Leder

Italiens nye ledere har en pointe, som EU bør lytte til

Alarmklokkerne bimler og bamler over den nye italienske regering, men den repræsenterer langt hen ad vejen en forståelig vrede, som EU gør klogt i at tage alvorligt
Italiens nyudvalgte indenrigsminister og leder af regeringspartiet Lega, Matteo Salvini (tv.) 

Italiens nyudvalgte indenrigsminister og leder af regeringspartiet Lega, Matteo Salvini (tv.) 

Andrea Ronchini

4. juni 2018

Der er så sandelig en del at blive bestyrtet over ved den nye regering i Italien.

Eksempelvis er den nye familieminister, Lorenzo Fontana, modstander af både abort og ægteskab mellem homoseksuelle. Og den nye indenrigsminister og leder af regeringspartiet Lega, Matteo Salvini, spiller hårdt på en frygt for udlændinge med en retorik, der ofte tager dybe afstikkere ind i det racistiske grænseland.

Desuden er der så sandelig grund til at hæve de vagtsomme parader, når et persongalleri bestående af blandt andre den franske højrepolitiker Marine Le Pen og chefstrategen bag USA’s præsident Donald Trumps valgsejr, Steve Bannon, klapper begejstret ad den nye populistiske regering.

Og det gør det ikke bedre, at der i et europæisk kerneland nu er indsat en regering, som vil underminere EU’s fælles front mod Ruslands autokrat, Vladimir Putin. Putin har tidligere – meget sigende – ytret, at han da ikke behøver at blande sig utidigt i det italienske valg, da alt i det sydeuropæiske land alligevel er ved at udvikle sig til hans fordel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Katrine Damm, Poul Erik Riis og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

".... Rom vil skrue op for presset på EU for at få gennemført en bedre fordelingsaftale, så andre nationer tager en større andel af de mange flygtninge og migranter, der ankommer til Italien ...."
citat fra artiklen

Heaven forbid - det er da godt, at vi danskere kan føle tryghed ved vores Retsforbehold.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til: "---- den stramme finanspolitik i eurozonen og EU’s flygtninge- og migrantpolitik.
På begge områder føler italienerne en berettiget vrede over at være blevet svigtet af EU".

Vedrørende EU´s flygtninge - og migrationspolitik er italienernes vrede berettiget, fordi de er blevet svigtet af EU. Kritikken af den stramme finanspolitik er generelt set berettiget, men kritikken er ikke specielt berettiget på dette punkt fra Italiens side, for opfylder landet i det hele taget betingelserne for en ekspansiv finanspolitik, der kan skabe øget økonomisk vækst?

Hvis landet ikke gør det, og der ikke politisk er blevet arbejdet for det, bliver kritikken bare en bekvem undskyldning for, at landet ikke selv for længst har gjort noget mere for at løse deres økonomiske problemer, bl.a. gennem en styrkelse af konkurrenceevnen og en nedbringelse af statsgælden.

Der er nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, for at Italien kan føre en ekspansiv finanspolitik og på den måde kan få sat gang i væksten. Hvis man på forhånd har en statsgæld på ca. 135%, vil en ekspansiv finanspolitik, i hvert fald inden for kortere årrække, nødvendigvis føre til en forøgelse af gælden, inden det får sat gang i væksten, og det forudsætter, at der er tillid til et sådant projekt fra de finansielle markeders side, evt. ved at der stilles en form for garanti for den øgede gæld fra EUs side, hvilket dog er et noget tvivlsomt projekt, da Italien næppe vil finde sig i nogen form for styring fra EU.

Er Italiens erhvervsliv i det hele taget på en række parametre så konkurrencedygtigt, at det kan drage nytte af en ekspansiv finanspolitik og bidrage til væksten i den stagnerende italienske økonomi?

Italien er hverken specielt godt eller dårligt stillet, men på en række områder, hvor de tidligere har klaret sig godt som industrination, er de i konkurrence med en række lande i fjernøsten. Det er også værd at bemærke, at stort set alle EU - lande, også de fleste sydeuropæiske, gennem en række strukturreformer har forberedt deres lande på den globale økonomi.

Det har Italien ikke, og det gælder bl.a. erhvervspolitisk og inden for den finansielle sektor, hvor Italien har svært ved at tilpasse landet de nye krav i EU. Samtidig spiller det også ind, at Italien på en række områder kan sammenlignes med såkaldte "Banan - republikker", og det er f,eks når det drejer sig om korruption og kriminalitet i øvrigt.

Er den nye regering indstillet på et sådant større reformarbejde i sammenhæng med en ekspansiv finanspolitik, i forsøget på at styrke den økonomiske vækst? Forudsætningen for reformarbejdet er en ekspansiv finanspolitiker, da arbejdsløsheden ellers vil eksplodere yderligere.

Et genkommende politisk og økonomisk problem i Italien er de økonomiske og politiske eliters varetagelse af egne interesser og manglende samfundsmæssige ansvar. Værdier som tillid, fællesskab og sammenhængskraft, som vi i forskellige grader værdsætter i de nordeuropæiske lande, mangler åbenbart i relation til den politiske og økonomiske kultur i et samfund som det italienske, og det må vel også ses som medvirkende årsag til, at skiftende regeringer har ladet gælden vokse til 135%. Så længe det ikke passede med de økonomiske eliters interesser i Italien, havde ingen regeringer politisk interesse i eller reel magt til at løse statens gældsproblem.

Besparelser på offentlige budgetter skaber jo også nemt utilfredse vælgergrupper. Så er det langt nemmere med en populistiske overbudspolitik.

Philip Gotthelff, Lars F. Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Det er den første regering med politikkere som står uden anklager siden 1994, og alle de neoliberale lande kritiserer denne regering sønder sammen.
Femstjerne bevægelsen opstår fordi finanserne har købt venstre fløjen.
Det bliver spændende at følge dem.

Torben K L Jensen

Man kan ikke spare sig til vækst - Grækenland hvis gæld er vokset fra 119 % til 180 % af BNP samtidig med at de er blevet 30 % fattigere og en arbejdsløshed der er steget til usete højder.
Det er uholdbart.

Henrik Plaschke

Den altid interessante Wolfgang Münchau har et læseværdigt bidrag i dagens Financial Times med den velvalgte titel: Lack of European reform, not Italy, will break the eurozone.

Han afslutter sine betragtninger med følgende velvalgte ord, der ikke kun er relevante i en italiensk og sydeuropæisk sammenhæng

“If you are really pro-euro, my advice is to stop treating the euro as an article of faith but fight for its sustainability. That fight cannot be won in Italy alone. It requires big policy shifts in Brussels too.”