31-årige kansler Sebastian Kurz ser sig selv som Europas beskytter og brobygger

»Et Europa, der beskytter.«

Så trygt og blidt lyder mottoet for det østrigske formandskab i EU-Rådet her i andet halvår af 2018, hvor Østrigs strategiske geni af en kansler – den bare 31-årige Sebastian Kurz – har overtaget EU-stafetten fra Bulgarien.

At overdragelsen foregik på en alpetop med en perle af et PR-show, siger en del om Kurz’ ambitioner. Her var der grovbrød og skinke til det østrigske folk, der skulle plejes indadtil. De kvitterede med at hylde ham som den nye selvudråbte ’europæiske brobygger’ udadtil.

Siden Sebastian Kurz’ rolle i lukningen af Balkan-ruten i foråret 2016 og ikke mindst siden det enorme højreskred ved det østrigske valg sidste efterår har Kurz plejet dette brobyggerimage med omhu. Det gælder i særdeleshed Kurz’ altafgørende politiske emner: migration, integration og islam.

Nationalpopulistiske venner

Kurz ser ikke bare sig selv som brobygger i den nye nord-syd-akse fra Berlin over Wien til Rom – eller rettere: fra den tyske indenrigsminister Seehofer til hans italienske kollega Salvini. Han plejer ligeledes sine bånd østover til stærkt indvandringsskeptiske og globaliseringsængstelige lande som Orbáns Ungarn, Babis’ Tjekkiet og Kaczyńskis Polen. Og endelig prøver han også at slå stabile broer mod både Balkan og Moskva.

Alene i år har Kurz mødt Putin to gange. Det giver et praj om hans vilje til at spille med i Europas geopolitiske fremtid – og om, at Putin har høje tanker om det velfriserede vidunderbarns indflydelse i Europa. Putins parti ’Et enigt Rusland’ har endda en venskabspagt med Kurz’ regeringspartner FPÖ, der stadig er fedtet ind i højreradikale skandaler, og som kræver en afslutning på »de trælse sanktioner mod Rusland«.

Spørgsmålet er, om Kurz har fundet opskriften på, hvordan man kan tæmme populistiske partier – altså den hedengangne Jörg Haiders FPÖ – nemlig med samarbejde. Eller om han opportunt tager det bedste fra sine nationalpopulistiske venner ude og hjemme og giver det et lidt venligere ansigt.

Ikke modernitetsfjendsk

Kurz’ liberale skatte- og socialreformer huer ikke FPÖ-klientellet, der til gengæld labber hans nationalkulturelle identitetspolitik i sig og holder hans popularitet blandt vælgerne i top.

Alligevel kan man dårligt kaste Kurz i samme gryde som f.eks. Orbán. Kurz har med sit onemanshow godt nok omdannet det intrige- og traditionsrige ÖVP til ’Liste Sebastian Kurz’, hvor han selv har udpeget ministre og placeret egne fagfolk i vigtige positioner – partiinternt er Kurz-kulten derfor blevet kaldt »diktatorisk« og »sekterisk«. Men ÖVP er ikke et modernitetsfjendsk antiestablishmentparti som flere østeuropæiske partier. Kurz vil ikke nationalisere landets økonomi, og han undergraver ikke retsstaten.

Frem for alt taler Kurz pænt om EU-fællesskabet, hvor han er sprængklar til at hoppe ind i magtvakuummet efter Brexit, efter den falmende Merkel og efter drømmen om den tysk-franske akse. Men præmissen er et fædrelandenes Europa, et slankere og mere funktionelt Europa. Og frem for alt: Et Europa, der beskytter mod verdens flygtninge.

Værd at holde øje med

Paradokset i de europæiske nationalisters internationale har den østrigske kansler selv bragt på formel med sin begrundelse af, hvorfor det i princippet burde være umuligt at søge asyl i Østrig:

»Er der måske krig i nogen af vores nabolande?«

Det argument er hans italienske venner næppe imponerede af. I hvert fald ikke før Europa trods sine ustabile naboregioner har lukket de ydre EU-grænser totalt. Det er lige nu tidsånden i en europæisk tværsum – Østeuropa inklusive – og det har brobyggeren Kurz for længst lugtet. Men ellers er det svært at få øje på hans indholdsmæssige visioner for Europa. Og det er svært at se, hvordan de nationalkonservative populister, som Kurz gerne binder sammen, skal positionere og definere EU i det globale spil, så andre og større magter ikke gør det for os. Det gælder f.eks. økonomisk, økologisk, forsvarsmæssigt og demokratisk.

Et EU-formandskab kan ikke rykke alverden – heller ikke i forhold til de ydre grænser. Og det er stærkt overdrevet, når neokonservative kommentatorer prøver at udråbe en kansler fra et undseeligt og neutralt alpeland til EU’s nye ledende figur. Men Kurz har en usædvanligt skarp næse for, hvor vinden blæser hen. Derfor er det værd at holde et kritisk øje med hans broer gennem Europa.

Læs også

Østrigs nye politiske darling vil trække landet længere mod højre

Læs også

Sebastian Kurz triumferer efter beskidt østrigsk valgkamp