Leder

Den tysk-franske EU-motor vil ikke rigtigt komme i gear

Den forgangne måneds tyske tøven, nordeuropæiske advarsler og populistiske jordskælv i syd har sat spørgsmålstegn ved, om den tysk-franske motor kan komme op i gear, eller om eurozonen definitivt er ved at udvikle sig til en kampzone mellem nord og syd
Hvor Paris partout ønsker yderligere integration – evt. i et EU i flere hastigheder – er Tysklands øverste prioritet derimod EU’s sammenhold og det indre marked.

Hvor Paris partout ønsker yderligere integration – evt. i et EU i flere hastigheder – er Tysklands øverste prioritet derimod EU’s sammenhold og det indre marked.

ALAIN ROLLAND/ IMAGEBUZZ/ BESTIMAGE

4. april 2018

Metaforer kan skabe store forventninger. Det gælder ikke mindst visionære sprogbilleder om et reformkrævende EU, der efter Brexit og valget af Emmanuel Macron endelig kunne drives fremad af den tysk-franske akse, den tysk-franske motor eller endda det tysk-franske lokomotiv.

Efter Merkels genvalg i september og Macrons store Europa-tale dagen derpå kunne man næsten mærke, hvordan motoren bare ventede på en lille gnist fra det nye venskab, der lovede et snarlig roadmap for stabilisering af eurozonen. Men da der et halvt år senere endelig kom en tysk regering op at stå, skulle marts måned blive hård ved de visionære planer, der trods en EU-optimistisk tysk regeringskontrakt savner både retning og fart.

Straks efter regeringens indsættelse fløj finansminister Olaf Scholz ellers til sin franske kollega Bruno Le Maire i Paris, mens Macron tog imod Merkel. De holdt det dog ved meget generelle hensigtserklæringer og vendinger om »et stærkere og mere krisefast Europa«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Helt ærligt - hvem kan bebrejde tyskerne, at de ikke vil hæfte for sydeuropas gæld ??
- og så totalt uden at have indflydelse på de pågældende landes finanspolitik ??

Aldrig i livet.

Torben K L Jensen

Macron står i problemer til halsen hvis han ikke lykkes med sine reformer - der på den anden side er en forudsætning for at Tyskland rykker sig. Det ender med at Frankrig bliver nødt til at vælge mellem nord og syd hvilket meget vel kan blive enden på euroen som den er konstrueret i dag - her bliver den nye regering i Italien afgørende for hvilken vej det går.

Touhami Bennour

Mange i frankrig, rigtig mange ifølge hvad jeg har læst om problemet mellem de to veje Tyskland og Frankrig følger. Disse franskmænd fremmer argumenter, der har at gøre med "civilisationen": katoliker og protestanter eller Middelhavsfolk og barbarer, og de mener det er en eneste løsning at redde Frankrigs økonomi. Det fik mig at tro at der findes også en mulighed der, en tredje mulighed ud over den "Nord eller Syd". Dette valg ville, i såfald, føre at Frankrig træder ud af EU. Det er meget sandsynligt, Tyskland ændrer ikke sin politik og Frankrig kan ikke følge med som EU er nu, Jeg stammer selv fra middelhavet og kender Europa (det gamle Europa) meget godt. Danmark ( det moderne Danmark, efter vikinger) hører til det nye Europa, som Ramsfeld sagde.

Harald Von Hielmcrone

Kære Mathias Sonne.
Man kan ikke uden videre påstå, at Tyskland profiterer på Euroen, i hvert fald ikke i forhold til Middelhavslandene. Prøv at læse Hans Werner Sinns bog, Im Euro gefangen. Den fortæller en anden historie.
Med venlig hilsen
Harald von Hielmcrone

Kim Folke Knudsen

Jeg finder det betryggende for de mindre EU-lande, at konstatere at Tyskland og Frankrig ikke optræder som en koncernledelse, der trækker afsted med hele foretagendet.

For Danmark har det historisk været vigtigt, at vi havde GB til at afbalancere Tysklands store indflydelse. Der melder sig mange store spørgsmål om EU´s fremtidige udvikling nu da Tyskland og Frankrig udgør rygraden i samarbejdet sammen med de store sydeuropæiske nationer Spanien og Italien og så alle medlemslandene i Østeuropa.

Et uundværligt nationernes samarbejde, som gerne skulle være præget af demokrati og gennemsigtighed. Det er det EU jeg ønsker mig.