Leder

Det er aldrig for sent at kæmpe for det, vi tror på

Et giftgasangreb må ikke være gratis. Hvis vi finder det bevist, at det var Assad, der stod bag lørdagens angreb, må det være muligt at finde måder at straffe ham, så han kan mærke det
Til trods for alle Assads forbrydelser, er vi ikke villige til at gennemtvinge et regimeskifte, og vi har i øvrigt dårlige erfaringer med den slags fra andre lande. Tilbage står spørgsmålet, hvad vi stiller op med Assad, når han tilsyneladende endnu en gang har forbrudt sig mod en af de mest basale grænser for krig og giftgasset sin egen befolkning.

Til trods for alle Assads forbrydelser, er vi ikke villige til at gennemtvinge et regimeskifte, og vi har i øvrigt dårlige erfaringer med den slags fra andre lande. Tilbage står spørgsmålet, hvad vi stiller op med Assad, når han tilsyneladende endnu en gang har forbrudt sig mod en af de mest basale grænser for krig og giftgasset sin egen befolkning.

Sergey Ponomarev

14. april 2018

Hvad stiller vi op med Bashar al-Assad? Det spørgsmål har domineret den internationale dagsorden ikke bare den sidste uge, siden lørdagens kemiske angreb i Damaskus-forstaden Douma, men stort set konstant siden krigen i Syrien brød ud for syv år siden.

Det store spørgsmål har vi for længst besvaret i Vesten: Til trods for alle Assads forbrydelser og de hundredtusinder af liv, han har på samvittigheden, er vi ikke villige til at gennemtvinge et regimeskifte, og vi har i øvrigt virkelig dårlige erfaringer med den slags fra andre lande.

Tilbage står spørgsmålet, hvad vi stiller op med Assad, når han tilsyneladende endnu en gang har forbrudt sig mod en af de mest basale grænser for krig og giftgasset sin egen befolkning.

USA, Storbritannien og Frankrig har hurtigt meldt sig villige til at svare hårdt igen. Vi ved endnu ikke hvordan, men med den retorik, Trump har lagt for dagen, må man antage, at det bliver et større angreb end sidst.

Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis bekræftede i en pressekonference i Pentagon, at USA, Frankrig og Storbritannien natten til lørdag havde angrebet kemiske forskningslaboratorier og våbenlagre i tre syriske storbyer.
Læs også

For godt et år siden skød USA 59 Tomahawk-missiler mod en syrisk luftbase som svar på et kemisk angreb i Khan Shaykhun. Angrebet gjorde nogen skade på basen og det syriske luftvåben, men ikke mere, end at de syriske styrker nogle timer senere kunne udføre et angreb fra selvsamme base.

Siden er der blevet udført adskillige kemiske angreb i Syrien.

Trumps mere eller mindre effektløse angreb bliver nu brugt som argument for, at symbolske straffeaktioner af denne karakter ingen reel effekt har. Nogle mener endda, at det heller ikke havde gjort nogen forskel, hvis Obama i 2013 havde straffet Assad-regimet, da det første gang overtrådte hans proklamerede røde linje med brug af kemiske våben.

Realistisk set kommer et nyt angreb heller ikke til at have nogen militær effekt. Vi har for længst overladt Syrien til kræfter, der har været villige til at acceptere en større grad af kaos, end vi selv gør.

Det ene aspekt af spørgsmålet om at angribe er realpolitisk. Det er pragmatisk – eller kynisk – af natur og anskuer valget ud fra to præmisser: Hvad koster det, og hvad nytter det?

I bedste fald gør et angreb altså ingen forskel. I værste fald kan et angreb føre til yderligere eskalation, der rækker ud over Syriens grænser. Vi har et internationalt politisk klima, der er så spændt, at et uopklaret attentat mod en ukendt eksspion i London på få dage kan føre til en verdensomspændende diplomatisk krise. Hvad kunne en fejlagtig amerikansk nedskydning af russiske fly og soldater i Syrien ikke afstedkomme?

Men det andet aspekt af spørgsmålet er moralsk: Bør vi angribe?

Det er det moralsk forkastelige i at anvende kemiske våben og overskride de internationalt vedtagne værdier om, at der selv i krig gælder grænser, der er årsag til, at omkring 45 giftgasdræbte civile kan vække så meget større international forargelse end de tusindevis af syrere, der har mistet livet i bombeangreb.

Det moralske aspekt beskæftiger sig ikke kun med et angrebs konkrete virkning på konflikten i Syrien. Det sigter lige så meget mod hele den internationale verdensorden, og hvad man fremover kan tillade sig i krig.

Problemet er, at vi i Syrien længe har set til, mens der bliver begået den ene krigsforbrydelse efter den anden – også med kemiske våben. Grænserne for krig er for længst forrykket. Vi har sat kampen mod Islamisk Stat over hensynet til syrerne, så vi de facto har allieret os med Assad. Det belaster vores moralske autoritet, ligesom USA selv har bidraget til undermineringen af hele det internationale system, vi egentlig byggede til denne slags spørgsmål.

Men uanset hvor langt vi er gået ned ad denne triste vej, er det aldrig for sent at kæmpe for det, vi tror på. Et giftgasangreb må ikke være gratis. Hvis vi finder det bevist, at det var Assad, der stod bag lørdagens angreb, må det være muligt at finde måder at straffe ham, så han kan mærke det. 

Vi har tilladt Assad at belejre, udsulte og sønderbombe hele bydele med uproportionale midler, og tillader vi ham også dette, har vi givet resten af verdens militante diktatorer et signal om, at der ingen grænser er for, hvad de kan gøre over for deres egen befolkning. Det er den grænse, vi nu trækker over for Assad – og det minimum af globalt skæbnefællesskab, vi forsvarer, når vi angriber i Syrien. Det er den eneste effekt af angrebet.

Men den effekt er også værd at kæmpe for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Rottbøll:
Jeg tror ikke jeg er enig med dig i din konklusion, for jeg tror faktisk ikke at hævn og straf har ændret noget som helst for menneskeheden som sådan. Jeg er enig i at man bør finde ud af hvem og hvorfor og hvordan det her skete, men de børn som er døde og andre får jo ingen gavn af det. Jo hvis man kunne ramme selve magthaverne og de rigtige bødler, men det sker jo ikke. Trump, Putin og Assad burde jo tage diskussionen og konfrontationen fælles, ja det er naivt, men ingen skal bilde mig ind at et bombardement her vil hjælpe et eneste menneske, tværtimod.

Allan Stampe Kristiansen, David Joelsen, Arne Albatros Olsen, Povl Jensen, Charlotte Svensgaard, Tue Romanow, John Andersen, Maria Jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Bettina Jensen, Hans Aagaard, Solveig Jensen, Thomas Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Børge Neiiendam, Torben Lindegaard og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Emil Rottbøll

"Hvis vi finder det bevist, at det var Assad, der stod bag lørdagens angreb, må det være muligt at finde måder at straffe ham, så han kan mærke det."
citat fra artiklen

Beviset er umuligt at føre.
Det er på grund af manglende adgang ikke engang muligt at bevise, at et giftgasangreb rent faktisk fandt sted - og endnu mindre hvem der i givet fald udførte angrebet.

Endvidere er det, så længe russerne og iranerne holder hånden over Bashar al-Assad i det nuværende omfang, ikke muligt at straffe ham, så han kan mærke det - og ingen i hverken USA, Storbritannien eller Frankrig har spor lyst til tage så hårdt fat, at Bashar al-Assad ville kunne mærke det.

For slet ikke at tale om alle os andre - Heaven forbid.

Så den citerede sætning er ren feel good ønsketænkning.

Allan Stampe Kristiansen, Kim Strøh, Jens Winther, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Anders Reinholdt, Jørgen Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Til bevidstløshed fatter jeg ikke, at nogen oprigtigt mener at det betyder det mindste hvordan man slåes ihjel. Det der skal stoppes er myrderierne, uanset deres oprindelse, 'farve' og metode. Al anden diskussion er latterligt spil for galleriet, spørg bare ofrene.

Brian Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Jacob Mathiasen, David Joelsen, Povl Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme, Tue Romanow, christen thomsen, John Andersen, Maria Jensen, Anders Barfod, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Martin Madsen, Solveig Jensen, Anders Reinholdt, Thomas Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Toke Andersen, Viggo Okholm, Jens Bryndum og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Tragedien i det her er mennesket, nemlig det menneske som kan tænke ,føle og handle ved brug af ord og argumenter. Dette menneske har så valgt at bilde sig ind at ved at opfinde midler til at true og hævne ved hjælp af våben gennem tusinder af år og mere og mere effektive, kan de blive endnu mægtigere. Hvis hver enkelt magthaver blev tvunget til at se på de lidelser de har skyld i direkte, kunne man jo håbe på at de ændrede adfærd. Naive tanker, men derfor kan de jo godt være rigtige. Vore egne magthavere herhjemme er så ikke et klap bedre stort set.

Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Børge Neiiendam - Anvendelse af giftgas er forbud ifølge FN Konventionen af 1993. Pointen er IKKE om andre våben er lige så grusomme eller om drabs metoden betyder noget for ofrene. Hensigten er at understrege, at Internationale konventioner skal respekteres - alternativet er, hvis Du overvejer det nøjere - meget værre.

Og, ja der er meget hykleri fra alle parter i denne sag. Havde Du forventet andet?

Jens Winther, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er alt for mange "Failed states" i denne verden.

Desværre hører visse stormagter til i denne gruppe.
De hverken kan eller vil blive enige om at stoppe diktatorer og korrupte regimer der undertrykker og myrder egne befolkninger.

Egne interesser kommer først.

Jeg er ikke principielt imod at afsætte diktatorer og despoter via militær magt.
Desværre er risikoen for at eftervirkninger af en sådan afsættelse ikke munder ud i demokrati, men i forhold der er i "befriernes" interesser og i nye diktaturer.

Børge Neiiendam

@Jørgen: Jeg er stort set enig med dig i dit opslag.

At pille en speciel konvention om forbud mod brug af giftgas, er dog spil for galleriet. Der ér mange konventioner mod krig mod civile, som viser at FN blot er en papirtiger med ild i halen.

Lau Dam Mortensen

Information er nu blevet krigspropaganda. Hvad med USA og Saudiarabiens nedslagning af civile i Yemen, det har Information ikke noget imod. Som om at det handler om moral det her. Utroligt at man vil synke så dybt som journalist, når man godt ved at det handler om regimechange og ressurser. Hvis de ansvarlige for vestens krigsforbrydelser kom for en krigsret, burde Informations jounalister og chefredaktører blive medtaget som medansvarlige. Det er som om jeres artikler er skrevet af CIA.

Brian Larsen, Jacob Mathiasen, jep nielsen, Thomas Petersen, Povl Jensen, Erik Boye, Ture Nilsson, Karsten Aaen, John Andersen, Jens Bryndum, Niels-Holger Nielsen, Hans Aagaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

For en god ordens skyld, så må jeg hellere præcisere at når jeg betragter "visse stormagter" som "Failed states", så inkluderer dette såvel USA som Rusland og Kina.

Lau Dam Mortensen

Det er imod international lov at bombe et andet land, er Information ligeglad med international lov?
Ved vi at Assad har stået bag gasangrebet? Hvorfor bomber vi inden få dage inden FN's våbeninspektører kunne tilse området?

Morten Voss, Per Torbensen, Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, John Andersen, Jens Bryndum, Niels-Holger Nielsen, Hans Aagaard og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

enhver krigshandling er en forbrydelse imod menneskeheden, dette er et faktum, at enhver krigshandling ikke også er ulovlig, er en følge af at det ikke er jordens befolkning som definerer reglerne, men derimod diverse magthavere, jeg vil tillade mig at afvise magtens legitimitet, så længe magthavere laver love og regler som ikke er til folkenes entydige gavn, men først og fremmest til gavn for magthavernes egne behov, har magthaverne ingen reel legitimitet, i visse lande kan lederne dog godt bestræbe sig på at styre til gavn for folket, og i disse lande har de vel en begrænset legitimitet, men i lande som danmark hvor politikerne er en del af herskerklassen, og samtidig kun herskerklassens tjenere, i stedet for folkets som de burde være, har de ingen legitimitet for tiden, det er dog ikke så længe siden at magthaverne også her delvist ledede til gavn for folket, men den legitimitet de havde dengang har de smidt væk, nu er de egoismens håndlangere og iblandt nutidens værste krigsmagere, med inspiration fra Reagan og Thatcher mfl.

Det er på tide vi genopfinder fredsbevægelsen, helst massivt og globalt, så vi en gang for alle kan få afskaffet alt militær og dermed krig, der er flertal for det, så væk med magthavernes vetoret.

Povl Jensen, Børge Neiiendam, Flemming Berger, Anders Graae, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Britta B. Hansen

Bortset fra, at jeg naturligvis er imod enhver væbnet konflikt, er ikke enig med dig i, at våbentypen ikke alligevel gør en forskel, Børge Neiiendam.

Giftgas slår til der, hvor civile søger beskyttelse: i kældre og tunneller. Der kan menneskene trods alt finde nogen beskyttelse mod diverse våben - blot ikke imod giftgas, der er tungere end luft og falder til jorden. At gå målrettet efter civile i deres beskyttelsesrum er en ufattelig stor forbrydelse!

Er det bevist, at der rent faktisk var et giftangreb?

jep nielsen, Per Torbensen, Palle Yndal-Olsen, John Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Lyngkjær

Er der bevis for at det ikke var et giftgas angreb?

Jeg ser folk på tv der siger det ikke har fundet sted men FN har vidst sagt at det har fundet sted. FN er måske en mere kredibel institution end Assads styre.

christen thomsen

'Forfattere' læser formentlig ikke kommentarspor. Hvis Rottbøll gjorde, vil jeg godt spørge: hvem er 'vi' i hans leder? Er han bange for at skrive 'jeg'? Eller stiller han sig til bare til rådighed: endnu en anonym skriver for 'vi, der har magten' ?

Espen Bøgh, Povl Jensen, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Alle seriøse medier, selv danske, taler om formodentlige giftgasangreb. Mon ikke vi skal vente nogle uger med at bedømme sagen?

Henrik Lyngkjær

Der er ingen der taler om formodentlige angreb. De taler om angivelige angreb.

De russiske medier er selvfølgelig ikke underlagt den samme høje standard som de vestlige. De kan frit lyve og gengive frit opfundne scenarier som f. eks at briterne står bag. Det kommer russiske medier aldrig til at stå til ansvar for. Deres løgne bliver bare glemt og så er det ellers videre.

Børge Neiiendam

@Britta: Hvem vil du opgradere til tilfredse og gladere ofre ?

Dem der knuses under sønderbombede bygninger ?
Dem der rives fra hinanden i sprængninger ?
Dem der langsomt brænder ihjel pga. Napalm ?
Dem der gennemhulles af projektiler eller sprængstykker ?
Dem der sulter eller tørster ihjel ?

Jeg anerkender fuldtud det grusomme i at giftgas ofte kan krybe ind, hvor radioaktivitet og væske for det meste gør det samme.

Konventionen mod giftgas synes jeg er grænseløs naiv og ordene udstiller menneskers afmagt. Vores evne til at fabrikere 'flotte ord' er uforlignelig og komplet tåbelig i denne sammenhæng.

Hvis du har andet at byde ind med, så hører jeg gerne om acceptable dødsmåder ift. giftgas.

Espen Bøgh, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Mange lever i en forkert verden, man tror at man kan vælge, og hvis de går dårlig det er fordi man valgte forkert eller handlet forkert. Ingen af delene. Den normale løsning er at Assad bytter Rusland med USA; "det drejer sig om at blive en af OS", det er sagen, I Vesten er der kun interesser og ikke venner. Den tidligere Egyptiske president Sadat gjorde det genielt, først har brudt med Soviet Unionen, efter Nassers død, og bagefter rejste han til TELAVIV, Israeler var meget begejstret for at han kom til en "Jødisk stat". Det var lige efter Jom kipppur krig hvor det gælder om Sinai skal tilbage til Egypten. Han blev pro vestlig og fik Sinai tilbage uden bosættelse, der blev rømmet til Charons forargelse. Det er naivt at tror vesten vil levere en god Assad til Rusland igen. Så det en forkert verden. Jeg tror de nye lande kender bedre denne verden end selv vesterlændige, "det er af gode grunde". Og vesten har konflikt med Putin og ikke Assad, Husk hvordan Cuba krisen blev løst, det skete med Soviet og ikke med Castro, han var faktisk ikke tilfreds med løsningen. Men diplomati taler almindlige mennesker s sprog, men er helt andet. Assads far kendte Sadat "vendekåbe" og var imod, derfor han fik ikke Golan højde tilbage, det var muligt dengang. Jeg tror Bashar Assad gør det heller ikke. Så situationen er blokeret.

Kristian Jensen

Undskyld jeg siger det, men det eneste der hjælper på Assad er en kugle i panden. Det var det eneste der virkede på Hitler. Det skulle vi have gjort for 10 år siden, det havde sparet 100.000 liv eller mere.
De 100 missiler Syrien fik den anden dag var spildte, de skulle have været rettet mod Assad personligt. Det kan godt være den klovn har mange gemmesteder, men jeg tror ikke han har 100.

Børge Neiiendam, Povl Jensen og Kurt Sørensen anbefalede denne kommentar
Britta B. Hansen

Børge Neiiendam

Jeg har klart og tydeligt distanceret mig fra enhver form af våben og kun påpeget, at kemiske våben er specielt rettet mod civile, hvilket i sig selv en en forbrydelses mod menneskeligheden.

Carsten Hansen

Pacifisme er en ædel holdning men hører sig hjemme i "den bedste af alle verdener".
Og i en sådan lever vi ikke nu.

I denne verden findes der en del despoter der glædeligt myrder løs på egen og andres befolkninger.
At stække sådanne mordere, med begrænset tab af menneskeliv, kan blive nødvendig.

Måske en dag vi vil opleve en verden uden despoter og sågar uden supermagter med egne interesser for øje.
I mellemtiden må vi forholde os den herværende virkelighed.

Kære Emil Rottbøll
Jeg er faktisk ked af, at du opfordre til at bryde international lov.
Her er en bedømmelse af Alfred-Maurice de Zayas amerikansk advokat og historiker, og en ledende ekspert på menneskerettigheder. Han er professor i international ret ved Geneva School of Diplomacy and International Relations, og har tidligere været advokat ved Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder, sekretær for FN's menneskerettighedsråd og Chief of Petitions. Han var advokat i det renommerede advokatfirma Simpson Thacher & Bartlett i New York fra 1970 to 1974.

https://youtu.be/5pqliJ2z384 eller gå ind på Trump's Attack on Syria Violates International Law (the real news)

Nike Forsander Lorentsen

Så må man ju spørge, hvad er visdomen med at bombe kemikaliefabriker...sprede kemikalier?

En lidt mærkelig overskrift; "Det er aldrig for sent at kæmpe for det, vi tror på", - spørgsmålet er nemlig hvad tror vi på er virkeligheden i Syrien, det som politikerne fælder politisk dom over til medierne, eller det som bevises.

I øjeblikket er der alene fældet en politisk dom fra amerikansk side, som er efterfulgt af såvel England som Frankrig, der hævder at have beviser, - der hævder det altså kun!

Følgende artikel d. 16-04-2018 fra en journalist i Douma i Syrien, har en lidt anden historie at fortælle, men læs den nu selv:

https://www.independent.co.uk/voices/syria-chemical-attack-gas-douma-rob...

Det har åbenbart ikke været problematisk at komme til "åstedet" for journalisten og tale med folk der befandt sig der.

Nu har "det "såkaldte" internationale samfund" dømt Syrien leder for et gasangreb uden beviser, og sidenhen straffet ham militært herfor, og for muligvis at sække over fejltagelsen, anklager man nu styret i Syrien eller Rusland for at snyde med beviserne - eller der ikke længere kan findes beviser herfor, og så er man også bekvemt fri for, at skulle erkende fejltagelsen offentligt.

I anviste artikel ovenfor er handlingsforløbet noget anderledes, en stor samling mennesker i er beskyttelsesrum, en sandstorm, og en hvid hjelm der råber "gas" ind i beskyttelsesrummet, som for alle til at gå i panik.

Samtidig hævdes det at, den store samling mennesker i dette beskyttelsesrum, gav anledning til iltmangel(hypoxia), som årsagen til problemerne med vejrtrækningen hos alle i beskyttelsesrummet, som den naturlige forklaring.

- Jeg vil ikke gøre mig klog på det ene eller andet i den sag, men det er klart for mig det skal undersøges til bunds, for hvis der er "hvide hjelme" der ikke kun arbejder humanitært, men også politisk, skal det tages et opgør med deres rolle i Syrien, - enten er de humanitære i deres arbejde eller også er de politiske, til skade for Syrien og mulighederne for fred.

- Der må ikke være tvivl om "de hvide Hjelmes" rolle i Syrien!

Forhåbentlig er FN fortsat "det internationale samfund" og vi alle anerkender, ikke en lille koalition med Amerika i spidsen, der selvudråbt har erklæret sig som "det internationale samfund" med sine medløbere England og Frankrig, der i denne tid med indenrigsproblemer om henholdsvis BREXIT i England og en arbejdsmarkedsreform i Frankrig, gerne ser det lagt på hylden i befolkningen tanker, - og intet er selvfølgelig bedre end - en ydre fjende, som politikerne kan dæmoniseres i medierne, når lejlighed er vedhånden.

Amerika har gået enegang igennem flere år og har sat spørgsmålstegn ved FN, fordi de ikke længere var de eneste det benyttede VETO retten, som kom dem til gode, har i stedet selverklæret sig som "det internationale samfund" overalt i verden, som det moralske og etiske lys for demokratiske værdier for mennesker overalt i verden.

Den opfattelse er vist en tvivlsom opfattelse rundt omkring i verden, Asien(Vietnam), Mellemøsten (Irak) Nordafrika(Libyen) og ikke mindst flere steder i Latinamerika, der har fået de amerikanske interesser at føle, - som ikke havde meget med menneskelighed at gøre - tværtimod, for her stod Dollars over menneskeliv.

Den amerikanske krigsleg i og omkring Syrien, er en særdeles farlig leg fra amerikanske side med England og Frankrig som medløbere, og set i lyset af den russiske erklæring om at disse raketter ville blive skudt ned, og affyringsstedet / -stederne også ville blive udslettet, - er en leg hvor Amerika samtidig holder NATO op som skjold for deres krigsførelse mod Syrien og det partner Rusland - uden beviser af nogen slags.

Antager vi at Rusland havde gennemført truslen om at skyde de amerikanske affyringssteder i sænk, - en eller flere krigsskibe - i internationalt farvand vel og mærke, så havde det været et angreb på et NATO medlem, som havde udløst NATOs musketer ed(en for alle og alle for en), og vi havde været i krig med Rusland i dag.

Ønsker vi - eller tror vi på en krigs velsignelser på europæisk jorde, eller fik vi nok sidste gang, og er det den skæbne vi vil videregive til vore efterfølgere, børn og børnebørn, så de amerikanske krigshøge kan stilles tilfredse i bevidstheden om krigen sker på de andre jorde, og "skide være med det".

Vore efterkommere, der skal skrive historien om os, vil næppe være os nådige i deres udlægning af vores tankeløse krigsliderlighed, begået uden beviser for den skyld som vi alene hvilede på mistanker og tvivlsomme anklager, vi gang på gang præsenteres for.

Disse anklager, mistanker og efterfølgende politisk domme på baggrund heraf, er og må aldrig
blive hverdagen, og som fældes uden mindste regulære bevis om skyld, af en selverklæret nations
selvforståelse af sig selv som "det internationale samfund", som var de øverste myndighed for verdens befolknings ve og vel.

- Så hvad er det der er værd at kæmpe for, og som vi tror på, når det ikke er freden, friheden og menneskerettigheder og menneskeliv?

Jovist er det forkert at bruge gas eller anden kemisk substands imod sin egen befolkning - eller andre, dertil også udsultning af befolkningen er rædselsfuld foruden bomber af enhver slags, men en borgerkrig eller krig, er ingen "skønhedskonkurrence", det er et sted hvor der er ofre og død.

Internationale økonomiske sanktioner rammer også altid befolkningen, der udsultes, men det er åbenbart et middel som "det internationale samfund" gerne må benytte, som rimeligt kampmiddel, men hvori forskellen består er svær at få øje på, men åbenbart retfærdig!?

Selvfølgelig er det retfærdigt, fordi vi(vesten) gør det i freden, friheden og retfærdighedens tjeneste, i vor selvretfærdige paradigme for vores høje moralske og etiske niveau.