Leder

Trump vil banke pressen på plads ved at intimidere mediebaroner - ligesom Orbán og Erdoğan

Den amerikanske præsident truer Jeff Bezos, grundlægger af Amazon og ejer af Washington Post, med sagsanlæg for monopolisering, mens han skamroser konservative Sinclair Group, der søger om forbundsregeringens godkendelse af overtagelsen af et andet medieselskab. Trumps formål er at give den kritiske presse mundkurv på
Præsident Trump har med jævne mellemrum beskyldt Amazon-grundlægger og ejer af Washington Post Jeff Bezos for at styre avisens politiske dækning.

Præsident Trump har med jævne mellemrum beskyldt Amazon-grundlægger og ejer af Washington Post Jeff Bezos for at styre avisens politiske dækning.

Justin T. Gellerson

Udland
7. april 2018

Indtil for nylig var det gængs opfattelse i New York og Washington, D.C. at presse- og ytringsfriheden, garanteret i den første tilføjelse til landets forfatning, ville tjene som værn mod præsident Donald Trumps næsten daglige udfald imod den kritiske dækning af hans person og regering.

I valgkampen i 2016 lovede Trump at stramme injurielovgivningen. Det blev afvist som en politisk umulighed. Der ville næppe være flertal i Kongressen, og desuden har hver delstat sine egne love til at beskytte borgere mod æreskrænkende udtalelser. Det gælder f.eks. New York. En sådan lovændring ville med sikkerhed blive bragt for Højesteret, hvor dommerne uagtet deres politiske baggrund traditionelt opfatter ser sig selv som øverste vogtere af den i USA sakrosankte ytringsfrihed.

Men der er andre måder, hvorpå en højrepopulistisk leder i et liberalt demokrati kan undergrave privatejede mediers ytringsfrihed. Og det er præcis, hvad Trump har gang i – og det kan ikke udelukkes, at han har fat i den lange ende.

Højrepopulister i Indien, Malaysia, Ungarn, Polen og Tyrkiet har skabt et forlæg. For at tage et nærliggende eksempel: I Ungarn er aviskoncerner og private tv-stationer blevet opkøbt af oligarker, der menes at stå premierminister Viktor Orbán nær. Disse transaktioner er så uigennemsigtige, at det er vanskeligt at udrede de økonomiske tråde, der binder mediebaronerne til Orbáns Fidesz-parti.

Sikkert er det, at parlamentsvalget i Ungarn søndag skæmmes af oppositionens begrænsede adgang til medierne. Ungarn er m.a.o. blevet et illiberalt demokrati, hvor fundamentale frihedsrettigheder bliver knægtet, mens demokrati forstået som f.eks. fri valgret bevares. Men der eksisterer et dynamisk forhold mellem demokrati og rettigheder. I længden kan det ene ikke eksistere uden det andet. Uden frihedsrettigheder dør demokratiet.

Præsident Trump synes nu at følge samme drejebog som Orbán, Polens Jarosław Kaczyński og Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan.

Den amerikanske leder har åbnet flere fronter i sit anslag mod pressen. Dels benytter han dagligt sin twitterkonto til at nedgøre kritiske journalister, tv-stationer og aviser. Han kalder f.eks. CNN for FNN (Fake News Network). Han skamroser vennen Rupert Murdochs Fox News og Sinclair Broadcast Group, der kontrollerer over 200 lokale tv-stationer og kan ses i 40 pct. af alle amerikanske husstande. Sinclair er navnet på en velhavende familie, hvis politiske synspunkt ligger til højre for Fox News.

Gruppen søger for tiden godkendelse fra forbundsregeringen af overtagelsen af et andet medieselskab, Tribune Media. En instans kaldet Federal Trade Commission, hvis medlemmer udpeges af præsidenten, er ansvarlig for proceduren. I januar vandt Trump flertal i kommissionen ved at indsætte flere nye loyale medlemmer. Hvis Sinclairs køb af Tribune godkendes, vil gruppen blive det største og mest indflydelsesrige tv-selskab i USA med adgang til 70 pct. af husstandene.

Det er en udvikling, Trump vil nyde politisk gavn af. I sidste weekend kom det frem, at Sinclair havde pålagt værter på alle sine 193 tv-stationer at oplæse et dokument, der fordømte »fake news« med  samme ordlyd, som præsidenten bruger i sine tweets – en episode, der minder om statsligt tv i et autoritært system.

Præsidenten har i et tweet lovprist Sinclair. Gruppens førende politiske kommentator er russiskfødte Boris Epshtejn, der arbejdede for Trumps valgkampagne i 2016. Alle tv-stationer er af Sinclair pålagt at bringe Epshtejns politiske analyser.

Lige så foruroligende er det, at The Washington Post, aktuelt portrætteret i Steven Spielbergs film The Post, for nylig er kommet i præsidentens søgelys. Siden 2013 har avisen været ejet af e-handel-giganten Amazons grundlægger, Jeff Bezos. 

Efter Trumps valgsejr ændrede den sit slogan på forsiden til »demokrati dør i mørke«. Præsidenten har med jævne mellemrum beskyldt Bezos for at styre Washington Posts politiske dækning. Det benægtes hårdnakket af chefredaktionen. På det seneste har Trump truet Bezos med at få Justitsministeriet til at undersøge, hvorvidt Amazon agerer som monopol på detailhandelsområdet i USA.

Formentlig bliver der ikke gjort alvor af truslen, men formålet er gennemskueligt nok: Indehavere af kritiske medier bliver offentlig hængt ud og intimideret af USA’s præsident. Det kan være første skridt i en kampagne for at banke den amerikanske presse på plads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Tony Blair har sagt at man ikke kunne blive primeminister uden Rupert Murdoch´s godkendelse i England - og det havde han fuldstændigt ret i,men i dag med sociale medier virkede det ikke mod Corbyn. Så kære Burcharth - det findes allerede,men ret har du det er en farlig og mere sofistikeret udvikling vi er på vej mod.