Leder

Sarkozy og den libyske affære

Sarkozy er sigtet for ’passiv korruption’ i en sag om ulovlig kampagnestøtte på 50 millioner euro, som Sarkozy skal have fået af Gaddafi til at føre valgkamp for i 2007 – det år, Sarkozy vandt Frankrigs præsidentvalg
Beskyldningerne for at tage imod de libyske millioner har verseret i årevis, men Sarkozy og hans støtter på den franske højrefløj har konsekvent og kategorisk afvist dem som politisk motiveret forfølgelse. Her ses Gaddafi og Sarkozy i Tripoli, Libyen i 2007.

Beskyldningerne for at tage imod de libyske millioner har verseret i årevis, men Sarkozy og hans støtter på den franske højrefløj har konsekvent og kategorisk afvist dem som politisk motiveret forfølgelse. Her ses Gaddafi og Sarkozy i Tripoli, Libyen i 2007.

Ritzau Scanpix

23. marts 2018

Den parisiske anklagemyndigheds antikorruptionsenhed er kendt for at arbejde så langsomt som en fed mand, der prøver at forlade et tagselvbord. Dog må vi i denne uge kreditere undersøgelsesdommerne for ikke at tabe hovedretten af syne: Tirsdag, efter fem års efterforskning, skred de omsider til at afhøre sagens mest celebre mistænkte, Nicolas Sarkozy, tidligere præsident for Republikken.

Seancen kom til at udspille sig under ydmygende rammer for den iltre mand med den store selvfølelse: Sarkozy var anholdt som varetægtsfængslet, så længe afhøringen stod på. Det gjorde den i 26 timer, og resultatet blev, at Sarkozy blev præsenteret for en officiel sigtelse i en sag, der involverer det grummeste skelet i noget fransk præsidentskab: skelettet af Libyens myrdede diktator, Muammar Gaddafi.

Sarkozy blev sigtet for ’passiv korruption’ i en sag om ulovlig kampagnestøtte på 50 millioner euro, som Sarkozy skal have fået af Gaddafi til at føre valgkamp for i 2007 – det år Sarkozy vandt Frankrigs præsidentvalg. Ulovlig kampagnestøtte kan være galt nok, men for alvor betændt bliver den såkaldt libyske affære, når den sammenholdes med Sarkozys initiativtagende rolle i NATO’s luftkrig mod Gaddafi i 2011. Mere om det i det følgende.

Den juridiske term for statsadvokaturens sigtelse mod Sarkozy, mis en examen, annullerer ikke uskyldsformodningen, men i det franske retsvæsen er den ikke desto mindre udryk for, at der foreligger tungtvejende og overensstemmende indicier for, at en anklaget har begået den kriminelle handling, han beskyldes for.

Et vidnesbyrd om sagens alvor er også, at Sarkozy nu er stillet under ’rettens kontrol’. Det betyder ifølge franske mediers udlægning, at Sarkozy ikke må forlade landet – eller at han i hvert fald først skal underrette en dommer, hvis han har planer derom.

Beskyldningerne for at tage imod de libyske millioner har verseret i årevis, men Sarkozy og hans støtter på den franske højrefløj har konsekvent og kategorisk afvist dem som politisk motiveret forfølgelse. Men ekspræsidenten kunne altså ikke under første afhøring overbevise retten om sin uskyld.

Hvad er historien om Sarkozys libyske forbindelser? De går tilbage til præsident Jacques Chiracs embedstid. I 2005 var Libyen på vej til at blive taget til nåde igen af Vesten efter mange år med paria-status og økonomiske sanktioner for sin rolle som terrorismesponsor. Frankrig var blandt de ivrigste for at ’normalisere relationerne’. Den førsteklasses libyske råolie var attraktiv for franske interesser.

Samme år besøgte Sarkozy – som daværende indenrigsminister i Chiracs regering – Gaddafi, og ifølge den mellemmand, der fik mødet i stand – den fransk-libanesiske våbenhandler Ziad Takieddine – skal kampagnestøtte være drøftet allerede ved denne lejlighed. Til det franske onlinemedie Médiapart har Takieddine hævdet, at han i den følgende tid rejste som kurér mellem Tripolis og Paris, medbringende adskillige kufferter fulde af kontanter. Modydelsen skulle fra fransk side være bistand til at fremskynde Libyens reintegration i det internationale samfund.

Beviser for en sådan trafik findes næppe, men påfaldende var den overstrømmende pompøse modtagelse, Gaddafi fik, da han kom på fransk statsbesøg få måneder efter Sarkozys indsættelse som ny præsident. Den selvbestaltede leder af ’Den Grønne Revolution’ fik sågar lov til at opslå sit beduintelt på plænen foran Élysée-palæet.

Siden erklærede Gaddafi og hans sønner offentligt at have sponseret Sarkozy. Det gjorde de i 2011, da det hjertelige forhold brat var kølnet. Kun en uge efter disse udtalelser, da Gaddafi gjorde sig klar til at knuse de opstande, som Det Arabiske Forår inspirerede til i hans land, satte Sarkozy sig i spidsen for at samle den internationale luftstyrkekoalition, hvis indsats i sidste ende blev udslagsgivende for den libyske diktators fald og voldelige død.

Ifølge Sarkozy var hensigten at beskytte oprørsbyen Benghazis borgere mod at blive massakreret af Gaddafi-loyale styrker. Med den sag, der nu er indledt mod Sarkozy, styrkes uvilkårligt mistanken om, at ekspræsidenten også kan have haft mindre uegennyttige motiver til at ville af med Gaddafi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fouad Fartous
Fouad Fartous anbefalede denne artikel

Kommentarer