Leder

Erdogan vandt sin niende sejr siden 2002 på frygt og fordom

Den tyrkiske præsident vandt sin niende sejr siden 2002 – ikke som dengang på håb og forventning, men på frygt og fordom. Med det ultranationalistiske parti som makker, kan det kun blive værre
I vælgernes bevidsthed er alternativet til Erdogan et uberegneligt kaos. Frygt for, at han ved et nederlag ville sende loyale stormtropper ud i gaderne – som ved Gezi Park-uroen i 2013 og kupforsøget i 2016 – er reel, om end ingen tør tale højt om den, skriver Lasse Ellegaard.

I vælgernes bevidsthed er alternativet til Erdogan et uberegneligt kaos. Frygt for, at han ved et nederlag ville sende loyale stormtropper ud i gaderne – som ved Gezi Park-uroen i 2013 og kupforsøget i 2016 – er reel, om end ingen tør tale højt om den, skriver Lasse Ellegaard.

Kayhan Ozer

26. juni 2018

Bundlinjen på det tyrkiske dobbeltvalg til præsident og parlament er identitetspolitik.

Med udsving, der kun flytter ondt til lidt værre, gentog de tyrkiske vælgere sig selv: Politisk uenighed i synet på økonomi, klima, uddannelse, sundhed, ligestilling, etc. er sekundær over for tilhørsforholdet til en sekulær veluddannet elite i vest, det centrale Anatoliens konservative koranbælte og det kurdisk-talende sydøst. Med citat af politilogen Bekir Agirdir, leder af analyseinstituttet Konda, har der »de seneste fem år ikke været valg, men optælling af identiteter«.

Oppositionens håb om, at præsident Recep Tayyip Erdogan måtte ud i en anden valgrunde, og at fremtidens impotente nationalforsamling i det mindste ville få et alternativt flertal, blev skuffet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

"I vælgernes bevidsthed er alternativet til Erdogan et uberegneligt kaos. Frygt for, at han ved et nederlag ville sende loyale stormtropper ud i gaderne – som ved Gezi Park-uroen i 2013 og kupforsøget i 2016 – er reel, om end ingen tør tale højt om den."
Er det ikke en påstand, som du burde underbygge, Lasse? Jeg synes, der associeres til SA i Nazityskland. Du går for vidt, medmindre der kommer fakta på bordet!

Niels Jakobs

De 2 begivenheder, der nævnes er nemlig til at forsvare juridisk - ud fra den tyrkiske forfatning er nemlig min opfattelse...

Touhami Bennour

Selv Muharrem Ince , leder af opposition, siger at det tyrkiske folk har kunnet vælge og det har valgt: punktum. Økonmiske går meget godt for Tyrkiet, Tyrkiet er nr.: 10 i verden økonomier, og vil bygge verdens største lufthavn i Tyrkiet, bare nogle eksempler. Jeg synes det var Tyrkiet folk har sat kryds ,hvor de skal,i økonomiske og sociale resultater. Det er ikke noget med Osmanner og om at være sultan, er pure spind. Ingen er interesseret i de mystiske projecter

Michael Kamp

"Den tyrkiske præsident vandt sin niende sejr siden 2002 – ikke som dengang på håb og forventning, men på frygt og fordom."

Det lyder jo næsten som dansk/europæisk/amerikansk politik anno 2018.
Det er noget med at man ikke skal kaste med sten når man selv bor i et glashus?