Leder

En kurs er sat mod grønnere skibsfart

Efter 20 års træden vande lykkedes det faktisk at få vedtaget en global klimaaftale for skibsfarten
Fredag morgen ankom den store passagerfærge Viking Grace til Stockholm efter rejsen over Den Botniske Bugt fra Åbo i Finland. Det var den første rejse for den første færge med et såkaldt rotorsejl, hvor vindens kraft bidrager til at drive fartøjet frem og dermed sparer brændstof og CO2-udslip.

Fredag morgen ankom den store passagerfærge Viking Grace til Stockholm efter rejsen over Den Botniske Bugt fra Åbo i Finland. Det var den første rejse for den første færge med et såkaldt rotorsejl, hvor vindens kraft bidrager til at drive fartøjet frem og dermed sparer brændstof og CO2-udslip.

Ritzau Scanpix

14. april 2018

Fredag morgen ankom den store passagerfærge Viking Grace til Stockholm efter rejsen over Den Botniske Bugt fra Åbo i Finland. Det var den første rejse for den første færge med et såkaldt rotorsejl, hvor vindens kraft bidrager til at drive fartøjet frem og dermed sparer brændstof og CO2-udslip.

Med en beregnet årlig reduktion i udslippet på 900 ton CO2 er der langt igen, før færgen er CO2-neutral, men projektet illustrerer, at der er teknologiske veje frem mod en skibsfart, der ikke truer det globale klima.

Mens Viking Grace lagde til i Stockholm, gik forhandlere fra 173 lande i London i gang med sidstedagen af forhandlingerne i FN’s søfartsorganisation, IMO, om en global klimaaftale for skibsfarten. Og efter 20 års træden vande i IMO-regi lykkedes det faktisk fredag eftermiddag at få vedtaget en aftale. To ugers armlægning på mødet i London ledte til en fælles kompromistekst med et mål om mindst 50 procent reduktion af skibsfartens udledninger af drivhusgasser i 2050, målt i forhold til 2008.

Det er mærkbart mindre end det, der skal til, hvis skibsfarten skal yde sit fair bidrag til at efterleve målene i Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning et godt stykke før to grader, helst ved 1,5 grader.

Det er også mærkbart svagere end forslaget fra stillehavsnationerne Marshalløerne og Salomonøerne samt fra EU om at reducere skibsfartens udledninger med 70-100 procent i 2050. Dog rummer den vedtagne tekst eftersætningen: »… idet man skal arbejde mod udfasning« af udledningerne »i overensstemmelse med Parisaftalen«.

I betragtning af at især USA og Saudi-Arabien, men også Brasilien og Panama forsøgte at forhindre en aftale, erklærer såvel de udsatte østater som internationale ngo’er i London sig rimeligt tilfredse med aftalen. Det er vurderingen, at 50 procent reduktion af CO2-udledningerne i 2050 forudsætter, at alle nye oceangående fartøjer fra 2030 opererer med nul udledning, dvs. med større energieffektivitet, nye, klimavenlige brændstoffer, elmotorer eller hjælp fra vinden. Flere rapporter fremlagt op til IMO-mødet dokumenterer, at det er teknisk muligt. 

Skibsfarten og skibsbyggerne har fået et signal, der ikke er til at tage fejl af. Efter 20 års passivitet er der håb om, at sejlene omsider er sat mod en grønnere global skibsfart. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Udledning af drivhusgasser fra skibsfarten udgør ca. 20 % af den samlede mængde - hvis man kan reducere det ned til bare 10 % er meget vundet og jeg forestiller mig standardiserede modul-enheder,bygget,drevet og overvåget (som flymotorer) centralt og driften udføres af de firmaer der har bygget enhederne (med Thorium som ikke har våbenpotentiale) - køling er ikke noget problem i sagens natur og sikkerheden vil naturligvis være i orden når man selv rider på tigeren. Kapring er også udelukket når man fjernstyrer reaktoren kan den lukkes ned uden videre. Det største problem bliver i sidste ende "hacking" af overvågningssoftwaren - men det gælder jo hele internettet.
Jeg er stadig en arg modstander af store kernekraftværker - men decentralt giver det mening når man på den måde får en væsentlig gevinst på klimaregnskabet der som sagt er det vigtigste.