Leder

Rexit – fyringen af Rex Tillerson – må hilses velkommen

På grund af sin manglende gennemslagskraft over for Trump var Tillerson utroværdig som international samarbejdspartner
På grund af sin manglende gennemslagskraft over for Trump var Tillerson utroværdig som international samarbejdspartner

Yin Bogu

Udland
15. marts 2018

Uventet var fyringen ikke. De sidste mange måneder har Washington summet af forlydender om, at præsident Donald Trump ville skille sig af med sin udenrigsminister, Rex Tillerson. Den forudsete begivenhed fik kælenavnet Rexit. Og den indtraf altså pr. Trump-tweet tidligt tirsdag morgen, amerikansk tid, netop som Tillerson var landet efter en udmattende Afrikarundrejse.

Reaktionen på Rexit må være blandet. Tillerson søgte at lægge en dæmper på Trumps impulser i udenrigspolitikken. Tillerson ville fastholde stormagtsaftalen om Irans atomprogram, ligesom han – forgæves – ville fastholde USA i Parisaftalen om klimaet. Der er grund til at tale pænt om enhver, der prøver at hindre Trump i at styrte verden i fordærv.

Alligevel kan Tillersons afgang hilses med lettelse. For Tillerson havde jo ingen gennemslagskraft over for Trump. Derfor var Tillerson utroværdig som international samarbejdspartner. Dertil kommer, at Tillerson svækkede sig selv, sit land og sit ministerium ved at arbejde for drastiske nedskæringer i den amerikanske udenrigstjenestes professionelle stab, som Tillerson i øvrigt ikke tog med på råd.

Samtidig har nyudnævnelser været blokeret af uenighed mellem Tillerson og Det Hvide Hus. Ved Tillersons afgang står 44 ambassadørposter ubesatte uden foreslåede kandidater. Otte ud af udenrigsministeriets ni administrative topstillinger er ubesatte.

Tillersons afløser – den hidtidige CIA-chef Mike Pompeo – har som sin fremmeste kvalifikation, at Trump nærer personlig tillid til ham. Pompeo er ideologisk højrefløjsrepublikaner, men har administrativ erfaring og tilsyneladende også realitetssans. Man kan håbe, at Pompeo vil genrejse udenrigstjenesten og give den gennemslagskraft. Første store prøve på Pompeos dømmekraft og overtalelsesevner kommer, når Trump til maj skal beslutte, om han igen vil sikre, at Iran overholder atomaftalen.

Bekræfter Trump, fastholder han de øvrige traktatpartnere – Iran, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland. Søger Trump – opildnet af Israel – at sprænge aftalen, vil det belaste sammenholdet i NATO og øge risikoen for storkrig i Mellemøsten.

Den nærliggende risiko er, at Trump endnu engang vil leve op til den betegnelse, som det bliver Tillersons varige minde at have hæftet på ham: »Fucking sinke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@David Rehling

Jeg så i går på YouTube Donald Trump's tale til Marineinfanteriet i San Diego.

I løbet af no time lod han teleprompter være telepromter og holdt en improviseret tale, hvor han endnu en gang kaldte Iran-aftalen for den mest elendige aftale, han nogensinde havde set.

Så vi skal nok ikke lægge alt for stort håb i en aftaleforlængelse.
Don't hold your breath.

Og saa er det jo forrygende, at han har sat sig for at hyre Pompeo, en hawk om noget, saa det glade vanvid kan fortsaette. Og iflg. amerkanske medier vil fyringsrunderne fortsaette indtil kabinettet er besat med de aegte troende, kreeret i Trumps billede. Lordy Lord!!!!

Henrik holm hansen

Tillerson Blev vel vagt i sin tid pga hans evner i olieindustrien jeg synes han har gjort et godt forsøg på at neutralisere" TUMPENS" (the donald) mest tåbelige handlinger og udtalelser at TUMPEN er tonedøv Kan vel Aldrig falde tilbage på Tillerson.