Leder

De gamle socialdemokraters sidste chance

Med Mariano Rajoys fald får Spaniens socialdemokrater i PSOE en chance for at bevise, at de fortsat er et dueligt alternativ til et borgerligt Spanien. Pedro Sánchez har kridtet banen op, men tiden er knap, og modstanden bliver hård – ikke mindst fra Podemos
Spaniens nye regeringsleder er Pedro Sánchez, som formand for det spanske socialdemokrati, PSOE. Sánchez står på billedet bag Spaniens kong Felipe.

Spaniens nye regeringsleder er Pedro Sánchez, som formand for det spanske socialdemokrati, PSOE. Sánchez står på billedet bag Spaniens kong Felipe.

Javier Lizon

Udland
8. juni 2018

»Spaniens nye regering afspejler det bedste, vi som samfund stræber efter. Et ligeværdigt, åbent og hårdtarbejdende samfund uden generationskløfter og med en progressiv, moderne og europæisk orienteret regering, der er klar til det 21. århundredes udfordringer«.

Pedro Sánchez, spansk regeringsleder og formand for Spaniens socialdemokrater, PSOE

Spaniens borgerlige regeringsleder siden 2011, Mariano Rajoy, faldt fredag i sidste uge som følge af en mistillidsafstemning imod ham.

Rajoy blev fældet på grund af en større skandale om korruption, der gennemsyrer hans konservative folkeparti, Partido Popular (PP), og som Rajoy som både mangeårigt, højtstående partimedlem og senere partiformand må have haft kendskab til, selv om han benægter.

Sådan lød vurderingen fra de dommere, der har dømt i korruptionssagen, og derfor kunne den spanske opposition med rette sige, at det ikke længere var muligt at have tillid til Rajoy.

Ny regeringsleder er Pedro Sánchez, formand for det spanske socialdemokrati, PSOE, der befinder sig i en historisk krise. Ved seneste parlamentsvalg i 2015 fik PSOE sit værste valg siden demokratiets genindførelse – ikke mindst på grund af det nye fremstormende venstrefløjsparti, Podemos, der tilbyder en mere ren og gennemført socialisme end den, PSOE over årene er kommet til at stå for.

Podemos anses derfor i højere grad end PSOE som et alternativ til den sparepolitik, Spanien med PP har ført efter finanskrisen.

Derfor har Sánchez nu travlt med at bevise, at socialdemokraterne skam udgør et dueligt alternativ, der både kan agere ansvarligt, men også udvise den nødvendige progressivitet i forhold til de udfordringer, Spanien står over for.

Det gælder ikke mindst spørgsmålet om ligestilling mellem køn, alder og race, der ikke bare får sin egen ministerpost i Sánchez’ regering, men som placeres hos regeringens nummer to, Carmen Calvo, der både bliver vicepremierminister og minister for ligestilling.

Det gælder også den grønne omstilling, der også får sin egen minister, ligesom der også bliver en ny minister for territorial integritet, der skal tage sig af spørgsmål som det catalanske krav om selvstændighed – samt en minister for arbejde, migration og social sikkerhed som sammenhængende fagområde.

I alt bliver det til 17 ministre i Spaniens nye regering, ikke medregnet posten som premierminister, hvoraf de 11 er kvinder.

Og det er ikke bare de lette og bløde ministerposter, som kvinderne i Sánchez’ regering sætter sig på, tværtimod. Spaniens nye økonomiminister, forsvarsminister og justitsminister er alle kvinder. Omvendt besættes flere af de mere bløde ministerposter af mænd. Kulturminister bliver Máxim Huerta, mens ny uddannelsesminister bliver José Luis Ábalos.

Udfordringen for Pedro Sánchez og hans nye PSOE-regering bliver, at den så at sige arver en økonomisk spændetrøje i form af en finanslov for 2018, som Partido Popular og Mariano Rajoy godt en uge inden mistillidsafstemningen nåede at finde et flertal for.

Det betyder, at Sánchez ikke bare kan lave politik, som han lyster, men skal holde sig inden for de snævre økonomiske rammer, som den borgerlige regering før ham har defineret for det kommende år.

Samtidig er det meget kort tid, Pedro Sánchez og socialdemokratiet i denne omgang får til at bevise deres værd. Ifølge lovgivningen sidder Sánchez og hans regering nemlig kun den igangværende valgperiode ud – og der skal derfor udskives nyvalg til afholdelse senest i januar 2020.

Det er derfor på alle måder sidste chance for Pedro Sánchez og Spaniens gamle socialdemokrati, hvis partiet igen skal spille en afgørende rolle i spansk politik.

Sánchez og PSOE får denne gang magten foræret, men skal de bevare den efter det kommende valg, kræver det, at de viser, de er et reelt alternativ til en borgerlig spansk regering, og at de er et mere sikkert alternativ end venstrefløjspartiet Podemos, der også drømmer om regeringsmagten.

Det er også dét, Sánchez forsøger at vise med sit historisk store ministerhold bestående primært af kvinder: vise de spanske vælgere, at PSOE har mål og visioner, at partiet er leveringsdygtig i løsninger på det 21. århundredes udfordringer med ligestilling, ulighed og klima, og at de på én og samme tid kan tage ansvar for både økonomien og de svage.

Sánchez har kridtet banen op, men tiden er knap, og modstanden bliver hård – ikke mindst fra Podemos.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

De fleste socialdemokratier i Europa har forlængst overskredet "the point of no return" - sådan er det jo.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar