et dårligt valg. Der havde også været masser af tyske soldater der med glæde ville have medvirket.

Henrik Leffers

Har nogen her set de fire Daniel Stone interviews af Putin, der lige er blevet genudsendt på DR2? Der får man et helt andet indtryk af Putin, end dét der gives i danske medier! Måske Information skulle overveje, om demokratiet i USA, hvor Trump vandt på trods af, at han fik 3 mill. stemmer færre den taberen, berettiger til, at kalde USA et demokrati! Men typisk for de danske medier, fokuserer man på, at "vestlige" Navalnyi ikke fik lov til at stille op, "bare" fordi han har svindlet "lidt", og er dømt for underslæb. Den måde vi behandler Rusland og Putin på, er så langt fra virkeligheden, som man kan komme, men det illustrere desværre fint, at Danmark fører den udenrigspolitik, Danmark får besked på at føre! -Medmindre vi vikeligt har så dumme politikkere, at de selv tror, det er en fornuftig politik, at forsøge at isolere Europas største land, med verdens største reserver af de resurser, alle kommer til at mangle snart!

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Kjeld Jensen, nils valla, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Karsten Aaen, Flemming Berger, Mogens Holme og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Nu er USA og Trump uinteressant i denne sammenhæng. Der er rigeligt med tråde, hvad dette kan debatteres.

Og så synes der at være et vist mønster i Putins modstandere; enten dør de eller så dømmes de for en kriminalitet, der netop forhindrer dem i at stille op.

Jan Skovgaard Jensen

Hvis Norge, Sverige og Tyskland var i en forsvarsalliance vendt mod Danmark er jeg sikker på at politiets efterretningstjeneste og den militære efterretningstjeneste ville være større organisationer end de er i dag. Faktisk meget større. Faktisk så store at det havde gjort vores demokrati mindre.

(i Øvrigt NATO blev vist skabt før Estland og Litauen var selvstændige lande..)

Kjeld Jensen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

@ Robert Ørsted Jensen

Det var sådan set også det, der var meningen med det meget lange interview med præsident Putin (fra Rusland), der blev sendt på DR2 her i eftermiddags (den 18. marts 2018); Oliver Stone ville høre, hvad Putin tænkte om dette og hint, da han mente, at det var vigtig(ere) at høre hvad Putin, og Rusland, tænker om situationen ude i verden lige nu (omkring 2016-2017) i stedet for, konfrontatorisk, at stille alle mulige og umulige kritiske spørgsmål til præsident Putin. Og der blev altså stillet en del kritiske spørgmål til Putin, bla. om homoseksuelle, og om, hvorfor han dog havde underskrevet lov om overvågning af alt og alle i Rusland, når han nu var meget imod overvågning, af befolkningen i vestlige lande.

Og for mig var det en lise at høre Putin tale ud, i lange sætninger, hvor kan kunne fortælle om Ruslands syn på verden, i går, i dag, og i morgen. Uden at blive afbrudt hvert andet minut!

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, nils valla, Anders Graae, Dagmar Christiandottir og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Ift. den russiske udenrigspolitik er det altså også værd at bemærke, hver gang!, mener jeg, at Rusland i hvert fald 2-3 gange mindst er blevet angrebet af vestlige lande, senest i 1941, hvor Hitlers Tyskland ville have fat i Ukraine for at brødføde de tyske soldaters march mod verdensherredømmet; hele den russike politik ift. udenrigspolitikken går netop ud på at forhindre en gentagelse af dette...

Per Torbensen, Kim Folke Knudsen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Karsten jeg Stone er en udmærket filminstruktør men har som de mange ( nok de fleste) kunstnere noget naiv sort/hvid forståelse for politik og politikere. Han er også til fals for den første og bedste konspirationsteori hvad vi så i JFK

Robert Ørsted-Jensen

Det var kun ok at lade Putin bare tale løs hvis man så også sørgede for at hans kritikere var interviewet også. Det her var en Putin reklamefilm

Vildt ringe af Oliver Stone. Fellatio i 95% af tiden, gåtur i resten. Ingen kritiske spørgsmål overhovedet. Ren Depardieu.

Poul Erik Riis

Jeg startede denne tråd med at skrive om den herskende klasse og den frie meningsdannelse. Efter at have fulgt tråden, er jeg ikke længere tilfreds med de formuleringer. Jeg har lyst til at opdele Ruslands klasser i tre – hvilket selvfølgelig er en forsimpling – og differentiere den ”frie” meningsdannelse.

De tre klasser er to privilegerede klasser – oligarkerne og bureaukraterne - og en uprivilegeret, folket. Så vidt jeg har forstået, har Putinstyret – det kompromisstyre der anføres af Putin - beskyttet Rusland mod oligarkernes politiske dominans. I den henseende har styret tilsyneladende støtte fra stærke kredse i bureaukratiet (der også omfatter hær og efterretningstjenester), men også fra stærke kredse i den brede befolkning – og langt hen ad vejen fra oligarkerne, der stadig får lov at tjene penge. Dette har svækket den udenlandske pengemagts indflydelse i Rusland og dermed også de udenlandske politiske kræfter, der vil at pengene skal have mere magt i Rusland.

Pengenes frihed til at styre meningsdannelsen er altså reduceret, hvilket synes til fordel for de upriviligerede – jævnfør den økonomiske og politiske tilstand i det oligarkdominerede Ukraine - men desværre er folkemassernes politiske frigørelse ikke slået igennem. De kræfter i Vesten, der vil styrke pengenes magt, legitimerer den autoritære Putinstat.

Det er altså vigtigt, at vi støtter de uprivilegerede russere i stedet for at støtte de vestvenlige oligarker. Når vi støtter den globale pengemagts interesser i Rusland, synes de russiske folkemasser at vende sig imod os i alliance med Putinstyret.

Hvorfor blande Vesten ind i diskussionen af Putinstyret? Fordi Vesten er dybt involveret i Ruslands politik.

Dette er en forsøgsvis formulering. Kritik er velkommen. Ingen sandhed er den sidste.

Jakob Trägårdh, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Kan man sige, at valget i Rusland, nu her, er en øvelse i demokrati, de er på vej til demokratiet?"

Nej. De er på vej længere væk fra demokratiet

Kim Folke Knudsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Robert Ørsted Jensen..

Putins kritikere, er de eneste, som får taletid i dansk tv.

Danske udsendte tv-rapportere, i Rusland, prøver tegne et billed af Putin, som værende upopulær og kun ved magten pga vold, koruption og censur.

Enten er danske tv-rapportere dumme som hulder i jorden, eller så der noget grundlæggende galt med journalist-uddannelsen i Danmark.

Jamen Nils. Putin ER kun ved magten pga. vold og korruption. Det er et faktum. Ellers var demo'erne vokset og informationen om hans utallige vennetjenester og hans mange millionpaladser (hans løn er knap 1 mio DKK årligt) for længst almen viden i Rusland og Putin ville være i fængsel.

Kim Folke Knudsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen.
Helt enig. (siden 1200-tallet, har tyskerne været i krig mod en naboer, i gennemsnit hver 50. år)
I 1941, blev Sovjet, ikke kun invaderet af Tyskland/Italien, med i felttoget var også,
Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien, Finland, et korps af frivillige dansker/nordmænd/svenskere, og divisioner af frivillige briter/hollændere/belgiere/franskmænd og spaniere.
Med russernes øjne, må det have set ud som, de blev angrebet af resten af verden.
Og det retfærdiggør i mine øjne, efterkrigsårenes stramme sovjettiske styring af Østeuropa, inc
den sovjettiske "genbesættelse" af Ungarn i 1956 (kun 10år efter verdenskrigen) og Tjekkoslovakiet i 1968..
I verdenskrigen blev der slået 28mio sovjetborgere ihjel.
Jeg mener, det var yderst rimeligt, af Sovjet, forsøge sikre sine grænser, ved gøre Østeuropa til randzone og lægge jord til evt næste krig (alle dengang ventede ville komme.)

I dag ved vi, US i 1945, inden tyskerne havde kapituleret, Holdt tyske krigsfanger ved våben, for evt senere kæmpe, side om side med tyskerne, imod Sovjet.
tænk engang! Heller være venner med naziforbrydere end med "russerne", hvis forbrydelse var, kommunisme.
Med andre ord, vores verden/system, ville hellere alliere sig med naziforbrydere, end med de "anderledes" tænkende kommunister. UHU, ikke god demokratisk ånd.

ps. Aaen. Jeg tænker nok, du allerede ved hvad jeg skrev, men for andre, opvokset og indoktrineret af "Gyldendahls" amerikanske syn på historien, kunne det måske blive øjenåbner.

Per Torbensen, Karsten Aaen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Poul Erik Riis, din tredeling af de russiske magtformationer er godt set, og i overensstemmelse med mit eget syn på sagen, blot bedre formuleret end jeg hidtil har formået.

De brede masser støtter Putin, netop fordi han bruger demokratiet til at holde oligarkerne i relativt kort snor. Ikke så kort, at oligarkerne for alvor modarbejder ham, men kort nok til, at den menige russer ikke behøver at frygte samfundsmæssige tilstande som under Yeltsin, hvor alt var kaos.

Jeg tror, at en vigtig årsag til den vestlige oppositions manglende forståelse for russernes valg er det manglende kendskab i Vesten til forholdene under Yeltsin. Folk med arbejde fik ikke løn, pensionisterne fik ikke deres pension, og mange steder sultede man. Det sætter sine spor i den kollektive bevidsthed, og da det kun er tyve år siden, er det stadig levende i erindringen.

Kombiner dette med russernes stolthed over deres evne til at modstå katastrofer, og deres vilje til at få fædrelandet på fode igen, uanset hvor dårlige udsigter det ser ud til at have, og vi får en forklaring på, hvorfor russerne igen har valgt en "stærk mand" som leder. "Stærk" som i Stalin, "stærk" som i Zaren.

Din konstatering af, at russerne bare slutter endnu mere op omkring Putin, jo mere Vesten kritiserer ham, er helt korrekt. Der er en meget gammel diskussion - helt tilbage fra Peter den Stores tid - i Rusland mellem de oplysningsvenlige vestvendte intellektuelle kontra de traditionalistiske gammelrussiske nationalister, og hver gang vi o Vesten åbent støtter de atlantisk orienterede, reagerer gammelrusserne ved at lukke sig endnu mere om de russiske traditioner.

Både befolkningen, oligarkerne og en bureaukratiet er splittet mellem atlanticisme og traditionalisme, hvorfor den vestligt - amerikansk - orienterede elite (Navalny etc.) har meget svært ved at få et ben til jorden med dens ensidige lovprisning af vestlig kultur og styreform.

Jeg læste for nylig en russisk joke, som jeg tror siger meget om, hvordan den menige russer ser på situationen, og som forklarer den skepsis, de vestligt orienterede "reformvenlige" mødes med:

"Everything we were told about the Soviet Union turned out to be a lie, but everything we were told about the West turned out to be true."

Per Torbensen, nils valla, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, René Arestrup, Poul Erik Riis og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

A pro pos udsendelser på DR i forbindelse med valget, så var Flemming Roses miniserie interessant at se. Der var tre afsnit; et om pressefrihed; et om Big Business; og et om hvordan kvinderne føre an på flere felter. De kan stadig ses (her er et link til dem: https://www.dr.dk/tv/se/roses-rusland/-/kvinder-foerer-rusland-frem-med-...) ... Det samlede indtryk er at borgerne lever ganske godt i Putins Rusland—med eller uden vores form for demokrati.

Robert Ørsted-Jensen

Valla, der er intet der retfærdiggører den “stramme” sovjetiske politik i Østeuropa. Hvad Tyskland angår så blev landet som nation først født i 1871, så din snak on 1200 tallet og påstand om at tyskerene altid var aggressorerne er bulshit. Russerne var derimod en imperialistisk magt og har været det i mange mange århundrede. Hvis du feks mener at indianerne i USA blev mishandlet at europæerne så har du en historie der er mindst lige så uhyrlig under russernes erobring af Sibirien.

Robert Ørsted-Jensen

I det hele taget er det en smule trættende med alle de der exDKPere og sympatisører der er ent som russifile promovere af russisk imperialisme og despoti.

Jens Thaarup Nyberg

Robert Ørsted-Jensen; - 14:37
Tyskland, og især Preussen, der indrettede sig med et militærdiktatur til forsvar, var klemt mellem de europæiske stormagter, Sverige, Rusland, Østrig-Ungarn og Frankrig.
Og Tyskland blev, på foranledning af Preussen, der bl.a. omfattede Litauen, samlet under en kejser i 1871, hvorefter Rusland selvfølgelig måtte se Tyskland som en magtfuld nabo.

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Tyskland var ikke nabo til Rusland, eller rettere, Tyskland blev nabo kun efter at zar Russisk imperialisme ente med at sluge både Finland, Ukraine, Polen og de baltiske lande. Fra 1940 skal du helt tilbage til den teutoniske korsridderorden i 1100 og 1200 tallet (en korstogsorden på pavelig foranledning - vi var goder med med Valdemar den store) for at finde noget der ligner en germansk trussel mod den storrusiske imperialisme som havde tysksproget kultur indblanding. De tyske småstater blev konstant invaderet af andre og af hinanden - det kommer tættere på virkeligheden. Krim var heller ikke russisk, det var også imperialistisk krigsbytte og russificeringen tig først for alvor fat efter Stalins deportering af alle krimtatarerne. Den historiske viden er mangelfuld på store dele af venstrefløjen og man har kritikløst ladet sig omgøre til lejesvende for den nyopblomstrende storrussiske chauvinisme vi for tiden ser genrejse sig.

Jens Thaarup Nyberg

"Tyskland var ikke nabo til Rusland ..."
Rusland, Sverige, Østrig-Ungarn og Frankrig var stormagter længe før Preussen oprustede til forsvar, mod bl.a. Rusland, og siden samlede riget.

René Arestrup

Jeltsin var muligvis en inkompetent drukkenbolt, men han var langt mere demokratisk sindet end Putin nogen sinde bliver.
Kort før Jeltsin døde, indrømmede han over for sine nærmeste, at det var en fejl at udnævne Putin til sin efterfølger. Men da var det for sent.
Rusland er et umodent demokrati og flertallet af russerne er umodne demokrater, med et stærkt indskrænket verdensbillede. I den forstand kan man måske sige, at Putin er det bedste, de kan opnå for nuværende.
Blot kunne man ønske sig, at barren blev sat lidt højere - først og fremmest fordi nationalistiske, autoritære ledere sjældent bibringer noget godt for deres eget folk, endsige bidrager konstruktivt til almindelig, fredelig sameksistens i verden.

Nils Vala. Du lader til ar mene at nazisme er være end kommunisme. Jeg mener de er lige grimme. I øvrigt, hvor stor en del ad de 28 mion sovjetborgere du omtaler blev dræbtarbejdet ihjel af Stalin selv? Læs om Holodomor og 5 mindst 5 mio døde ukrainere. Uddan dig selv.

Jens Thaarup Nyberg

David Graub
De 28 millioner var krigsofre.
De indenrigspolitiske ofre for Stalin tæller vi for sig selv.

René Arestrup

Er det ikke temmelig underordnet hvor mange menneskers liv, Stalin havde på samvittigheden? Det er vist hævet over enhver tvivl, at han var et af det 20. århundredes største forbrydere og at han var aldeles skånselsløs overfor enhver form for opposition - reel såvel som indbildt. Om det så var 5- eller 30 millioner mennesker, han fik udryddet, er vel ret beset blot en detalje. Han var stadig en forbryder i klasse med de allerstørste af slagsen.

Niels Duus Nielsen, Robert Ørsted-Jensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Et ejendommeligt valg i Rusland. Stemmesedler gemt i skrivebordskuffen proppes i stemmeurner af valgtilforordnede. Der er selskaber af udvalgte personer, som rejser rundt for at stemme på flere valgsteder.

Pensionister og ansatte ringes op af enten socialkontoret eller arbejdspladsen for at pointere vigtigheden i at stemme og stemme på Vladimir Putin.

Vladimir Putin er med til at bestemme hvor oppositionen må komme til orde, og hvem som må komme til orde.

Kritiske journalister har det med at forsvinde og omkomme under mystiske omstændigheder.

Vladimir Putin selv er højt hævet over valgkampens tumult og optræder alfaderligt i store TV shows alene som Ruslands ypperste leder.

Økonomien i " Den russiske valgkamp " den tør jeg slet ikke tænke på.

For mig at se er der tale om oligarkernes udnævnelse af den kommende russiske leder. " Valget " er et udemokratisk skuespil, hvor resultatet er aftalt på forhånd.

Hvad gør vi så i Vesten ved det ? er vi overrasket - Nej det er vi ikke.

Er russerne immune overfor demokrati. Nej det er de ikke, men de skal jo have mulighed for at praktisere det ud fra egen fri vilje.

Hvis der skubbes til oligarkernes magt i Rusland, så skubbes der også til den russiske enevældige overbygning. Alt håb er ikke ude for det store rige med de store naturressourcer og med de store muligheder for at vi vinde magt og indflydelse ikke ved trusler men ved økonomiske og demokratiske fremskridt for hele den russiske befolkning.

Imellemtiden må vi være på vagt overfor forsøg på at skubbe den autoritære russiske samfundsmodel over på andre lande i vores nabolag.

Politik på to ben. Magtens og styrkens enhed må demonstreres overfor styret i Kreml, men samtidig skal døren holdes åben for en dialog om de store spørgsmål.

Vladimir Putin og oligarkerne har en fælles interesse med os andre. De ønsker ikke en udvikling, hvor den 3. Verdenskrig rykker nærmere eller udløses på grund af et uheld.

Robert Ørsted-Jensen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Jakob Trädgårdh kl 11:53

Hvad er det øjet ser ? Den bedste erfaring gør vi os nok, idet vi taler med russerne udenfor pressens lys. Det er jeg personligt desværre ikke i stand til, da jeg ikke taler flydende russisk eller en af de andre utallige sprog i Føderationen af russiske stater.

I 1936 blev der afholdt Olympiade i Det 3. Rige. Regimet vidste, at udenlandske journalister ville opholde sig under lejene i Berlin.

Nationalsocialisterne fjernede alle skilte på restauranter, parker, institutioner og lignende med teksten: Jøder uønsket. Hele Berlin skulle tage sig ud på den rette kosmopolitiske måde, så Vesten fik indtrykket af, at her tog de fejl. Nationalsocialismen arbejdede for en fredelig sameksistens i Europa og Nationalsocialismen havde bragt Tyskland ud af den dybe økonomiske krise og ind i et folkefællesskab, som måtte imponere den uvidende person.

Det nationalsocialistiske regime havde en åbenlys interesse i at fjerne den forbrugerboykot, som var i andre lande, hvor borgerne protesterede over overgrebene på Jøderne i Tyskland.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg ikke på nogen måde vil sammenligne Vladimir Putins styre med Nationalsocialismen i Tyskland. Det vil være helt urimeligt overfor det nuværende russiske oligarki.

Men hvor der ikke er demokrati, åndsfrihed, og ytringsfrihed, der kan vi ikke forvente os, at menneskers udtalelser på gaden overfor et kamera, at det er udtryk for sandheden.

Kim Folke Knudsen

Kære Nils Vala kl 11.00

Hvornår opstod nationen Tyskland ? I 1871 blev det tyske kejserrige udråbt med kejserens Wilhelm den 1. indsættelse i Versailles Slottet. Det Nordtyske forbund under Preussens ledelse var forløberen for det tyske kejserrige. Indsættelsen i Versailles Slottet markerede ydmygelsen af Frankrig oven på den fransk tyske krig 1870-1871. Kansler Bismarck var manden som bragte Preussen til denne position i Europa.

I November 1918 opstod den første tyske republik Weimar Republikken efter den 1 Verdenskrigs afslutning og den efterfølgende revolution i Tyskland, hvor højrenationalisterne kæmpede om magten med kommunisterne og venstrefløjen af Socialdemokraterne.

Tyskland er reelt først etableret som et demokrati forhåbenligt for evigt fra 1990 af.

Forbundsrepublikken Vesttyskland (1949-1989) var forløberen for dette demokrati skabt og formet af de vestallierede USA, England og Frankrig efter, at det tyske samfundsliv lå fuldstændig i ruiner såvel bogstaveligt som åndeligt i 1945.

Det giver derfor ikke nogen mening at omtale tyske overfald på Rusland i perioden fra Hansa staterne i 1200 tallet og frem til 1914.

Tysksprogede stater har ligget i krig med Zar tidens Rusland. I 1762 overlevede det preussiske kongerige under Frederik Den Store den anden schlesiske arvefølgekrig (1756-1763), fordi Zar Peter 3. kom til magten i Rusland og han imodsætning til forgængeren Zarinde Elisabeth den Store nærede sympati for Preussen. Rusland forlod alliancen med Frankrig og Østrig - Ungarn. Det banede vejen for afslutningen på den 2. schlesiske arvefølgekrig med freden i Hubertusburg sluttet i år 1763. Freden konfirmerede Preussens rolle som opstigende kongemagt i Europa. Preussen rivaliserede med Østrig Ungarn og Frankrig om magten i Europa.

Adolfs Hitlers ideologi Nationalsocialisme indeholder ønsket om at kolonisere hele Østeruopa og Rusland, at underkaste folkeslagene og tilintetgøre dem som slaver og som mennesker. Denne kolonisationsplan blev udført med den største brutalitet under den 2. Verdenskrig. Adolf Hitler var inspireret af kolonisationen af Amerika, hvor de hvide kolonister fordrev indianerne fra deres oprindelige områder.

De slaviske folkeslag og jøderne især blev betragtet som undermennesker, som ikke havde nogen plads i det 3 rige. De skulle udryddes. Visse af folkeslagene litauere, lettere, ukrainere og andre blev i en interimsperiode brugt til at udrydde jøderne, men deres skæbne var lige så vis som jødernes. De var undermennesker og skulle leve som slaver og til sidst dø. Dele af Østeuropa skulle koloniseres af den germanske ariske race. Store dele af Polen oplevede etnisk udrensning og massemord med henblik på at udrydde polakkerne og lade de etniske tyskere flytte ind i de tomme landsbyer.

Når vi ved, at Sovjetunionen mistede mere end 20 mio. borgere under den 2. Verdenskrig og tyskerne ødelagde myrdede og destruerede i et omfang aldrig set før i historien, så har jeg faktisk personligt en vis forståelse for, at der i Rusland er en kollektiv angst for det, som kommer fra vest af. Ikke at jeg at jeg finder den angst begrundet og rationel idag.

Den russiske historieforståelse og den russiske stolthed over " Den Røde Hær " må ses i lyset af disse begivenheder. Fortællingen om den store fædrelandskrig er levende endnu og vil være det mange år udi fremtiden med rette.

Ønsket om efter krigen at gøre Sovjetunionen til en mægtig militærmagt med atomvåben må ses i dette lys. Aldrig mere en 22 Juni 1941.

Dette syn skygger imidlertid for utallige forbrydelser, som er begået i Sovjetunionens navn ikke mindst under Diktatoren Josef Stalin og hans kommunistiske regime, hvis styres grusomhed fuldt ud kan måle sig med Nationalsocialismen under Adolf Hitler. De to ideologiske systemer var end da meget tætte samarbejdspartnere i perioden 1939-1941, hvor de havde indgået en ikke angrebspagt: Molotov - Ribbentrop Pagten fra August 1939. Pagten gjorde det muligt for Adolf Hitler og Hitlertyskland at tilintetgøre Polen som nation og indlede en Verdenskrig mod vestmagterne demokratierne England og Frankrig.

I Pagten var der indføjet en hemmelig aftale, hvor Adolf Hitlers plan om kolonisation af hele Østeuropa blev til en forhandlet deling af Østeuropa mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen.

Dele af den tyske militære ledelse var den gang meget utilfreds med, at der var tilstået Josef Stalin så store indrømmelser. Specielt advarede de pågældende tyske militære ledere mod, at russerne gennem besættelsen af den ene halvdel af Polen havde fået en stor militærstrategisk fordel, idet russernes positioner i Østeuropa nu var rykkere tættere på Det 3 riges grænser.

Her finder vi formentlig baggrunden for den krig, som Hitlertyskland indledte mod Sovjetunionen den 22 Juni 1941 en udryddelseskrig uden sidestykke i historien. Adolf Hitlers nationalsocialistiske kolonisationsplan var den anden afgørende drivkraft.

Udenrigspolitik overfor det nuværende Rusland bliver blind og farlig, hvis ikke denne del af den russiske histories kompleksitet anerkendes.

Link til Zarinde Elisabeth den store (1709-1762)
https://de.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_(Russland)

Link til Friedrich der Grosse, König von Preussen (1712-1786)
https://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_II._(Preu%C3%9Fen)

Link til Kejser Wilhelm den 1 (1797-1888)
https://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_I._(Deutsches_Reich)

2. Verdenskrig forsatte indtil Østtysklands befrielse og Tysklands genopståen i 1990 med Ruslands totale ideologiske nederlag og nedlæggelse af både dets imperium og interessesfære. Isoleret og ligegyldigt har landet været lige siden og indtil russerne smider den sidste diktator på porten forbliver det sådan.

Jakob Trägårdh

@Kim Folke Knudsen

Jeg synes, du skulle tage og se programmerne istedet. Flemming Rose gør det godt (er jo gift russisk, snakker sproget, forstår mentaliteten) og har god kontakt med folk, mægtig fine samtaler, der når vidt omkring, der er nogle centrale interviews med tematisk udvalgte nøglepersoner, men der er også almindelige folk, der mødes på gaden og snakker om dagligdagen i Rusland. Jeg synes, at alle tre programmer har udmærket sandhedsværdi, troværdighed. Se og bedøm dem selv. Mvh. Jakob

Sider