Det er næsten bevægende at læse en analyse af Taha Abdel-Alim, en egyptisk politolog ved det generelt respekterede al-Ahram Forskningscenter i Kairo, der opsummerer den forgangne uges genvalg af præsident Abdel-Fattah al-Sisi.
Efter konstatering af de mange fremskridt, al-Sisis første periode har frembudt, er tiden nu inde til at »konsolidere og forlænge« hans – forstås det – beundringsværdige resultater. Hvorefter Abdel-Alim opregner syv samfundsbehov, der bør »konsolideres og forlænges«: industrialiseringen, uddannelserne, jobskabelsen, fødselskontrollen, vand- og fødevaresikkerheden, social retfærdighed med lige økonomiske muligheder og endelig – som det mest presserende – bekæmpelse af ’salafistisk tankegods’, der rekrutterer terrorister.
I sin grundige gennemgang af Egyptens syv plager undlader samfundsforskeren at placere et ansvar for de strukturelle svigt. Kritikken formuleres som roser til al-Sisi, der som forsvarsminister fik et drømmesyn, hvor profeten beordrede ham til at gribe magten.
Det gjorde han så med et militærkup, der fjernede den folkevalgte Mohammed Morsi og kriminaliserede hans base i Det Muslimske Broderskab. Derpå har al-Sisi skabt stabilitet på bekostning af det demokrati, der spirede efter den januarrevolte i 2011, der for en stund mindede regionen om Egyptens ellers glemte rolle som arabernes politiske og kulturelle fakkel.
Militæret tog dog hurtigt over igen efter mellemspillet med Morsi, og som det fremgik af dette dagblads valgkampreportager, accepterer egypterne i dag stabiliteten som et vilkår. Hellere en stærk mand end det demokratiske kaos, der – som det viste sig med Morsi og hans muslimske brødre – udartede i majoritetsdiktatur.
At al-Sisis stabilitet på sigt vil give bagslag, ligger i kortene. Hans neoliberale økonomiske politik, der ikke tager hensyn til en mere samfundsvenlig basarøkonomi, vil fortsat ramme de fattigste. Det vil rekruttere terrorisme, hvis konsekvens bliver et atomiseret land i konstant undtagelsestilstand. Det kan et proformavalg med en lav stemmeprocent på 41 – hvoraf 97 procent tilfaldt præsidenten – ikke ændre på. Ej heller folket. Energien blev væk med demokratiet. e.
Jeg kan tilføje et område, der ligner reel hærværk i økonomien. Det drejer om korrupstion og ren røverii fra stats kassen. Man har fundet midlertidig dokumenter, der beløber sig til 60 milliarder dollar fra den nu afdøde "salah" fra Jemen og mange af de gamle leder fra 80 og op efter. Disse penge findes selvfølgeligt i vestens banker, specielt Sveitz og London. Mange af de vestlige leder kender sikkert til sagen, jeg har seet Bush jr og "Salah fra Jemen sammen i Washengton, det passer ikke at han møder en person uden at kende ham. Den ravage mod statens penge er virkeligt katastrofal, og de er tabt for folkene, For bankerne pludselig opdage noget der hedder lovgivning. Jeg håber at AL Sisi sørger godt for den Egyptiske ekonomi.