Leder

Skibet er ladet med EU’s største hovedpine

EU-landene er tvunget til at føre samme politik, bevogte grænserne på samme måde og yde samme asylbehandling alle steder. Ellers vil immigranterne altid finde hullet i hegnet, også selv om det bliver farligere og farligere at forsøge
Flygtninge ombord på skibet Aquarius.

Flygtninge ombord på skibet Aquarius.

Ritzau Scanpix

14. juni 2018

»Jeg har givet instruktioner, så Spanien tager imod skibet Aquarius. Der er vores pligt at tilbyde disse 600 mennesker en sikker havn. Vi efterlever de internationale forpligtigelser, når det gælder humanitære kriser.«

– Pedro Sánchez, Spaniens premierminister på Twitter

Italiens nye regering bestående af Femstjernebevægelsen og Lega gik blandt andet til valg på en ny flygtninge- og immigrationspolitik. De mener, at Italien i årevis er blevet negligeret af de andre EU-lande, når de har råbt op om, at ansvaret for de mange immigranter fra Afrika ikke alene er deres, blot fordi immigranterne nu engang ankommer ad ruter, der fører dem til Italien.

De fleste ønsker heller ikke at blive i Italien, men har ofte Tyskland, England, Frankrig, Holland eller de skandinaviske lande som destination.

Men ifølge den italienske regering har EU stort set intet gjort for at dæmme op for problemet, og derfor valgte de italienske myndigheder i sidste weekend selv at sige stop ved at nægte at tage imod skibet Aquarius med 629 immigranter om bord.

I stedet sejles immigranterne til Spanien, der også har fået ny regering, som ønsker at markere sig, og derfor har gjort det klart, at Aquarius er velkomment i Spanien.

Det paradoksale er, at årsagen til, at så mange de seneste 10-15 år er ankommet til netop Italien, er, at det i begyndelsen af 00’erne lykkedes Spanien først at lukke effektivt ned for den dengang foretrukne – og absolut korteste og sikreste – sejlrute fra det afrikanske kontinent til EU via Gibraltarstrædet, og siden fik Spanien også lukket ned for den længere og farligere sejlrute, der gik via de vestafrikanske kyster til De Kanariske Øer.

Derfor vælger immigranter og flygtninge i højere grad ruter, der fører til italienske havne. Når ballonen trykkes et sted, udvider den sig blot et andet sted.

Immigranter fra Afrika har således længe været sorteper i et politisk spil, hvor den ene rute lukkes ned, og en ny findes. Bliver de det også i mindre skala, hvor det er den sidst ankomne båd, der gøres til genstand for politiske ad hoc-forhandlinger om, hvem der denne gang skal vise nåde og solidaritet, er EU’s asylsystem for alvor kollapset.

EU-landene er tvunget til at føre samme politik, bevogte grænserne på samme måde og yde samme asylbehandling alle steder. Ellers vil immigranterne altid finde hullet i hegnet, også selv om det bliver farligere og farligere at forsøge.

Andy Serge på 26 år forsøgte flere gange at krydse hegnet mellem Marokko og Spanien for at komme til EU. »Den første gang, jeg forsøgte at krydse hegnet, blev jeg bidt i skulderen af en hund. Den anden gang blev jeg bidt i benet,« fortæller han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Så længe de der migrerer,
ikke har noget i hjemlandet, som giver dem håb, så vil de blive ved med at søge en anden vej. Og ved, og ved og ved..!

Jens Thaarup Nyberg

Lise Lotte Rahbek
Så synes løsningen på problemet at være, lad os give dem noget, som giver dem håb i hjemlandet.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Eneste forskel på menneskesmuglerne og europæiske organisationer/regeringer er, at smuglerne får migranternes penge og de andre færdiggør smuglerierne og alt hvad deraf følger.

Morten Lintrup

Skibet er ladet med ... håbløs overbefolkning.

Jo før vi erkender, at dette problem ikke har en "pæn" løsning, jo før kan vi begynde at redde Europa fra denne misére.

David Zennaro

Vi ved strengt taget ikke, hvad skibet er ladet med. Hvis en passager er flygtning, så skal hen have asyl. Hvis en passager har forladt et land uden fremtid, så kan jeg godt forstå det. Det ligger da i menneskets natur at ville kæmpe for en god fremtid for sig selv og sine.
Så vi må hjælpe med at skabe muligheder i de lande, som migranterne kommer fra, hvis vi ikke vil have deres hjælp her.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Mon ikke det var en forberedt provakation fra Macron, at sende det franske Aquarius til Italien igen igen efter Salvini blev minister, og lige efter G7 mødet.
Efterfølgende er Macron også blevet tøsefornærmet på Conte, i bund og grund handler det vel om jalousi fra Macron over, at få en kollega som han ikke når til sokkeholderne.

Lise Lotte Rahbek

Jens T.N.
Ja, det MÅ være det, vi skal. Hvordan det så lige skal foregå, er en anden sag.
Jeg har igennem nogle år nu tænkt over, at den megen fokus på, at det er børnene, der skal hjælpes og støttes er en smule fejlagtig. Børnene skal OGSÅ støttes, ja bestemt, men børn ser også, hvordan de voksne har det. For slet ikke at tale om, hvordan de gamle har det.
Der er en grund til, at vi gyser ved at blive gamle og afhængige. Jo værre et land behandler sine gamle og svagelige, jo sværere er det at fremme håb, fordi vi kan se i de gamle, hvor vi selv ender.

Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Lise Lotte Rahbek
Ja, problemerne er mange; foruden korrupte regimer, terrororganisationer og lokale banditter og uoverensstemmelser, så er der uligevægten i handelen med os. Vi dumper billige produkter, trækker grundlaget væk for den lokale foretagsomhed ved toldmure, ligesom vi står som et håb for migranter, som stedet, hvorfra der kan skabes en fremtid ved returnering af migranternes indtjening til familiernes underhold. Og sandt som du siger, børnene tjener vi bedst ved deres forældres held med at skabe et værdigt liv.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Morten Lintrup
Der er nok ikke tale om overbefolkning, men om ulige fordeling af muligheder og goder.