Leder

EU er tvunget til at reagere på Orbáns undergravning af retsstaten

Orbáns knusende sejr viser, at frygten for indvandring står langt højere på ungarernes tjekliste end korruptionsbekæmpelse og retsstatslighed. Men dermed intensiverer Orbán kampen mod det demokratiske værdigrundlag i EU, som kan blive tvunget til at presse Ungarn dér, hvor det for alvor kan mærkes: på pengepungen
Orbáns knusende sejr viser, at frygten for indvandring står langt højere på ungarernes tjekliste end korruptionsbekæmpelse og retsstatslighed. Men dermed intensiverer Orbán kampen mod det demokratiske værdigrundlag i EU, som kan blive tvunget til at presse Ungarn dér, hvor det for alvor kan mærkes: på pengepungen

Francois Walschaerts

10. april 2018

»Vores fjende er ondsindet og listig. (…) Han er ikke national, men international. Han tror ikke på arbejde, men på spekulation. Han er hævngerrig og går i sine angreb altid efter hjertet – især når det er rødt, hvidt og grønt.«

Viktor Orbáns (valg)tale på den ungarske nationaldag den 15. marts i Budapest gav genlyd i hele Europa.

Efter søndagens knusende valgsejr til hans parti Fidesz, der – takket være det valgsystem partiet selv fik indført i 2011 – genvandt sit absolutte to tredjedeles flertal i parlamentet med 48,5 procent af stemmerne, er der nu god grund til atter at spidse ører og lytte til ekkoet fra talen.

Talen udmærkede sig ved en krigerisk retorik og spillede på en række historisk-totalitære overtoner. På indholdssiden var den bl.a. rettet mod milliardæren George Soros, der angiveligt støtter oppositionens undergravning af den ungarske identitet. Og den var rettet mod et EU, der vil oversvømme Ungarn med flygtninge. Det handlede søndag derfor om et skæbnevalg, hvor »bevarelsen af Ungarn« stod på spil.

De store flygtningestrømme igennem Ungarn i sommer har skæmt mange ungarere, som derfor ikke ønsker at modtage kvoteflygtninge.
Læs også

Op til valget håbede oppositionen på, at Orbán var gået for vidt i sin klapjagt på regeringskritiske medier, uddannelsesinstitutioner og ngo’er, som har givet Ungarn flere EU-klagesager på halsen. Og den håbede, at Orbán havde drejet den højrenationale skrue en tand for hårdt i sin hysteriske kampagne.

På valgdagen trøstede den sig med den høje valgdeltagelse. Men valgresultatet viser, at den tog grueligt fejl. At det højreradikale Jobbik med knap 20 procent af stemmerne tilmed skulle blive den højrenationale Orbáns suverænt største konkurrent, mens centrum-venstrefløjen er i opløsning, er måske det, der siger mest om stemningen i Ungarn.

Med en splittet opposition, der i valgkampen kun kunne enes om at være mod den autokratiske Orbáns korrupte magtelite, er den bitre sandhed, at det lykkedes Orbán at gøre et etnisk rent og islamfrit Ungarn til valgkampsemne nr. et, og at Orbáns 2,5 mio. vælgere dermed har taget hans korruption og angreb på retsstaten med i købet.

Hvor vil det føre hen?

»Efter valget vil vi selvfølgelig søge oprejsning – moralsk, politisk og juridisk,« lød hans selvsikre svar i talen i marts. Spørgsmålet er hvordan? For Fidesz kan godt nok atter ændre den ungarske forfatning på egen hånd, men i de forgangne valgperioder har Orbán allerede skåret forfatningen grundigt til efter sine egne agendaer og indsat tro støtter i centrale juridiske og økonomiske funktioner.

Mere sikkert virker det, at Orbán vil skærpe tonen over for EU yderligere. Her vil det næppe skorte på paradokser i angrebene på den hånd, der med EU-tilskud på mere end fire procent af landets BNP i høj grad fodrer Ungarn.

Det gælder bl.a. det paradoksale i, at Orbán ikke bidrager til en overordnet europæisk løsning på flygtningeproblemet, men hellere tordner mod den tyske kansler, der trods alt modtog de flygtninge, som i september 2015 var strandet i Ungarn. Og at der i dag stort set ikke er nogen flygtninge i Ungarn, hvor de færreste (især muslimske) flygtninge i øvrigt ønsker at være.

Trods paradokserne kan Orbán nu styrke Ungarn som et illiberalt kraftcentrum i hjertet af Europa. Det vil få kritikerne af Europas sejlende flygtningepolitik til at trække på skuldrene og kalde det en legitim kamp om retningen og flygtningepolitikken i et statsfællesskab som det europæiske. Men man kan med god ret spørge, om EU som værdifællesskab kan overleve et »effektivt illiberalt system«, som Orbán ønsker – inklusive svækkelse af retsstaten, frie medier og magtens tredeling.

Som eksemplet Polen har vist, har vetoretten formentlig reduceret EU’s ’atombombe’ – den såkaldte retsstatsproces, der i sidste ende principielt kan fratage et medlemsland stemmeretten i EU – til en attrap.

En anden mulighed er at knytte EU-midler til retsstatsprincipper.

Det kan være en farlig vej at gå.

Både fordi kriterierne og principperne er svære at definere, fordi det hurtigt kan blive tolket som en vilkårlig afstraffelse af anderledes tænkende lande, og fordi det kan virke kontraproduktivt i de regioner, som egentlig skal løftes. Men i sidste ende kan EU ikke se passivt til, at fællesskabets ultimative grundlag – det retsstatslige grundlag – undergraves, uden at befolkningen og dermed vælgerne oplever, at det har en konsekvens.

Serie

Orbánland – valg i Ungarn 2018

Den 8. april skal ungarerne beslutte, om de vil give yderligere fire års mandat til premierminister Viktor Orbán. Siden han kom til magten i 2010, har Ungarn bevæget sig i en stadig mere autoritær retning, og hans modstandere frygter, at et nyt stort flertal til Orbáns Fidesz-parti vil betyde enden på ungarsk demokrati. Men har det liberale Vesten misforstået udviklingen i Orbáns Ungarn?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, David Zennaro, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

"Men i sidste ende kan EU ikke se passivt til, at fællesskabets ultimative grundlag – det retsstatslige grundlag – undergraves, uden at befolkningen og dermed vælgerne oplever, at det har en konsekvens."
citat fra artiklen

Det kan da have ret i; men du har lige ovenfor afvist både fratagelse af stemmeret og at knytte EU-midler til retsstatsprincipper - så hva' Dælen forestiller du dig, at EU skal stille op ??

Vi må leve med den EU Traktat, som vi har vedtaget, hvilket Viktor Orbán selvfølgelig har helt styr på !!

Jørgen Wind-Willassen

Demokrati betyder jo også, at man må leve med, at andre har holdninger der ikke er som ens egne.
Hvis Ungarerne ikke ønsker indvandring fra især muslimske lande, så er det vel deres frie valg.
Sverige har truffet et andet valg, ihvertfald indtil for nyligt.
Sådan er vi jo så forskellige.

Hans Aagaard og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Det er ikke første gang, Ungarn modsætter sig en unions vilje. Det så vi også for 62 år siden.

@ Jørgen Wind-Willassen
I princippet jo men så må Ungarn tage konsekvensen af deres valg. Der er i EU ikke plads til udemokratiske regimer. Derudover gør Ungarn sig ret uheldig bemærket i diverse statistikker og udviklingen er mildest talt bekymrende.
Europas måske mest xenofobiske og fremmedfjendske land, er sjovt nok det land med måske færrest muslimer (nu du fremhæver dem) i et land med knap 10 Mio indbyggere bor der jo nærmest ingen, og de fleste ungarere har da heller aldrig mødt en! Afhængig af census er ml. 0,05%-0,2% af befolkningen muslimer hvoraf en stor del er etniske ungarere. Islam har været i Ungarn siden det 10 århundrede, så det er ikke et nyt fænomen, hvad der har ændret sig, er at store dele af Europa, befinder sig i at xenofobisk og nationalistisk massehysteri. Man har åbenbart ikke taget ved lære af fortiden.
- Ungarerne er i toppen af lande der overvurderer antallet af indvandrere i eget land (3x det rigtige antal) (kilde IPSOS)
- Ungarerne er i toppen af lande der overvurderer antallet af muslimer i eget land (70x det rigtige antal) (kilde IPSOS)
- Mange tusinde ungarere søgte tilflugt hos muslimerne i Tyrkiet efter kollaps af revolutionen i 1898-1899 hvor de blev taget godt imod og fik prominente stillinger i staten. Det må man have glemt.
- Der bor ca. 5 mio. ungarere i udlandet hvilket er ca. 1/3 af befolkningen, så det er ok at udvandre til andre lande, men man vil ikke selv have indvandrere. Det hænger ikke sammen.

Ungarerne jeg mødte i Ukraine, Slovakiet og Rumænien var havnet der grundet krigen. Det stod klart, at sejrsmagterne ikke ville tillade Habsburgdynastiets tilbagevenden, og ved fredstraktaten i Trianon den 4.6.1920 fik Ungarn dikteret sine grænser. Ungarn måtte herved afstå Slovakiet og Ruthenien til Tjekkoslovakiet, Transsylvanien til Rumænien samt Kroatien, Slavonien og Vojvodina til den nye jugoslaviske stat. Alt i alt mistede Ungarn 2/3 af sit tidligere territorium og 3/5 af befolkningen. Restungarn var en etnisk homogen nationalstat, hvis politiske hovedmål blev en revision af Trianontraktatens grænser.