Onsdag var Donald Trump den gode præsident. Han benådede en 63-årige sort kvinde fra Mississippi, som allerede havde afsonet over 20 år af en livstidsdom for deltagelse i narkohandel i et fængsel i Alabama.
Alice Marie Johnson, som hun hedder, havde været en mønsterborger i fængslet, taget en uddannelse, deltaget i frivilligt arbejde og draget omsorg for andre fanger. Og så var hun blevet bedstemor.
Trump gjorde noget skønt, da han benådede hende, og han sagde det rigtige:
»Denne regering tror på, at de, der har betalt deres gæld til samfundet og arbejdet hårdt for at forbedre sig selv, fortjener en ny chance.«
»DE BEDSTE NYHEDER NOGENSINDE« skrev reality-stjernen Kim Kardashian West på Twitter.
200.000 havde signeret underskriftsindsamlinger, og Kim Kardashian havde aflagt Trump et personligt besøg i Det Hvide Hus for at få løsladt Alice Marie Johnson.
Det sidste var nok det vigtigste for Trump. Den smukke reality-stjerne havde ladet sig fotografere sammen med præsidenten, som efterfølgende blev inspireret til en barmhjertig handling.
Man kan kalde det frygteligt hyklerisk, at Donald Trump, hvis justitsminister har beordret de offentlige anklagere til at søge de hårdest mulige straffe i narkosager, vil beundres for sin godhed og benåde en enkelt berømt fange.
Men så må man også erkende, at det var frygtelig hyklerisk, da Barack Obama – efter at have ført det, der er blevet betegnet som »en krig mod whistleblowers« – på sin sidste dag som præsident valgte at forkorte Chelsea Mannings straf, så hun reelt blev benådet.
Problemet er ikke kun, at præsidenterne ikke vil stå ved deres egne hårde politikker, når de bliver til menneskeskæbner i offentligheden, som beundrede, kendte mennesker vil forsvare. Problemet er også, at præsidenter misbruger deres særlige beføjelser til at demonstrere deres personlige godhed og barmhjertighed.
Og hvis man først jubler over deres godhed, når de sætter sig ud over lovgivningen og suspenderer de principper, de selv lovgiver efter, har man givet dem legitimitet til at bruge de samme beføjelser til at benåde kriminelle, som kunne være deres politiske eller endda økonomiske allierede.
Moralen er banal: Hvis man jublede over, at Obama brugte sine særlige beføjelser offensivt, må man anerkende Donald Trumps ret til at gøre det samme. Akkurat det spillerum, som man tilstår de politikere, man tror mest på, må man også give til sine værste modstandere.
Det er nok mere en undtagelse der bekræfter den hårde linje.
Hvilket ulvesmil.
Jeg syntes, at overskriften er fejlagtig. I stedet burde der stå:
- "Man skal altid frygte præsidenters behov for at vise barnlighed"!
Forfængelighed - i flere meter...
Måske undersøger han muligheder for benåde sig selv - efter Mueller´s afsløringer.
Det mener Trump er en af præsidentens rettigheder, at kunne benåde sig selv...
Jeg tror, at Rune Lykkeberg ikke helt forstår den amerikanske forfatning, og præsidentens rolle i den!
Den amerikanske præsident er sådan en slags mellemting mellem en 1700-tals konge, og en canadisk statsminister ! Og med det mener jeg det her: Det er præsidenten i USA, der er den egentlige udøvende magt i USA. ('executive branch' som det hedder i den amerikanske forfatning). Og som sådan har Præsidenten i USA, USA's præsident Donald Trump ret til at benåde folk, (pardon) eller nedsætte straffen når et vist antal år er gået (commute); det er det sidste både Trump og Obama gjorde mht. Alice Marie Johnson og Chelsea Manning, de nedsatte straffen så meget, så de kunne løslades med det samme.
Og den mulighed har alle præsidenter altså altid haft lige siden George Washington's dage! Og det stammer netop fra de tider, hvor man havde konger i Europa, og hvor man kunne gå til kongen og forelægge sit ærinde, får Kongen til at mægle, eller bare lytte til ens grievances (beklagelser) - det sidste kan man stadig i USA; alle amerikanerne kan nemlig sende et brev til præsidenten!
Magten til at benåde folk lå i gamle dage hos Kongen; i USA ligger den nu hos præsidenten. Han kan, på helt eget initiativ benåde, eller nedsætte straffe for dømte mennesker i USA. Og Obama benådede altså andre end Chelsea Manning, da han var præsident, bl.a. benådede han en lang række afro-amerikanere, hvis eneste forbrydelse var, at de havde haft 1-2, måske 3-4 g hash på sig, da de blev anholdt...